Begtrup Vig: Ankring mellem Mols og Helgenæs

Vinden kom fra syd, og det skulle give læ og ro i den sydlige del af den mistænkelige Begtrup Vig. Vigen vender sin brede åbning mod vestenvinden, så er der virkelig så god læ derinde, at Dansk Sejlunions mange ankerbøjer er berettiget? Vi havde tvivlet tidligere og var sejlet forbi Begtrup Vig i frisk vestenvind.
Men nu ville vi prøve, for nu var vejret godt. Vi styrede mod de høje bakker på Helgenæs.
Kystskrænterne er 15-25 m høje, og de højeste bakker inde midt på Helgenæs er 70 og 99 m, og kan ses på 20-25 sømils afstand. Oppe bagved er Mols Bjerge endnu højere, 120-137 m. En flot, stejl græsskrænt Ørby Klint midt på vestsiden af Helgenæs er fyldt med tydelige ”trappetrin”. De skyldes blandede lag af ler og aske fra en forhistorisk vulkan.
Vi rundede skrænterne ved Stavsøre og havde den store bugt foran os. Med den sydlige vind var det oplagt at ankre nær Kongsgårde Bro på nordkysten af Helgenæs. Stedet anbefales også af en enlig, gul ankerbøje mærket DS fra Dansk Sejlunion. Den var optaget af en lille båd.
Men først tog vi en runde op nordligst i Begtrup Vig, hvor der er anbefaling af hele 5-6 gule DS ankerbøjer. Bløde bakker i land skærmer for alle vinde mellem nordvest, nord, øst og til sydøst. Nogle lave grunde og en lille ø Rønnen, en flad sten- og sandrevle med lidt græs, skærmer mod bølger fra vest og sydvest, men ikke mod vind. Alligevel skulle denne ankerplads bag Rønnen ifølge lokale sejlere kunne bruges selv i frisk vestlig vind. Men vestenvinden har frit spil hen over øen og grundene, og man vil nok føle sig indespærret med vinden hylende i masten.
Lige nu i det gode vejr så det rigtig spændende ud at ligge bag Rønnen. Det er i helt øde omgivelser på næsten åbent hav ved flade kyster og bakker bagved. Op ad bakkerne er der marker og levende hegn, men stort set ingen huse, så man føler sig alene i verden.
Tæt øst for Rønnen er der 3-4 gule DS bøjer, og der lå en enkelt båd ved en af dem. Inde på Rønnen er der meget passende en ussel rønne, et næsten sammensunket skur med rustent bliktag.
Over øen svævede måger, og endnu flere måger sad på sandet eller svømmede om øen. De afgav en konstant skrigen, og da det er mågers uskik at skrige hele natten, valgte vi denne smukke natur fra.

Fiskegrej og strøm i vigen
Vi sejlede tilbage til vigens sydlige del for at ankre det først planlagte sted nær Kongsgårde Bro. Under sejlads på vigen måtte vi sno os lidt mellem mange små fiskebøjer og udlagte flydegarn. Sejlads i mørke må frarådes, i al fald for motor for ikke at få garn i skruen. Lige her skal du ikke tro for meget på Komma’s Havnelods, der lover at ”vigen kan anløbes dag og nat i lyst og sigtbart vejr.”
Nær Kongsgårde Bro lå der 3-4 andre både for anker.
Her er læ for vinde mellem østnordøst, syd og sydvest, mens der er uro ved vind mellem vest og nord. Vi krydsede ind til nogle tynde bundgarnspinde på 2 m dybde, bjergede sejl og drev lidt udad igen og lod ankeret gå på 2,5 m.
Da ankeret bed fast, og freden sænkede sig, ville båden ikke lægge sig helt vindret. Fra siden gik der lidt strøm på ca. 0,2 knob langs kysten og ud mod vest.
Resten af dagen og aftenen og næste formiddag løb den svage strøm sagte ud forbi Kongsgårde Bro. Men det generede på ingen måde.
Det er mærkeligt, at der er strøm langt inde i en vig. Men i Århus Bugt går der ofte en strøm mod syd langs Helgenæs, og det kan nok trække lidt strøm ud af Begtrup Vig. Formodentlig går en gren af strømmen ind nordligt i vigen, drejer ned langs kysten og ud igen forbi Kongsgårde.
Vi roede ind i gummibåden for at tage landet i besiddelse. Ved Kongsgårde Bro lå der tre-fire både langskibs og ved hækbøjer. Der skal bruges meget lange agterfortøjninger, gerne 20-30 m. Nu er du forberedt. Et skilt på broen fortæller, at den tilhører Sejlklubben Bugten, Århus. Deres medlemmer ligger gratis. Gæster skal tage en ophængt plastpose og lægge det beløb, der står på posen (30-40 kr.) i en postkasse. Broen må ikke bruges til permanent ophold. Der er toilet i en bygning ved broen. Mellem de få huse ved broen venter en havfrue eller i al fald en nydelig dame, lavet med motorsav og stemmejern af et udgået træ. Her ligger også et stort supermarked, så du ikke behøver at leve af vilde bær og fisk, du har fanget.

Krig og Marsk Stig
Beboerne på Helgenæs kaldes hel-boere. Landskabet har bløde bakker og små veje, der snor sig op til gårde og landsbyer, der putter sig i lavninger. Men der er langt at gå op i bakkerne. Vil du på cykeltur, må du fortøje ved Kongsgårde Bro for at få cykler i land. 1,5 km oppe i bakkerne mod syd findes et lille lokalmuseum i Stødov kirkes præstegård. Der er åbent om eftermiddagen.
Vi fulgte landevejen den modsatte vej, 2,5 km mod nord til det maleriske, smalle sted Draget, hvor Helgenæs hænger i en tynd stilk under Mols.
I bakkerne syd for Dragets smalle del ligger en meget stor skanse kaldet Ryes Skanse fra krigen 1848-50. Hovedskansens jordvolde ligger på en bakke, hvorfra kanoner kunne skyde ned på den smalle, lave del af Draget. Jordvolde og mindre skanser går fra hovedskansen ud til begge kyster, i alt ca. 400 m. Det store skanseanlæg blev bygget kort før krigens start i 1848.
I 1849 trak general Rye langsomt sin hær på 6000-7000 mand op gennem Jylland under små træfninger med preussernes 13.000 mand. Det var bl.a. for at lokke preusserne væk fra Fredericia, som var belejret af andre tyske tropper. Danskerne trak sig ud på Helgenæs og fik undervejs spredt de preussiske tropper noget. Så snød general Rye tyskerne ved i ly af mørket at lade den danske flåde sejle hæren fra Kongsgårde Bro til forstærkning i det belejrede Fredericia. Her var danskerne i overtal, og om natten den 6. juli 1849 gjorde de et udfald og drev de slesvig-holstenske tropper væk. Det var en stor sejr, men med store tab på begge sider, og general Rye faldt selv i kampen.
Nede foran Ryes Skanse går en gammel, lav vold af kampesten og jord tværs over Draget. Det er Dragsmuren, som efter en beretning fra 1623 er opført af Marsk Stig sidst i 1280’erne, da han boede på Helgenæs. Det var inden han trak sig ud på øen Hjelm, som var lettere at forsvare.
Vores aften og nat i Begtrup Vig blev stille og flot. Ved 23-tiden kom søværnets Thyra og Svanen ind uendelig langsomt for motor i sommermørket. De var bundet side om side, og med udkik i stævnene trak den ene den anden. De vidste åbenbart, at der var mange flydende smågarn, og på denne måde var det i al fald kun den ene, der fik noget i skruen. De ankrede østligst i vigen og var væk næste morgen, da vi nød morgenkaffen og solen. Her kommer vi gerne igen.

Molbohistorier
Molboer er beboerne på Mols, og gamle historier gjorde grin med dem.
På Helgenæs er de ikke molboer, men hel-boer, og de regnede sig for de kvikkeste, fortæller en hel-boer til Bådmagasinet. De havde ikke samkvem med molboerne, men hørte mere til Samsø. Hel-boerne fik f.eks. malet deres korn på Samsø i gamle dage.
Af molbohistorier kender du nok den om molboerne, der frygtede at fjenden ville tage deres kirkeklokke. Molboerne roede ud og sænkede klokken nær Begtrup Vig. For at kunne finde klokken igen, skar de et hak i rælingen, hvor de sænkede klokken.

Ankertip
Der er ca. 14 m dybt i hele bugten, og kun ved kysterne stiger bunden stejlt op til seks, fire og 2 m dybde. Det viser søkortet.
Det gælder om at ankre tæt ved kysten på den flade, lave bund, hvor også de gule ankerbøjer ligger. Det er uheldigt at ankre på fire m på en stejl, undersøisk skrænt i fralandsvind, for så kan ankeret skride ned ad bakke og slippe, når ankertovet ikke længere kan nå.
Kongsgårde Bro, plan findes ikke i havnelodser, kun her.