Spar penge: Sådan ligger du billigt i gæstehavnen

I stedet for at betale 250 kr. for en gæsteplads i en havn, kan du benytte frihavnsordningen, og ligge til en pris mellem 25 og 35 kr. hvis ens hjemhavn vel at mærke er medlem af ordningen.

Der kan spares en del penge på sommerturen, hvis din klub er medlem af Frihavnsordningen. En række havne, klubber, bådelaug og andre sammenslutninger i hele Danmark samt langs de tyske, svenske og norske kyster er tilsluttet Frihavnsordningen, hvor gæstesejlerne kan besøge hinandens havne i op til tre døgn uden at betale normale havnepenge. De fleste havne, der med i ordningen, tager 25-35 kr. for en overnatning, der dækker et miljøgebyr og el.

I alt 205 frihavne

Havnene er jævnt fordelt over hele Danmark, dog skal man kigge langt mellem havnene i Nordsjælland, Fyn, og i det Sydfynske øhav. Sverige er pænt dækket på vestkysten fra Klagshamn til Stenungsund, og området tæt på Oslo har også en stribe frihavne. Frihavnene på Tysklands Østersøkyst går fra Flensborg til Rostock. Du kan se alle havnene på kortet her. Ligesom du kan finde en beskrivelse af hver enkelt havn på havneguide.dk.

Hvem kan bruge frihavnene

For at bruge ordningen kræver det, at din hjemhavn er medlem af ordningen, og du har et frihavnsmærke på båden. Det skal fornyes hvert år. Medlemshavne, klubber og bådelaug har pligt til at informere alle deres havnepladsindehavere om reglerne for Frihavnsordningen, og offentliggøre medlemsfortegnelse og havneoversigt for medlemmerne.

Hvornår kan man bruge Frihavnsordningen

Frihavnsordningen kan kun bruges i forbindelse med ferie- eller tursejlads, og må ikke benyttes som “parkeringsordning”. For at undgå misforståelser skal den stedlige havnemyndighed underrettes, hvis båden forlades i mere end et døgn.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen