Kalmarsund er fyldt med oplevelser

I det dårlige sommervejr kom mange tursejlere måske kun lidt op og ned ad sunde og bælter. Det gjorde vi også - men i det svenske Kalmarsund, hvor der masser af skønne havne og gammel dansk kultur.
Og vejret ... det var forresten meget bedre end hjemme i Danmark. Vi så da solen hver dag.
Kalmarsund ligger ved Sveriges østkyst bag den lange ø Öland, der ligner Lange-land. Men Öland er meget længere, 75 sømil mod Langelands 28, så der er plads til mange flere oplevelser. Faktisk en hel sommerferie.
Fra Falsterbo lænsede vi langs Sveriges sydkyst til Ystad, 32 sømil i solskin, men i hælene på en sort tordenbyge, som vi heldigvis ikke indhentede. Næste dag 37 sømil i frisk nordvestenvind rundt om Sandham-meren til Kivik nord for Simrishamn. Tredie dag blev en blid spilertur over Hanöbukten 57 sømil til Karlskrona trods vejrmeldingens trusler om hård vind.
Vi rundede skærene i Karlskrona skærgård og var ude i Kalmarsund, hvor vi sejlede nordpå langs Sveriges stenede østkyst med uendelige granskove. Hernede er Kalmarsund så bredt, at Öland ikke kunne ses endnu. Men sundet kræver opmærksomhed, for kysternes stenrev når mange steder en sømil ud, så vi sejlede 1-3 sømil ude efter spredte østkompasmærker.
Efter 30 sømil så vi det hvide kirketårn i Kristianobel mod den grønne skov, tydelig som en silo, men væsentlig kønnere. Vi krydsede ind til en lille, hyggelig havn med røde skure og mange lystbåde.
Svenske kirketårne har spir, men i Kristi-anobel har tårnet dansk trappegavl og rødt tag. Kirken er nemlig bygget, da Blekinge var dansk. Christian 4. grundlagde byen i 1600 som en kommende storby og fæstning mod svenskerne. Grænsen gik nord for Kristianobel ved Brömsebro (hvor vi ved freden i 1645 mistede Halland og Gotland).
Kristianobel blev aldrig en storby, men kun en kilometerlang fæstningsmur af granit om en alt for stor kirke til den lille landsbyidyl med røde træhuse, stokroser og gamle gårde.
Den flinke hamnmäster stillede om aftenen sit fjernsyn ud på kajen, så en klynge sejlere kunne se fodbold VM slutkamp Frankrig-Brasilien. Også i mange både lyste fjernsynene ud i den smukke sommeraften.
8 sømil nord for Kristianobel ligger en anden lille, køn havn, Bergkvara. Fra Kalmarsund går et sejlløb ind mellem grunde til kajer, silo og længere inde lystbådhavn i grønne omgivelser. Den lille landsby har søfartsmuseum, og i havnen ligger gamle blekingeeker, traditionelle klinkbyggede smakkejoller.

Blæs bare inde i Kalmar

Under spiler og sommersol fortsatte vi nordpå langs kystens skove og sten. Ude i øst kom Ölands mørke kyst nærmere med store, nye vindmøller. Der ses også enkelte gamle stubmøller på kysten.
På fastlandet syd for Kalmar ligger den hyggelige Ekenäs havn i en lille skærgårdsbugt omgivet af skov.
Ved Kalmar bliver det brede sund til et smalt sejlløb mellem småskær og fyr. På dette strategiske sted vogter en borg, Kalmar Slot, for Kalmar var Sveriges næstvigtigste middelalderby, også kaldet Rikets Nyckel (rigets nøgle). Her grundlagdes Kalmar Unionen med Dronning Margrethe i 1397.
Slottets rødlige mure og grønne spir ses mod den mørke skov, og middelalderhavnen var lige foran slottet, men nu er der for lavvandet.
Vi fortøjede i den gode gæstehavn inderst i den store industrihavn med udsigt til slottet. På inderkajen er der en typisk svensk "dansebane" (udendørs bræddegulv) med birkegrene, musik og "brygdans" et par gange om ugen. På kajen mod byen er der i et butikscenter diskotek, som dunker til ud på natten. Man kan fortøje efter, om man ønsker fred eller musik.
Der er bøjer til agterfortøjning. Det er typisk svensk, og det giver underholdning, når en uøvet gæstebåd skal binde fortøjning i en bøje. Vi brugte, som svenskerne, en langskaftet karabinhage, der let klikkes i bøjens øje.
Byen er køn med dele af gammel bymur, stor sydlandsk udseende domkirke og stort systembolag, typisk svensk. Og så er der Kalmar Slot med voldgrave og minder fra Kalmarunionen i høje sale. Den ældste bydel med små træhuse i stræder med toppede brosten ligger ved slottet.
Kalmar Läns Museum på havnen udkonkurrerer Søfartsmuseet lige om hjørnet. Läns museet har nemlig udstilling med kahytter, kanondæk og utrolig mange bjergede ting fra krigsskibet "Kronan". I 1676 sprang det i luften og sank med 800 mand i et søslag mod danskerne ved Öland.
Vejrudsigten lovede kuling, så vi lod os frivilligt blæse inde ved de mange muligheder i Kalmar.

Fra after beach pop til kæmperuin

I aftagende vind fortsatte vi fra Kalmar nordpå under den høje, flotte Ö-landsbro. Den var Europas længste før Storebælts Vestbro.
Kalmarsund blev bredere, og kysterne har mørke skove. Fra fastlandssiden skyder Skäggenäs sig frem med en lille fisker- og lystbådehavn.
18 sømil nord for Kalmar ses en enorm, firkantet kasse over Ölands skovskrænt. Det er Europas største ruin, Borgholm Slot.
Ved foden af ruinen ligger feriebyen Borgholm. Vi fortøjede i yderhavnen, for inderhavnen er støjende: For fulde højttalere foran hotellet spilles "after beach pop" kl. 17-18 og "after dinner pop" kl. 20-21. Kl. 22 starter diskotekets dunkende rytmer indendørs. Desuden blev der spillet i gaderne i byens menneskemylder.
På havnen kunne man bestille morgenbrød, som blev leveret på fordækket næste morgen. Fin svensk skik i flere havne.
Den imponerende ruin ligger en kilometer fra havnen. Det var en middelalderborg, der blev udvidet til kongeslot, men siden forfaldt. Slottet brændte i 1806.
Borgholm slot blev i flere krige belejret af danskerne. I dag hører vi med gru om bosniske landsbyer, der brændes af, men i en krig i 1700-tallet plyndrede og brændte danskerne 47 landsbyer på Öland!

"Blå Jungfrun" er stadig som forhekset

Fra Borgholm sejlede vi i dejligt sommervejr nordpå mod den lille klippeø Blå Jungfrun. Den lille klippeknold ses i hele det nordlige Kalmarsund som en fjern, blå skygge. I gamle dage var man sikre på, at øen husede hekse og trolde, og et hedensk oldtidsfolk har på øen lagt mærkelige labyrinter af stenrækker.
Øen er stadig som forhekset, fordi landgang er besværlig. Der er ingen havn eller bro, kun en rund klippe på dybt vand, så det skal være godt vejr. Vi rundede øen ganske tæt, men fandt, at der var for megen dønning denne gang. Nogle venner fik 14 dage senere ankeret kilet fast på syv meters dybde ved den forheksede ø, og de måtte kappe ankertovet.
I stedet valgte vi Oskarshamn, en stor by bag småskær på fastlandskysten med kæmpefærger til Gotland. Der er lystbådehavn ved indsejlingen, men inderst i industrihavnen er der gæstehavn i byens centrum. Der var havnefest med tivoli, dansebane og dunkende streetbasket musik. Svensk skik.
Fra havnen fører en sti med brosten, og det sigende navn Besvärsgatan, stejlt op til den gamle bydel. Besværsgaden er nemlig en trappe.
Fra Oskarshamn sejlede vi et smut til den kønne skærgård og G