Familie på fem fra Hellerup er strandet på den tidligere dansk-vestindiske ø, St. John, som har tre gange som mange sejlbåde liggende som normalt. Lokalbefolkningen er knapt så venligt stemt over for de nye tilflyttere, så alle venter. Venter på at komme videre.
– Strandene er åbnet igen, fortæller Susan Christesen, der sammen med sin familie sidder isoleret på den tidligere danskvestindiske ø, St. Jan. De har været på den amerikanske ø i en måned, de seneste to uger med mange forbud implementeret, blandt andet har strandene været lukket af for alle, og lokalbefolkningen måtte ikke gå i vandet, man må købe ind, men restauranter og visse andre butikker er lukket.
– Da vi lå i Fish Bay var der tilfælde, hvor sejlerne blev chikaneret med opfordringer fra lokale til at forsvinde fra øen og ikke komme og lave forurening og sprede smitte. Især på Facebook har jeg set nogle beske beskeder, og det er ikke særligt rart, når man kan se, at sejlerne generelt er meget påpasselige og ikke smider affald i søen, fortæller Susan til Bådmagasinet.
– De mange sejlere, som ligger for anker, har dog hele tiden haft lov til at bade fra deres både, og det har måske været en torn i øjet, når de lokale ikke selv må bade fra stranden. Det lykkedes i øvrigt Jan at hoppe i vandet, da en nursehaj svømmede forbi, griner Susan, der fik optaget en lille video af hajen på vej væk. (se nederst i historien, red.)
Familien på fem kommer fra Hellerup i København og har solgt bil og hus for at komme ud på deres livs drømmesejlads. De købte for nogle år siden en Leopard 44 katamaran, og for ni måneder siden begav de sig af sted mod de caribiske farvande.
– Vores yngste søn, Anton, lider af muskelsvind, og vi besluttede at rejse ud i verden på en længere tur uden slutdato, for at vi som familie kunne have en fælles dagligdag og især opleve en hel masse sammen, siger Susan Christensen.
Børnene Anton og Mille er tvillinger og begge 10 år. Med ombord er også datteren Isabel på 19 år. De yngste får hjemmeundervisning på båden, som nu er blevet deres hjem på havet.
– Vi var ikke erfarne sejlere, da vi tog af sted. Men efter mere end 6000 sømil, mange af dem i Middelhavet, er vi blevet langt bedre, og den store udfordring er egentlig ikke at sejle båden, men at vedligeholde den i det salte miljø, som slider hårdt på alting, siger Jan Melzer, der forud havde mange års erfaring som vindsurfer.
– Vi har tidligere taget på flyrejser til eksotiske steder og lejet os ind via AirBnB, men en sejleferie er bedre for os. På en båd kan vi være sammen. Den er vores sneglehus, som vi hele tiden har med os, forklarer han.
De lå for en måned siden på den tidligere hollandske koloni Sinn Maarten. Der var flere restriktioner, flere smittede og mindre mulighed for at komme på hospital, hvis man skulle blive smittet med corona. På St. Jan er der p.t. kun to smittede ifølge myndighederne.
– Anton er med sin sygdom i højrisikogruppen, så vi besluttede os for at sejle hertil, hvor der ikke er så langt til Puerto Rico, som skulle havde de bedste hospitaler blandt de caribiske øer, siger Susan.
– Vi håber at kunne sejle videre, inden orkanerne sætter ind i sensommeren. Vi skal helst videre senest i juni måned, men vi kan også blive tvunget til at lægge båden på land og flyve hjem til Danmark, siger Jan, der har fået orlov fra sit job, som direktør for digital innovation hos Oracle. Susan arbejder normalt som Office Manager, men har sagt sit job op. I så fald må familien bo i deres sommerhus, som de har beholdt.
Familien på dækket i Caneel Bay, hvor de er sejlet til efter at have ligget flere uger i Fish Bay.
Her, den danske katamaran Caro, en Leopard 44, i forgrunden. Der er langt færre både her end i Fish Bay, hvor de kom ind.
