Dobbelthavnene ved Limfjorden

Erfarne tursejlere, der sejler på Limfjorden, kender Hals havn som et praktisk sted. Men med stor trængsel. Det er havnen, hvor alle sejlere skal have et pusterum inden de sejler ind i Limfjorden eller ud på Kattegat. Det giver malerisk hyggetrængsel i den store havn, og det er almindeligt, at gæstebåde må fortøje i flere lag.
Sejlerne ved vistnok også, at der 600 m borte på den anden side af Limfjorden er en glemt og ukendt Egense havn, hvis master let ses fra Hals.
Hvad sejlerne tilsyneladende ikke ved, er at der som regel er god plads og en rolig og afslappet stemning i landlige omgivelser ved Egense. Der er åbne græsenge og sommerhusområde og et stykke at gå til købmanden.
Men fra Egense kan man sagtens komme til havnefest, tivoli, restauranter og hurlumhej i Hals. Den lille færge ved lystbådehavnen går uafbrudt mellem Egense og Hals for under 10 kr. indtil ved midnatstid om sommeren.
Både Hals og Egense har busforbindelse mod bl.a. Ålborg.
Smalt løb til Egense
Den brede indsejling til Hals vender indbydende ud til Limfjorden. Der kan enhver finde ind, også selv om man glemmer, at der kan løbe en del strøm på tværs af havnehullet. Havnen er også let at anløbe i mørke.
Indsejlingen til Egense foregår ad en gravet rende mellem sandgrunde. Man skal starte ved den rød-hvide anduvningsbøje, hvorfra renden går mod nordvest mellem to rækker beskedne bøjer. Nogle er kun grøn- og rødmalede plastdunke. Normalt må man sejle ind for motor, for den gravede rende er meget smal, og lige før havneindsejlingen er den kun 10-15 m bred. Vi ser den lyse sandbund snævre ind fra begge sider, og det er ikke lige hér, man skal fortryde og vende om. I renden og havnen er der 2,5 m dybt.
I Komma's Havnelods er der på havneplanen snævert mellem Egense havns to bådebroer, men i virkeligheden er der masser af plads. Den første bro har gæstepladser, mens den næste bro er for lokale småbåde og mindre gæstebåde. Der er toiletter og bad og en hyggelig havnefoged på havnen.
Fra havnen er der udsyn hen over de græsklædte moler til Limfjorden og Hals. Den lille sort-hvide færge brummer ustandselig frem og tilbage mellem Hals og Egense med passagerer og 5-6 biler ad gangen.
Sydøst for Egense kan man ankre i læ af sandbanker og de flade sandede øer Korsholm og Lilleholm. Dansk Sejlunion har udlagt gule ankerbøjer til fri benyttelse for medlemmer.
Hals Barre. Navnet lyder internationalt. Limfjordens strøm gør ligesom udlandets store floder og lægger en sandbarre på tværs foran mundingen, hvor strømmen breder sig ud, mister farten og taber sandkornene. Sære sømærker ses inde på sandbankerne. Det er gamle gravemærker, der bruges som overét mærker, når sandpumperne holder renden uddybet. Der løber næsten altid lidt strøm på 0,5-2 knob ud eller ind af Limfjorden.
Travl havn og hvalkæber
Skonnerter og andre lejrskoleskibe ligger ofte fortøjet på ydersiden af kajerne ved Hals' store havn. Den var oprindelig beregnet til fiskerbåde og små fragtskibe. Nu er en stor del af den 3-4 m dybe havn beregnet til gæstebåde, og det benytter de sig også af i stort tal. Her er liv og glade dage med mange mennesker, danske, tyske, svenske og norske. Der er flere pølsebarer og restauranter på havnen, og der kan være tivoli, marked eller havnefest på havnepladsen.
Lige bag havnepladsen er der mellem grønne træer en græsklædt gammel skanse, hvor man kan gå ind mellem stejle græsvolde og stige op på volden. Oppefra er der udsigt over byens tegltage og Limfjorden, som skansens kanoner skulle beskytte.
Det gjorde de med vekslende krigslykke. Skansen er bygget i 1586, men den blev indtaget og ødelagt af tyskere i 1628. Den nuværende skanse er genopbygget omkring 1650. Svenskere erobrede skansen i 1658. Året efter kom de igen, men dennegang blev de slået tilbage. Sidste gang, kanonerne var i aktion, var i 1812, da englænderne forgæves prøvede at indtage skansen.
Hals by har lave huse, flere supermarkeder og en stor, flot hvid kirke. Ved torvet midt i byen er der en hushøj portal af en hvals kæbeben ved et gulkalket hus fra 1752, Hvalgabet. Et gammelt skilt siger: "Kæbeben af en Boryvalus Hval. Skudt i Ishavet 1868 af Kpt. G.Klitgaard."
Kæbebenene har holdt sig godt i de mange år, men de er faktisk også fornyet engang. Det oplyser Zoologisk Museums hvalekspert, Karl Kinze, og han siger også, at en boryvalus hval antagelig skal være en borealishval eller nordhval. Det er en af de tre store bardehvaler, blåhval, sejhval og grønlandshval, der alle kan blive 15-20 m lange, og som tidligere benævntes nordhvaler. Ellers ved museet desværre ikke meget om hvalkæberne i Hals.
Limfjorden er et meget fint feriefarvand, og det er en god begyndelse på et togt, at man kan vælge at fortøje i livlig trængsel i Hals eller i fred og ro i Egense. Og hvis man sejler et par sømil længere ind, er der også den lille Mou Lystbådehavn mellem engene i fredelige omgivelser. God tur til Limfjorden i år eller næste år - eller næste år igen. Hals og Egense er jo blot begyndelsen og enden.