Michael er uddannet elektriker og partner i et firma, der er specialister i komplekse elektriske styresystemer. Derudover er han også sejler, og en miljøbevidst en af slagsen. Nu har Michael, hans kone og tre børn investeret i båden med hybridmotor, og turen går over Atlanten senere i år. El-motoren er fra OceanVolt, der også er leverendør til Alex Thompson Racing, der er ved at bygge en Vendée Globe 2020-båd uden fossilt brændstof.
Michael Holm og familien var tidligere på året i Frankrig for teste en Exploration 45. Foto: Familien Holm
Michael Holm, hans kone Inge og deres tre børn Emelina, Isabelle og Andreas planlægger en langtur, der skal få dem over Atlanten, være et år i Caribien og så hjem. Drømmene går også på en tur til Svalbard, gennem de russiske floder og videre til Østersøen. Undervejs håber familien på spændende oplevelser, men især er der fokus på at dykke, en hobby hele familien deler, og de er alle certificerede dykkere.
– Vi har en vision. Vi vil ikke lægge for mange planer, men nyde det hvor vi end er.
Exploration 45 med hybridmotor
Til at gennemføre projektet har Michael og familien investeret i en Exploration 45, en fransk aluminiumsbåd fra Garcia Yachts i Cherbourg, der er færdigbygget omkring 1. juni 2019. Båden er til dels designet af langturssejleren Jimmy Cornell, der bl.a. står bag Atlantic Rally for Cruisers (ARC). Bådens navn er ’Anemis’, en sammentrækning af børnenes navne, – for de er det mest dyrebare vi har, siger Michael.
Som elektriker har Michael længe haft fokus på de miljømæssige udfordringer som morgendagen byder på, og familien råder lige nu over en Tesla og en Nissan Leaf, der begge er elektriske biler.
– Så alt vedrørende det at køre på el med batterier er mig ikke fremmed. Så hvis vi kunne sejle for motor på en lydløs måde uden at brænde fossile brændstoffer af, så er det en stille og miljømæssig forsvarlig måde at gøre det på, fortæller Michael.
El-motor fra OceanVolt. PRfoto
Efter mange diskussioner – både funktionelt og teknisk – om hvordan man navigerer og bor om bord, udviklede Michael, Inge og Garcia Yachts hybridfremdriftsløsningen til projektet sammen med OceanVolt. OceanVolt er et velbeskrevet brand indenfor elektriske motorer, og er officiel leverandør til Alex Thompson Racing, med henblik på at bygge en ny Vendée Globe 2020-båd uden fossilt brændstof.
– Vi ønskede at bygge en båd, der ikke har nogen begrænsning – et sikkert, behageligt hjem uden nogen forbindelse til civilisationen i en periode på op til 3 måneder. Og det er et valg, der også har andre fordele, f.eks. anløbe havne og ankerpladser uden at lave unødig støj.
Teknisk set er fremdrift med en hybridmotor organiseret omkring en elektrisk motor, en masse lithiumbatterier og en generator. Batterierne lades af motoren, der virker som hydrogenerator når båden sejler, samt solceller og en vindgenerator. Hvis det bliver nødvendigt, overtager en dieselgenerator arbejdet. På den måde reduceres brændstofforbruget, og er man flittig til at bruge sejl kan brændstofforbruget reduceres til mellem 25 – 50% af et normalt forbrug. Når hastigheden for sejl er 5-6 knob er der strøm nok til at lade på batterierne, det betyder at en tur over Atlanten kan gøres med fuldt opladte batterier hele vejen.
– For anker har vi 22 kW til madlavning, vaskemaskine, watermaker, dykkerkompressor mm. Jeg ser virkelig ingen begrænsninger, hvorfor ikke gå grønnere, og kun se mulighederne i stedet for begrænsningerne? spørger Michael Holm retorisk.
Meget snart tager Michael til Cherbourg i Frankrig, for at lave en række testsejladser i sin nye Exploration 45 med hybridmotor, så alt er klar til familien sætter kursen sydpå senere i år.
Vi håber at Michael vil dele sine erfaringer med os senere, indtil da kan man følge ham og familien på deres hjemmeside og på deres facebookprofil.
EXPLORATION 45, Specifikationer
- Length: 14.21 m
- Lwl : 12.57 m
- Bmax: 4.44 m
- Draft: 1.14/2.90 m
- Displacement: 14.1 T
- Offshore category: 6/8 personnes
- Onshore category: 6/8 personnes
- Hybrid 30kw OceanVolt + Fisher panda Genset
- Water capacity: 500 L
- Diesel Capacity: 700L
- Architect: Berret Racoupeau Yacht Design on the dream from Jimmy Cornell
“I was looking for a sailing boat adapted to a trip that combined sailing at high latitudes and in the tropics, but was unable to find a solution on the market. I finally decided to design a new boat that would come close to being the perfect cruising sailboat. I am very happy to share my enthusiasm with the Garcia Yachts shipyard team, which is one of the world’s best aluminium boat builders.”
Jimmy Cornell