Spændende tur på de Frisiske øer

De Frisiske øer langs Tysklands og Hollands kyst kan synes "umulige" til lystsejlads. De små havne i vadehavet har kun 0,8-1,6 meter vand ved lavvande, hvor bådene står tålmodigt med kølen i mudder og venter seks timer på højvandet. Noget for en dansk sejler?
Ja, bare rolig: Nordsøen er dyb og har store, dybe havne - som i Danmark. Man fortøjer ved flydebroer, og tidevandet mærkes kun ved, at pælene i løbet af ca. seks timer bliver tre meter højere eller lavere, når vandet og broen synker eller stiger. Tidevandet giver ekstra krydderi på sejladsen, for man kan altid starte med 1-4 knobs medstrøm i mange timer. Det er da en fordel, siger de lokale sejlere.
Det første tidevand kastes man ud i straks fra Kielerkanalens sluse til Elben. Man sejler ud, når det er højvande uden for slusen. Tidspunktet rykker en time hver dag, og det ses i en lille tysk tidevandstabel (0-50 kr), på opslag i havne eller i Dansk Fiskeriårbog (ca. 280 kr).
Man afsejler helst ved højvande. Kort efter begynder tidevandet at løbe ud, og man får medstrøm udad de næste 6-8 timer. På Elben kan medstrømmen nå 4-5 knob, og sejlrenden er til store skibe, så man sejler lige uden for bøjerne i 5-15 meters dybde. Pas på de store jernbøjer, der kommer mod båden med 4-5 knob.
Første havn er Cuxhaven med en stor marina 18 sømil fra Kielerkanalen. Med 3-5 knobs strøm på Elben bliver båden næsten altid fejet lidt forbi indsejlingen, selv om man er forberedt. Denne første tidevandshavn er faktisk også den sværeste at anløbe. Båden skal kunne sejle mindst 5-6 knob for motor, så den kan knokle mod strømmen. Det er faktisk sjovt at mase båden 45 grader gennem den tværgående strøm hen mod den heldigvis meget brede indsejling. I samme øjeblik båden kommer i strømlæ bag havnemolen, springer den af sted i den retning, man styrer.
Med svag motor, påhængsmotor eller dårligt vejr må man vælge en ankomst, hvor strømmen ikke er for stærk og vinden passende. Mere end 10-12 m/s vind mod stærk tidevandsstrøm giver farlig strømsø med bølger, der kaldes "overfalls".

Store skibe og morild

Man kan sejle direkte fra Kielerkanalen de 80 sømil i en bue uden om sandrevler i Nordsøen til havnen på Norderney.
De første 30 sømil fra Kielerkanalen sejler man i læ af land og sandrevler, der er tørre ved lavvande. Nordsøen er ikke noget problem om sommeren, hvilket også ses af, at forsikringen normalt dækker. Man sejler inden for de store, ensrettede sejlløb og 3-4 sømil fra kystens sandstrande og klitter, fordi sandrevler rækker en sømil ud. Land ser man altså kun på afstand.
Alle havne er i læ på øernes "bagsider". Man skal ind mellem øerne i et "gat" (åbning), hvor der ofte er 1-3 knob strøm ud eller ind.
Natsejlads på Nordsøen er flot, fordi der ofte er lysshow af morild i vandet. Bølger og kølvand lyser som tusinde stjerner på grund af små, mikroskopiske dyr, der glimter.
Der er store lysbøjer for hver 5-6 sømil, og meget kraftige fyr på øerne. Der løber op til en knob strøm den ene eller anden vej, så man enten bremses eller får et skub. Ud for store gat er strømmen på tværs.

Norderney - idyl eller kur?

Efter en stille nat gik vi for motor ind mod Norderney, hvor havnen har 2,5-3 m vand ved lavvande. Norderney lyder gammel-dags af fiskerleje, sandstrand og klitter. Vi så også strand og klitter, men fiskerhusene var udskiftet med små højhuse. Vi fandt de vigtige bøjer mellem sandrevler gennem gattet, og den sidste sømil fik vi 4 knobs modstrøm, for det var ved at blive lavvande.
Lystbådehavnen var stor og sikker. Hafenmeister stod på kajen og anviste ledig plads ved flydebroerne, sådan som tyske og hollandske havnefogeder plejer. Ikke noget rod med, at gæster selv finder en tilfældig plads. Havnepengene er som i Danmark.
Norderney er en travl kurbadeby for tyske turister. Det myldrede i gaderne mellem hvide huse, fine kurhoteller, kurapoteker (jo, det hedder de), og der var kurgymnastik på græsplænerne. Der var en køn kirke og liv i de brolagte og bilfri gader. Fiskerbyen var allerede i 1797 blevet Tysklands første kurbad.
På disse Frisiske Øer kan befolkningen hilse venligt med "mojn" til goddag som i Sønderjylland.

Sejlløbene flytter sig kolossalt

Vi fortsatte sejladsen på frisk kryds mod vest langs sandstrande og klitter på Juist. Vi besluttede at gå ind til Borkum, selv om det ikke var planlagt, og søkortet derfor var ret gammelt.
Først måtte vi krydse 3-4 sømil forbi Borkum, før vi kunne runde sandbankerne og lænse ind i gattet af et stort sejlløb. Det fortsætter ind til industrihavnene ved Emsfloden mellem Tyskland og Holland. Løbet er ca. 20 m dybt, og to hvide over ét fyr på Borkum viste vej i en diset sen eftermiddag.
Pludselig drejede den trygge række af bøjer væk i strid med det gamle søkorts oplysninger. Forude var der kun de hvide overétlys på Borkum. Vi kom lænsende med 7-8 knobs fart, og ekkoloddet viste foruroligende 5 m, hvor der skulle være 23 m. Det var 3,5 m højvande, så de 5 m var i realiteten kun 1,5 m, og vi var altså langt uden for sejlløbet. Med nerverne på højkant, øjet på ekkoloddet og klar til at vende, fortsatte vi mod de hvide fyr. Py-ha, der blev dybt igen, som det gamle søkort viste, og langs Borkums stejle, brune sandstrande og græsmarker med et rød-hvidt fyrtårn fandt vi indsejlingsbøjerne.
Der er to havne: Forrest lystbådehavnen Port Henry, som er bygget uden på marinens gamle Schutshafen, som i 1997 også blev indrettet til marina Burkana-Hafen. Begge har mindst 2,5-7 m dybde og flyde-broer.
Vi fortøjede ved Y-bomme i den første havn. Når vi trådte fra båden ind på flyde-broen, måtte vi dukke os en anelse under et elkabel. Ved lavvande var kablet 3,5 m højere oppe.
Der er nye, lækre baderum og toiletter ved begge havne, og på Hafenmeisters kontor hang et nyt søkort. Det viste, at det 20 m dybe sejlløb gennem ca. 2 m sandgrunde havde flyttet sig en sømil sidelæns på 11 år, vort søkorts alder. Vi var sejlet over en banke med 1,2 m (plus 3,5 m højvande). På det nye kort stod der "Tiefen sehr veränderlich" (dybder ændrer sig meget). Lokale tyske og hollandske sejlere køber klogeligt nye kort hvert eneste år på grund af sandet, der flytter sig.
Ved Borkums havne findes, hvad man behøver: Kiosker, små butikker, restauranter, cykeludlejning og et lille damptog. Fra havnen ser man over syv km lyngslette og marehalm mod den fjerne, knejsende by med mange badehoteller. Man kan komme til byen med det lille damptog fra færgelejet ved lystbådehavnene, samt med cykel, bus eller taxa.

Gennem sluse til indsø

I flot sommervejr sejlede vi vestpå de 27 sømil mod den første hollandske havn Lauwersoog på fastlandet bag øen Schiermonnikoog.
Vi mødte store brusende bomtrawlere i sejlløbet. Disse moderne trawlere med kraftige motorer sætter så høje bølger, at man får en flyvetur, hvis man passerer for tæt. Trawlerne er for fuld kraft på vej på arbejde og viser ingen pardon for lystsejlere.
Sejlløbet rundede sandbankerne ved Schiermonnikoog, og forude lå den store trawlerhavn Lauwersoog med tre kæmpemæssige vindmøller på molerne. I forhavnen er der en gratis sluse ind til en tidevandsfri marina, og indklarering hos tolden (Douane) sker ved slusen. Fri for tidevand bag slusen er der også et lille indhav Lauwersmeer og en bred å (3 m dyb) gennem grønne siv til den kønne by Zoutkamp med marina 5 sømil inde.
På Lauwersmeer og i åen er der stukket kviste i havbunden langs 2-meter kurven. Trygt.
Ude i tidevandet igen langs Amelands klitter og bakker blev det vindstille, og sejlene slaskede i en irriterende dønning. Motoren blev startet. Nærmeste havn var Nes 22 sømils omvej på Amelands bagside med kun 0,8 m vand ved lavvande. Det var ved at blive mørkt, og vi kunne da ankre i sejlløbet i læ af sandbanker, der var tørre ved lavvande. Det var sjovere end 35 sømil til næste havn.
Vi skulle 7-8 sømil forbi gattet for at runde en sandrevle og komme ind i sejl løbet. Så sejler man 7-8 sømil tilbage og er på næsten samme sted, men på den rigtige side af sandrevlen, der som en usynlig ø giver læ for bølger udefra.
Strømmen har skåret sejlløbet ned i sandet som en flod gennem Waddenzee (Vade-havet). Vi fulgte bøjerne ad en lille "side-flod" og ankrede på 6 m vand tilsyneladende midt på havet. Men tidevandet løb udad med ca. 1 knob, og ved lavvande ville vi ligge i en 75 m bred flod mellem tørre sand-banker. Sejlløbet hed Molengat (mole åbning), det lød da lidt af havn.
Næste morgen viste loggen, at vi havde "sejlet" 5 sømil, mens vi lå for anker, fordi strømmen havde drejet logpropellen.
I gummibåd roede vi ind til Amelands lille havn ved landsbyen Nes, hvor sidste del af sejlløbet er markeret med kviste. I havnen var der kun hollandske både, som kunne klare 0,8 m vand ved lavvande. En kølbåd med indtil 1,5 m dybgående vil sætte køl og ror ned i blødt mudder og stå urokkeligt fast, til vandet stiger igen. Med større dybgående risikerer en kølbåd at krænge om på siden.
Ameland har græsbakker ved den gamle landsby med tyske og hollandske turister.

Vi sejler over vandskel

Terschelling har en stor lystbådehavn ved foden af bakker med et stort fyrtårn og en hyggelig turistby. Den hollandske hafen­meester sejler rundt i gummibåd og anviser plads. Ved højvande er ydermolen under vand, og man ser kun en række advarende pæle.
Fra Terschelling skulle vi over et "vand­skel" i sejlløbet med kun 1,3 m dybde med en båd, der stak 1,9 m. Det er ikke noget problem ved højvande, hvor der kan lægges 3 m til søkortets dybder, men man må beregne tidspunktet nogenlunde. Spørg evt. lokale sejlere.
Med jolle, katamaran eller motorbåd kan man sejle inden om alle de Frisiske Øer, hvis man tør. Ved lavvande er sejlløbene måske 1,5 m over vandspejlet, men ved højvande fyldes der 2,5-3 m mere vand på. Lokale sejlere passerer vandskellet lidt før højeste højvande. Går båden på grund, skal man blot vente 5 minutter, så kan man sejle et stykke videre og på den måde "bumpe" sig forsigtigt over den lave del. Det sparer 20-30 sømils havsejlads uden om øen. Men kommer man for sent og går på grund, når vandet er begyndt at falde, bliver man stående 12 timer til næste højvande!
Traditionelle små hollandske både har ca. 0,3 m dybgående, og de store tomastede kun ca. 0,8 m med sidesværd oppe.
Af hensyn til sæler og søfugle er det forbudt at sejle og ankre mange steder på det fladvandede Waddenzee. Men bortset fra Waddenzee ved lavvande kan danske sejlere komme overalt ved de Frisiske Øer med almindelige danske bådtyper.

Det er spændende sejlads.