Vi drejer af fra sidste sømærke i Svendborg Sund og styrer ad et smalt løb ind mod ankerbugten Thurø Bund. Løbet går tæt forbi maleriske huse, store værfthaller og fyldte lystbådebroer på bagbord side.
På styrbord side er der tilsyneladende masser af vand, men der er kun 1,0 - 1,5 m dybt på Kidholm Flak om den meget lille græsklædte ø Kidholm. Det lavvandede flak ligger som en prop i ind-sejlingen og giver bølgelæ inde på bugten.
Ankerbugten er mere end en sømil lang og ca. 400 m bred, og tænk hvad det giver af plads. Selv om der lå 30-40 både for anker, da vi kom, kunne vi mageligt finde plads med god afstand til nærmeste nabo. Kysterne har skrænter med træer, der skjuler husene ved bådebroerne, og længere inde er der skov og marker, så man føler sig midt i naturen. To meter kurven går ret tæt på kysten hele vejen rundt, så næsten hele bugten kan udnyttes.
Når ankeret er i bund og har fat, og båden ligger stille, så falder freden på efter en god, lang sejlads. Nu skal vi bare slappe af og nyde livet og aftensmaden og i øvrigt lade aftensolen rødme og gå ned. For anker kan man næsten ikke andet end at slappe af, heldigvis. Det kræver jo arbejde at pumpe gummibåden op og ro en tur i land, og når man er kommet sent ind, skal man bare sidde og glo på andre ankerliggere og naturen. Thurø Bund har den slags.
<br />Her har været ankerplads i mange hundrede år. For 100-200 år siden brugte skonnerter naturhavnen til overvintring, og der kunne ligge 50 sorttjærede skibe med en skov af master, tre master pr. skonnert. På søfartsmuseet i Troense lige over for Thurø kan du se gamle foto fra sidst i 1800-tallet af de indefrosne skonnerter.
At det er en gammel, kendt ankerplads er en anbefaling for god holdebund til ankeret, ingen bølger eller strøm samt læ for næsten alle vindretninger. Anbefalingen af holdebunden skal måske tages med lidt forsigtighed, for selv om skonnerternes store ankre fik fat i lerbunden under mudderet, så kan et lille, dårligt lystbådsanker måske godt skride alligevel. Vores eget letvægtsanker holdt urokkeligt.
I Pilekrogen ovre ved Troense lå der også mindre skibe for anker. Skipperne boede i de små gamle huse oppe på skrænten ved Troense og på Thurø, så de om vinteren havde udsigt ned til deres skuder. Buske og hække er stadig klippet lavt ned, så der er frit udsyn over ankerpladserne.
Med til søfartstraditionerne i Thurø Bund hører, at lokale sejlere ved Kidholm Flak skulle have opsat en stage med et bildæk, et typisk hjemmelavet sømærke. Du skal ikke forlade dig på dette bildæk, og det er på ingen måde nødvendigt for at finde ind nord om Kidholm til bugten. Men syd om Kidholm kan dristige sejlere skyde genvej ad Skyderende med ca. 1,3 m vanddybde og oprindeligt med en stage med bildæk.
Lang sejlads og ankring
Det er til at blive stresset af det dejlige sydfynske område med hyggelige havne og kulørt bindingsværk. Man må nemlig sejle om kap med de andre både for at nå i havn inden ved 14-tiden, ellers er man ikke sikker på en god plads. På en sommerdag er det smukke sydfynske farvand forbavsende øde efter kl. 17. Bådene er i havn, selv om solen stadig er højt på himlen. Det er egentlig spild af godt sejlvejr indtil kl. 22.
Men hvis du vælger ankerbugt i stedet for havn så kan du ud-nytte eftermiddagen og aftenen fuldt ud og alligevel være sikker på en fin plads til natten. Det tager fuldkommen stresset af sejladsen.
Siden kan du fortsætte med små distancer fra den ene havn til den anden, eller du kan tage et nyt hop til næste ankerbugt. Når de sydfynske havne er fyldt helt op af gæstebåde vil der stadig være masser af plads i en ankerbugt. Andre feriesejlere vil nemlig hellere trænges i havn end at gide sejle en sømil væk fra ruten til en rolig ankerplads.
Værfter og skibe
Thurø er fyldt med sejlskibshistorie. Her var tidligere 5-6 værfter, der til sammen byggede flere hundrede skonnerter sidst i 1800-tallet. Værfterne lå på stranden, hvor vandet var dybt nok til at skibene kunne søsættes. En hal over byggeriet var ikke nødvendigt, man mente at sol og regn var bedst for træet under byggeriet, og så var det billigere. De byggede såkaldte thuriner-skonnerter, der efter international skik havde indadkrum klipperstævn og rund, udragende hæk i modsætning til marstaller-skonnerter, der havde udadkrum jagtstævn og fladt agterspejl (som skonnerten ”Fulton” m.fl.). I 1800-tallet var der over 100 skonnerter og små barkskibe hjemmehørende på Thurø.
I dag er der to lystbådeværfter i indsejlingen til Thurø Bund. Yderst ligger Walsteds kendte værft, hvor man kan se fine gamle lystbåde under istandsættelser. Det andet værft lige ved siden af, Thurøbund Yacht- og Kutterværft, er lige så flittig med lystbåde, men fiskekuttere er det småt med.
Hestesko og Rolf Krake
Thurø er formet næsten som en hestesko, så vi har en fin ankerplads inde i midten. I stenalderen var det oprindeligt to lange øer, den nordlige og den sydlige, som voksede sammen ved landhævning. Inderst i hesteskoen er landet stadig lavt, så østkysten er forbedret med en dæmning ud mod Storebælt.
En lille hyggelig turistbåd ”Helge” sejler på Svendborg Sund. Helge er ikke hvem som helst. Han var en sagnkonge, som voldtog jomfru Thore, som havde givet navn til Thurø. Hun fik en datter, og som hævn arrangerede hun senere at datteren blev gift med den intetanende kong Helge, som med hende fik sønnen Rolf Krake. Rolf blev en kendt sagnkonge i Lejre, da gamle Helge snart døde. Det var i det 6. århundrede, og det er ganske vist.
