Havana vender hjem til Danmark

Efter tre år til søs vender Theis og Emil hjem til Danmark. Jordomsejlingen lakker dermed mod enden for Theis og Emil, der har sejlet rundt i Familien Behas båd Havana. En rejse, som seerne har kunnet følge på TV 2 i det populære program: 'Kurs mod fjerne kyster'.

Sidst vi så dem var i programmets tredje sæson, hvor de sejlede rundt i Fransk Polynesien og Vanuatu. Siden vi slap dem i marts, har de været i Indonesien og Malaysia, hvor de har stiftet bekendtskab med både komodoveraner og orangutanger. Alt sammen noget, vi får at se i fjerde sæson, der bliver sendt til vinter. Men nu er jordomsejlingen ved at have fået sin ende.

Havana er nået til Europa

"Nu er vi så tæt på at være hjemme, som vi overhovedet kan komme. Vi er lige nået til Holland og har virkelig sat kursen hjemad nu", fortæller Emil fra Holland. Den 15. juli 2016 har Emil og Theis igen - efter tre år på de syv verdenshave - dansk vand under kølen.

Havana

Familien Beha Erichsen - dog uden Alfred.

Byd dem velkommen hjem

Den 15. juli klokkken 12.00 lægger Havana og Familien Beha Erichsen til kaj ved Toldboden i København. Og du er velkommen til at komme og hilse på familien og byde Emil og Theis velkommen hjem.

Hvis ikke du har mulighed for at tage dit Dannebrogsflag under armen og troppe op i København, kan du følge hjemkomsten på tv2.dk. Fra klokken 12.00 sender tv2.dk live - både fra kajen og Havana, hvor Theis og Emil giver deres første interview på dansk grund.

Rejsen begyndte for Theis og Emil for tre år siden, da de stævnede ud fra Københavns Havn, hvor familien Beha Erichsen til daglig bor i deres husbåd. Her sagde de farvel til venner og familie, inden de sejlede bagbord om Kronborg og ud af dansk farvand.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen