Husk at give besked, når du sejler

En begivenhed, der fandt sted i nat understreger, hvor vigtigt det er at informere familie eller venner, når man begiver sig ud til søs -og ikke mindst er trygt i land igen.

Ved halv to-tiden i nat henvendte en fortvivlet familie sig nemlig til JRCC (Joint Rescue Coordination Centre, tidligere SOK, red.), fordi de havde mistet kontakten til en 69-årig mand, der var sejlet fra Faaborg ud til en af de små øer i nabolaget. Manden havde efterfølgende ikke givet lyd fra sig, og nu frygtede familien, at han var forulykket undervejs.

Der blev sendt både en helikopter i luften og to fartøjer på vandet for at lede. Det var henholdsvis det maritime indsatsfartøj fra Ærø og MHV 810 LUNA fra Svendborg. De ledte det meste af natten, til de i morges fandt den 69-årige, der havde lagt sig til at sove i sin båd, der lå trygt forankret i Skarø havn. Han havde ikke ringet til familien om sin ankomst, og i øvrigt var der ikke mere strøm på telefonen, så han kunne heller ikke modtage opkald.

Hele natten havde altså både helikopter, marinefartøj og MIF været i aktion, og en familie været dybt fortvivlet, fordi de ikke kunne få fat i den kære slægtning. "Så husk at medbringe brugbart kommunikationsudstyr, når I står til søs. Og husk at give besked, når I er vel fremme ved målet", lyder det fra Marinehjemmeværnet.







★ Artikel

★ Teknologi fra 'superyachts' på vej til danske sejlere

★ Artikel

★ Konkurs efter mislykket rekonstruktion

★ Artikel

★ Sejlsporten tester nye formater for OL 2028

★ Gør det selv

★ Få båden sikkert på land - og gode råd til dit mastetjek

★ Interview & Portræt

★ Carl Gerstrøm: Hyggeligt samvær er vigtigst for frivilligt...

★ Interview & Portræt

★ Træets mester - portræt af William Jensen

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Afslutning for Højtryk med citater og...

★ Test af sejlbåde

★ Dragonfly 36 sætter ny standard for flerskrog





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen