Hygge i Skagen og orden i havnen

Skagens store havn har fået velordnede forhold for gæstebåde ved flydebroer. Det er slut med det maleriske kaos med lystbåde fortøjet i 10-12 lag uden på hinanden, og de forbedrede forhold kan måske lokke flere af de mindre rutinerede sejlere ind, for Skagen er et af de steder, man bør have været i båd.
I Skagen mødes danske, norske, svenske og tyske både i gemytlig feriestemning. Nordmænd og svenskere ofte videre mod Limfjorden. Danske og tyske både skal til Norge og Sverige eller er på vej hjem. Der er kun 35 sømil til Sverige over Kattegat, og 75 sømil over Skagerrak til Norge. Det kan også ske, at gæstebådene ikke skal længere end her, til verdens ende. Skagen er oplevelse nok.
Når man sejler mod Skagen, ser man kystens hvide klitter og et øde, vissengrønt landskab foran Skagens huse med røde tegltage ved havnen. Man kan styre efter en hvid kæmpehal på selve havnen, og der ses også industribygninger og tanke, altså ikke særlig lovende, rent idyllisk. Men lad som om du ikke bemærker det og styr mod den brede indsejling. Inde i havnen er der stemning.
I indsejlingen skal du endelig huske at holde i styrbord side, for der kan komme store fiskekuttere farende ud.
Efter forhavnen er der en mellemhavn, hvor du inde til venstre ser mange master ved sejlklubbens broer. Men der er tit tætpakket, så chancen for en gæsteplads mellem pælene her er lille. I øvrigt er der også langt at gå til byen.
Fortsæt lige ud og helt ind i selve havnen, så finder du lystbådene og de gamle røde fiskepakhuse. Gæstepladserne er ved flydebroer og langs kajsider, og selvom der skulle være fyldt op ved de yderste broer, kan der sagtens være frie pladser længere inde. Ellers må man tage til takke med det næste, store bassin, hvor man fortøjer langs kajen og eventuelt uden på hinanden, for der er ikke flydebroer.
Ankertovet går stejlt ned
Ved flydebroerne overrasker det de fleste, at hækankeret forsvinder ned på 4-5 m dybde.
Ankertovets vinkel bliver derfor ret stejl, da der ikke er langt mellem flydebroerne. Ankeret kan ikke lægges ret langt ud, selv om det egentlig burde placeres ovre under bådene ved næste bro. Men havnen er velbeskyttet for vinden, og hvis du oven i købet lader en tung ankervægt køre ned ad ankertovet til bunden, så holder ankeret langt bedre, og tovet kommer ikke i en anden båds propel.
Man skal betale havnepenge på havnekontoret i den nye, sorte toetages bygning, hvor der også er toiletter, bad, mv. Havnepengene er ligesom efterspørgslen høj: 120 kr. indtil 10 m længde og 180 kr. for 10-20 m længde, men pyt, det er det værd. Elkabel i land koster 50 kr. ekstra. Havnen håndhæver for øvrigt strengt, at man ikke må lege med gummibåde for motor i havnen.
Ganske få minutters gang fra havnen ligger den lange hovedgade, Sct. Laurentii Vej, der er gågade med masser af turistbutikker, modetøj, ravslibere, cafeer, supermarkeder og diskotek. Skilte på havnen gør opmærksom på de nærmeste små supermarkeder ved selve havnen, så man ikke behøver at gå så langt. En stor bådudstyrsbutik findes på kajkanten. Og så er der naturligvis de berømte gamle fiskepakhuse med lune fiskeretter og kolde fadøl og udendørs servering under parasollerne.
Foruden den livlige hovedgade er der stille småveje med gulkalkede gamle huse med stakitter om grønne haver, næsten i samme stil som man kan se det afbildet på museerne for skagensmalerne.
Kirkens
tilsandede tårn
"Skagen" betyder "odden", og "Skagerrak" er et gammelt hollandsk navn for "oddens vej".
I 1300-tallet slog fiskere sig ned på vestkysten i Højen eller Gl. Skagen, og siden også på østkysten, hvor det nuværende Skagen er. Der er 2 km mellem Skagen og Gl. Skagen. Fiskerbådene blev trukket op på stranden, og havnen kom først i 1907.
I middelalderen blev Skagen en stor by med landbrug, fiskeri og ikke mindst bjergeløn fra strandede skibe. Sct. Laurentii kirke var landsdelens største.
Men sandflugt dækkede markerne i 1600 og 1700-tallet, og da sandet efterhånden lå 1,5 m højere end kirkegulvet, opgav man at grave kirkedøren fri hver søndag. Kirkeskibet blev revet ned, mens tårnet blev stående som sømærke. Fra vandet ser man tydeligt det hvide kirketårn med rødt tag rage ensomt op i klitterne 2 km syd for byen. Man kan komme op i tårnet ved først at gå ned fra terrænet til det gamle gulv og så op ad en smal, mørk vindeltrappe.

I 1800-tallet gik det godt. Sidst i 1800-tallet kom jernbanen og de kendte malere som Michael og Anna Ancher og P.S. Krøyer samt digteren Holger Drachmann, der søgte lyset og havet i stedet for Københavns baggårde. I 1907 kom havnen. I dag er fiskeri og turisme Skagens hovedindtægt.
Danmarks første fyr
Skagens lave, sandede pynt var farlig, og strandinger var almindelige.
I 1564 byggedes Danmarks første fyr, vippefyret, der kunne løfte en jernkurv med glødende trækul 25 m op. Den kunne måske kun ses et par sømil, men det har været en enorm forbedring en sort nat. En rekonstruktion af vippefyret står på den gamle fyrbanke lige nord for byens lave, gule huse.
Først i 1748 blev vippefyret afløst af et muret fyrtårn, "det hvide fyr". I 1848 kom "det grå fyr" af granit lidt nord for vippefyret. Det grå fyr bruges endnu og lyser sine 23 sømil ud over havet.
Skagens Gren er Danmarks nordligste punkt, som dog peger mod øst på grund af vestenvinden og strømmen, der oftest løber ca. 1 knob mod øst forbi Grenen.
Der er 4 km ud til Grenen ad en landevej med mange biler, skønt vejen ender blindt. Der er en kæmpe parkeringsplads med iskiosker, souvenirbutikker og restauranter i de yderste klitter.
Herfra går man ad stranden til selve Grenen, eller man kan køre med de traktortrukne vogne, der hedder "Sandormen". Rigtige turister vader ud og fotograferer hinanden i vandet med opsmøgede bukseben, hvoraf det ene er i Kattegat og det andet i Skagerak.
Skagen er en oplevelse.

Museer og seværdigheder:
l Skagen Museum, malerier skulpturer mv.
l Michael & Anna Angers Hus, malerier, kunstnerhjem
l Drachmans Hus, digterhjem
l Skagen By- og Egnsmuseum, frilandsmuseum
l Skagen Ravmuseum
l Vippefyret
l Den tilsandede Kirke (2 km fra havn)
l Råbjerg Mile, vandreklit (11 km fra havn)

Bykort og brochurer fås på Skagen Turistbureau, 98 44 13 77