Ljungströmaren - et chock fra 1950

Du kan stadig være heldig at se en af sejlsportshistoriens mest avancerede svenske sejlbåde i dansk og navnlig svensk farvand. Du er ikke i tvivl, når du ser bådens omvendte kurver og en ustaget mast med rullesejl. Det er en Ljungströmare, og du forbavses og imponeres.
Det gjorde man også for 50-65 år siden. Den var et chock, svensk sejlsport røg ud i voldsomme skænderier for og imod Ljungström-bådene, som var ved at rive svensk sejlsport fra hinanden.
I en svensk øresundshavn findes en af de få eksisterende Ljungströmbåde endnu. Den er fra 1950 og sat i fantastisk flot stand med lakskinnende lærketræsdæk, ny mahognikahyt, ny træmast og nye sejl. Båden var et vrag, da en svensk bådebygger fandt den, klatrede om bord og trådte igennem det rådne dæk. På 10 år restaurerede han båden, der hedder "Uhuru", frihed på swahili.
Nu er der en ny ejer, Sören, og jeg kom i snak med ham, da han skulle ud at sejle. Jeg ville gerne kikke på fra molen, men Sören havde misforstået det og kom ud for motor. Det var jo ikke noget særligt. Så rullede sejlet pludselig ud. På 10 sekunder. Sören grinede over min forbløffelse, og så var han afsted.
Den første Ljungströmbåd kom i 1934, og hen mod 1950'erne udviklede den gamle opfinder og konstruktør Fredrik Ljungström sin specielle bådtype mere og mere. Han var født 1875 og døde i 1964. Hans første både fra 1934 til 37 så ret normale ud med almindeligt, positivt spring i skroget. Fra 1938 til 40 blev de bygget uden spring, og først fra 1944 blev bådene bygget med det karakteristiske negative eller omvendte spring.
Rullemast og ingen bom
Ljungströms tanke var, at hans båd skulle være hurtig og nem, men først og fremmest sikker. Han ejede i 1930'erne en 120 m² skærgårdskrydser, "Beatrice Aurore", som stadig eksisterer, og han var ude for, at storsejlets bom slog en mand over bord, da de rebede.
Derfor har Ljungströmbåden ingen bom, og sejlet rebes uhyre let: Når den tykke, ustagede mast er drejet to omgange, er der kun 55% sejlareal tilbage. Med tre omgange er der kun 40% sejl. Sejlet kan også fungere som spiler, fordi det består af to lag sejl med hver sit skøde, som på plat læns spiles ud til hver sin side.
Ved dækket er træmasten ca. 22 cm tyk, og den har kuglelejer i dækket og ved mastefoden. I cockpittet drejer Sören på et håndtag, som med lange kæder og kardan-stænger har forbindelse til en tandkrans om masten. Den glider rundt i sine velsmurte kuglelejer, og det ser utrolig nemt ud. "Njah," siger Sören beskedent, "man måste vare stark! Det är hårt arbete med handtaget."
Selv om man er mindre stærk end Sören, kan man under krængning og vindpres dreje masten rundt i sine kuglelejer, og sejlet rebes på omkring 10 sekunder.
Der er dog ulemper, har gamle Fredrik Ljungström indrømmet. Med kasteblokke må man trække storskødet ned, så vinklen passer til det rebede sejl. Ved stærk rebning bliver båden lægerrig.
Den tykke rullemast ser tung ud, og man erindrer sig princippet om, at en mast ikke må veje mere end fire procent af bådens samlede vægt. Men Ljungströmarens vejer ikke mere end en traditionel mast med wirer og salinger. Træmasten er massiv under dæk, derover er den hul og bøjelig.
En traditionel mast giver et enormt nedadrettet tryk på kølen og træk opad i skroget fra vant og stag. En ustaget mast trykker i stedet sidelæns i dækket, og mastefoden trykker modsat i sit beslag nederst. Ljungström beregnede, at mastestykket under dæk skulle være mindst 1/7 af mastens totalhøjde.
Drej masten, og du er vendt
Rullemastens sejl kan på en enkel måde få en fremragende aerodynamisk form. Hemmeligheden er, at masten drejes ca. en halv omgang ved stagvending, så sejlets kurve udgår fra mastens læ side. Derved bliver vinden mod sejlet og den tilsyneladende klodsede mast mere effektiv end mod et traditionelt sejl midt på masteprofilet.
Selve masten er med til at trække båden frem, idet der på bidevind opstår et mindre undertryk på mastens forkant, sagde Fredrik Ljungström, og dette undertryk erstatter fokken! Det tager kun 5-10 sekunder at dreje masten i stagvendingen, og så hurtigt kan man ikke hale en genua over.
Ljungström mente, at hans rig var mindst lige så hurtig som en traditionel rig med forsejl og storsejl. Samtidig var hans rig lettere at betjene, og den kunne krydse lidt højere til vinden end datidens sejlbåde. Men på halv vind og læns bliver Ljungströmsejlet rigelig hult, fordi der ingen bom er.
Den finske konstruktør Guy Christer Lönngren har for nylig forbedret Ljungströmriggen med en wishbonebom magen til windsurfernes bom, og han har også adopteret Ljungströms negative spring i den avancerede "One 40", som vi beskrev i Bådmagasinet nummer 11/2000.
Ljungströmsejlet kan have lodrette sejlpinde, så sejlet kan rulles om masten. "Uhuru" har én eneste lang, gennemgående sejlpind. Tidligere kunne sejlet også have negativt (indadkrumt) agterlig, så det ikke flaprede i vinden.
Skrog af "platfods-cirkler"
Det sære skrog med omvendt spring fik i Sverige øgenavnet "platfods-indlæg" (hålfotsinlägg).
Ljungström selv kaldte det et cirkelbueskrog, fordi alle linier i skroget er dele af cirkelbuer. Alle spanter er længere eller kortere dele af samme cirkelbue, så de kunne lamineres over samme skabelon. Det gav kort byggetid. Kølplanken er en del af en cirkelbue med nøje udregnet radius.
Fredrik Ljungström studerede som dampturbineingeniør vand og lufts strømninger. Han vidste, at vind strømmer bedst om et sejl i kurve som en jævn del af en cirkelbue. Luft og vand strømmer ens, og vand vil også strømme bedst om et skrog af lange cirkelbuer. Hvis skroget har knæk og ændrer form, skal vandstrømmen skifte retning og fart, og så dannes bremsende hvirvler.
Bordene er af 35-40 mm brede og 20-30 mm tykke fyrrelister. Fredrik Ljungström startede med at sætte hveranden liste på. I mellemrummene, der var gjort lidt for smalle, blev de sidste lister presset ind. Det gav et helt tæt skrog, længe før man kunne lime med vandfast lim.
Enkelte af hans både havde spanter, der var helt flade og mødtes kant mod kant, så båden var glat indvendig.
De lave stævne sparer unødig vægt, og fribordet er højt midtskibs, hvor krængning ellers giver vand på dækket.
Stævnen er ikke for lav til Øresunds bølger, siger Sören. Forskibet banker ikke, men sprøjter vand ud til siderne, så båden sejler tørt. Hækken slipper vandet utrolig flot. Men når det går rigtig stærkt, stiger hækbølgen op på agterdækket - og hvad så?
De mest ekstreme Ljungströmbåde er beregnet til skærgårdssejlads. Til havsejlads kunne stævnen godt pløje sig ned under høje bølger, fortæller sønnen Olle Ljungström i sin bog om faderens mange opfindelser. Fredrik Ljungström opfandt foruden cirkelskroget også dampturbiner, stormstorsejl med negativt agterlig med tynd wire, énhånds skødespil med sk