Oplev selv Bornholms lillebror

Østersøens lille svenske klippeø Hanö skyder sin runde klipperyg 60 m op. Øens gamle navn var Högön, den høje ø, og dens blånende silhouet ses som en meget tydelig landkending over hele den nordlige del af den store bugt. Hanö har derfor naturligt givet navn til hele bugten, Hanöbukten.
Oppe på øens højeste punkt står det 16 m høje fyrtårn, som dermed er Østersøens højeste fyr og desuden det kraftigste med en rækkevidde på 23 sømil.
Masser af danske tursejlere sejler forbi på vej mod den østsvenske skærgårds lyksaligheder, og de fleste ser nok kun Hanö som en fjern, blå silhouet. Vi gik i land og kikkede nærmere på den lille stejle klippeø med græs, enebærbuske og lidt skov.
Her lå engang den engelske admiral Nelsons kendte linieskib "Victory" for anker ved kysten. Havnen med betonmolerne er ret ny, fra 1903, og den ligger på øens vestside. Der kan være lidt blæsende med frisk vestenvind, men stedet er valgt, fordi her lå fiskerlejet og husene siden 1600-tallet.
Indtil havnen blev bygget, måtte fiskerne rydde strandens store sten væk til en lille bås til hver båd. I dårligt vejr blev bådene trukket op på land. Sådanne ældgamle, bådformede båse af sten kan stadig ses i en af nabohavnene 6-7 sømil borte på fastlandet, Hörvik.
Hanö havde også en gammel landingsplads ved Lasthallen på øens nordside. En "halle" er en flad klippe, der kunne bruges som lastekaj i mangel af bedre.
Fiskerlejet Hanöläge består af en klynge kulørte træhuse i svenskrøde farver foruden hvide og blå huse. Øen er bilfri, og der bor kun omkring 80 mennesker på øen, alle ved havnen. Fyret på toppen af øen er ikke bemandet.
Rullesten, drager og jætter
Stier fører rundt på øen, op til fyret og videre til Den Engelske Kirkegård på nordøen. Kirkegården er fra 1810-12, da den engelske flåde brugte øen som base. Et stengærde indhegner et trækors og noget ujævnt græs, der skjuler grave efter engelske søfolk og soldater. De døde af sygdom på øen. Korset er lavet af en mast fra et engelsk krigsskib. I nærheden står et par gamle skibskanoner. De markerer en endnu ældre lokal kirkegård fra 1802.
Øens nordligste odde Bönsäcken minder om Skagens Gren, idet den skabes og ændres uafladeligt af bølgerne. Bönsäcken består af mellemstore, flot slebne rullesten, man kan høre rumle rundt i brændingen. Fiskerne brugte stenene som synk på fiskegarn.
I virkeligheden stammer stenene fra en jætte ovre på fastlandet, siger de lokale legender. Han kastede dem efter en drage på Hanö, men uden at ramme. Dragen kunne hver nat flyve fra fastlandet til Hanö med bare to vingeslag. Desværre gik det ilde med flyvesikkerheden, da det allerførste fyr blev tændt. Det blændede dragen, så den fløj direkte ind i bjergsiden. Der kan stadig ses et dragemærke som en bølgeformet forvitring i granitbjerget ca. 100 m NNØ for fyret, men mærket er kun en meter langt og svært at finde. Det er nemmere blot at stole på sagnet, end at få det bekræftet ved at lede efter dragemærker i granit.
Oppe på øen er der tæt og vild skov af alle mulige træarter, ask, hassel, birk, lind, elm, enebuske, nåletræer. Danskerne hentede tømmer i 1600- og 1700-tallet på øen, og siden har skoven ligget vildt hen.
Vi mødte i skoven en flok dådyr, der ikke var særlig sky. De blev udsat på øen i 1950'erne. Der skulle også være hugorme, men de er heldigvis meget sky, og dem så vi ikke. Når man holder sig på stierne og trasker normalt, uden at liste lydløst, stikker eventuelle hugorme af.
Engelske krigsskibe 1810
Hanö er ganske vist høj og let at forsvare, men man kunne alligevel mene, at det var en besværlig ø, englænderne valgte til flådebase i 1810. Der var ingen havn til de store krigsskibe. De lå for anker på 15-25 m vanddybde og måtte flytte om i læ bag den lille ø, hvis vinden drejede til stærk pålandsvind.
Sverige og England var allierede i starten af napoleonskrigene mod Frankrig og bl.a. Danmark. Sverige var dog nærmest neutral, men da den engelske blokade begyndte at genere, meldte Sverige officielt krig mod England. Det medførte ingenting udover en stiltiende accept af, at englænderne brugte Hanö.
Engelske handelsskibe hentede varer i russiske og østpommerske havne. Det er de nuværende baltiske lande samt Finland og Rusland. I 1810 samledes over 1000 handelsskibe ved Hanö. De blev eskorteret gennem danske farvande og hjem til England af 20 store engelske linieskibe, bl.a. Nelsons "Victory".
Det eneste, der i dag ses efter englænderne, er Den Engelske Kirkegård på øens nordside med en flot udsigt over mod Listerlandet på det svenske fastland. Et betagende sted at nyde naturen og mærke historien.