Sikkerhed - et ubegrænset gode?

For mange år siden sejlede jeg med nogle venner ud til en gruppe øer i Den Norske Skærgård. Der lå en godt 40 fods Najad fra en sejlerskole fortøjet til klipperne. Mens vi var ude i en jolle for at sætte krabbegarn, sad elever og lærere samlet på toppen af fjeldet. Alle havde store orange redningsvester på – med kraver. Kraverne lignende kyser, og stemningen var alvorstung.

Budskabet var tilsyneladende, at de var i fare – selv deroppe på den lille klippe. De måtte hele tiden passe på og fik ikke lavet så meget andet. Senere hørte vi, at båden var udrustet med sikkerhedsudstyr for et beløb, som man den gang kunne købe en ganske pæn villa for.
Om bord sad de nærmest i bur, og da de sejlede afsted lidt senere, virkede det ikke som om, de havde det specielt sjovt. Jeg kan tage fejl, men indtrykket var, at undervisningen mest handlede om, hvor farligt det var at sejle. Listen over sikkerhedsprocedurer var så lang,
at de fik rigtig travlt – med ikke at drukne.

Hvis jeg var ny som sejler, havde jeg nok trådt i land efter den tur og fundet noget andet og mere livsbekræftende at lave.

Sikrere end nogensinde

Det er sådan, at vi, som bevæger os på vandet, uanset om det handler om arbejde eller fritid, udsætter os selv for en risiko. Som regel er den lille, en sjælden gang er den stor. Det gælder om at undgå de sidtnævnte situationer, og det lykkes fint for de fleste sejlere.

En kendsgerning er det alligevel, at hvert år er der et antal mennesker som mister livet til søs. Derfor bruges der med al tænkelig rimelighed store ressourcer på at forhindre ulykker. Der udvikles hele tiden nye produkter som skal øge sikkerheden, flere procedurer som skal reducere risikoen, og ikke mindst nye regler som skal gøre det sikrere at færdes til søs. Og hvor er vi kommet langt: Det er sikrere at være på vandet nu, end det nogensinde har været før.
At dette er en væsentlig indsats, siger sig selv.

Læs mere om sikkerhed i det nyeste Bådmagasinet.

Er du abonnent, kan du læse hele artiklen under menupunktet "Mit Bådmagasin - Artikler for abonnenter". Du logger på her

Køb artiklen - Læs artiklen "Sikkerhed - et ubegrænset gode?". Køb artiklen og få den som PDF fil - lige til at læse med det samme.

Ønsker du at tegne et abonnement på Bådmagasinet, så klik her - et elektronisk abonnement koster kun 399 om året.

 



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen