Jorden Rundt i egen alu-båd

Det halve af brødrene Øland fra værftet med aluminiumsbåde, nemlig Svend Øland, lukker og slukker for sin halvdel og sejler på syv års sabbat Jorden rundt - i en selvbygget aluminiumsbåd fra eget værft, naturligvis.
Brødrene Ølands værft fortsætter i Fåborg med den anden halvdel af brødrene, Poul Øland. Han har suppleret sig med Jesper Norsk, som er kendt fra dengang, han deltog med sin stålbåd "Baja Viking" i Whitbread Round the World Race.
Svend Øland holder op, nu da han er 52 år. Han havde længe planlagt at trække sig tilbage, og så skete ulykken, der afgjorde hans fremtid. Han mistede næsten hånden ved en arbejdsulykke. Hånden er på plads igen og god nok til at hale i tovværk, men finmekanik kan den ikke klare, og kulde kan den ikke tåle. Det fremmede Svends beslutning og myndighedernes behandling af pensionsan-søgningen.

Smarte spilerstager

Derfor er Svend og hans kone Susanne lige nu på vej i "Kecani". Navnet er sammensat af deres tre børns forbogstaver, og båden, den er sammensat af 6 mm aluminiumsplader. Pladerne er genbrug, for de har været brugt til støbeforme. Skroget på knækspant er bygget efter genbrugstegninger til en Van der Stadt 34. Samtlige sejl er også genbrug, købt brugte for 10.000 kr i alt. Dæk og overbygning er Svends egen, gennemtænkte idé med smarte detailler og håndlister alle vegne. To bådshager på ruftaget fungerer f.eks. også som kønne håndlister.
Mens selve båden viser megen rå aluminium, er mast og spilerstager malet aluminim. "Der skal jo være lidt forskel til andre både," mener Svend.
Der er to spilerstager, så der kan spiles et forsejl til hver side ved passatsejlads. De to stager er lavet af et rundt masteprofil med hulkehl. Heri kan der sættes et solsejl mellem de to stager, som rigges op over cockpittet. I regnvejr kan midten af solsejlet sænkes til en tragt til opsamling af drikkevand. Meget gennemtænkt.
Båden har isolering med 7 cm mineraluld, for planen er dels tropevarme og dels at runde det kolde Kap Horn - engang efter et par års driversejlads i Vestindien og den slags.
"Det kan være, at vi sejler i 7 år. Måske kun 5 år, måske 10 år - vi får at se," griner Svend i sit store fuldskæg. Der er ingen faste planer udover en siksakkurs gennem danske og europæiske farvande for at besøge gamle venner og gamle kunder, der har fået leveret aluminiumsbåde fra værftet. Heldigvis er venner og kunder de samme personer.
Svend er i sit es, når der snakkes aluminium. "Aluminium er dejligt. Det kan bearbejdes med det samme værktøj som træ: Høvl, el-høvl, stemmejern, elstiksav, bor osv."
Jollen på fordækket er naturligvis også af aluminium. Egentlig var det en amerikansk genbrugstegning til en "Nutshell" (nødde-skal) på knækspant af krydsfiner med længde som en krydsfinerplade (2,44 m), men Svend lavede den af aluminium. Den har stiksværd, mast og sejl.
"Den lader vi ungerne lege med ude på de store ankerpladser," siger Svend listigt. "Derude skal man som regel betale en knægt penge for at holde øje med jollen, ellers bliver den stjålet. Her er en del af betalingen, at han kan sejle med jollen og have det sjovt, mens de andre knægte bare må sidde og holde vagt ved en almin0delig gummibåd. En aluminiumsjolle kan ikke punktere, og den er let, drønstærk og kan ikke ødelægges - allerhøjst få lidt buler."
I dette øjeblik befinder "Kecani" sig allerede derude i den store verden, hvor der er sol og palmer. God rejse.