Tjek batterierne før sæsonstart

Nu står foråret for døren, og det er tid til at starte få båden i vandet efter den lange vinter. Nedenfor følger en række praktiske tips fra Exide Technologies, global leverandør og producent af batterier til blandt andet både, autocampere, campingvogne og motorcykler. Følg de gode råd, og gør batteriet klar før forårssæsonen, så du er sikker på en fantastisk sæsonstart.

"Batterier til fritidsbåde er ofte lidt ekstra udsatte, men med en smule vedligehold undgår man problemer før sæsonstarten", lyder det fra Viktor Ekermo, Product Manager hos Exide Technologies i Norden.

Der er en vis risiko for, at batterier til fritidsbåde, der har været opmagasineret hen over vinteren, selvaflader eller bliver beskadigede på anden vis, hvis de ikke får den nødvendige vedligeholdelse, og det kan resultere i startproblemer.

"Det betaler sig altid at kontrollere batteriet en ekstra gang for at slippe for unødvendige problemer, når tiden er kommet til forårets første sejltur med båden. Husk, at tjekke batteriet i god tid. Det er rart at vide, at motoren vil starte, når båden er pakket, og man er klar til at tage af sted", siger Viktor Ekermo.

Exides batteritips før sæsonstart

  • Undersøg, om batteriet har synlige skader. Hvis batteriet er afladet, kan sulfatering have resulteret i oxidering af polerne, og i værste fald kan batteriets plastkasse være gået i stykker på grund af frost, så der er lækket syre ud.
  • Kontrollér, at batteriet er fuldt opladet inden montering. Det gør du nemmest med en batteritester, der viser, om batteriet skal lades op, eller om det er tid til at investere i et nyt.
  • Køb en god lader, der passer til dit batteri, og som har indbygget temperaturkompensering.
  • Rengør batteriet med en fugtig klud og smør polerne med fedt for at beskytte dem mod oxidering.
  • På batterier, der kan åbnes, skal syreniveauet kontrolleres, og der skal om nødvendigt fyldes batterivand på.
  • Hent Exides SMS-tjenesten. Så får du en påmindelse, når det er tid til at lade dit batteri.

Fakta

Et marine-/fritidsbatteri har normalt en levetid på flere år under forudsætning af, at det vedligeholdes korrekt. Alle batterier har en vis selvafladning, hvilket betyder, at hvilespændingen falder. Et fuldt opladet batteri har en spænding på ca. 12,7 V, og for at undgå skader bør det lades, når hvilespændingen er faldet til 12,4 V. Hvis et batteri ikke holdes fuldt opladet, er der risiko for sulfatering, hvilket reducerer batteriets kapacitet. Batteriets ydeevne reduceres også, hvis det udsættes for ekstreme temperaturer.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen