Skælskør - den skjulte idyl

Tusinder af lystsejlere sejler intetanende forbi Skælskør Fjord. Det er nemlig umuligt at se dens smalle indsejling på afstand. Ude af øje, ude af sind, når fjorden ikke ses i praksis, men kun findes på et udsnit i søkort 160 over Smålandsfarvandet.
Kysten ligner en ubrudt række grønne og gule marker med spredte træer og levende hegn. Man er samtidig nødt til at sejle forbi på afstand ude i Agersøsund, fordi grundene rækker ud fra sjællandskysten.
Lad bare de andre sejle forbi, men her får du et godt tip: Sejl derind, der er fyldt med idyl.
Først skal du nærme dig kysten nord for landgrunden Tudsehage, hvor du skal finde en spinkel og uanselig anduvningsbøje, en hvid stang med en rød kugle i toppen. Herfra er det let at styre mod båker og indsejlingens smalle bøjerækker. Du ledes ind mod en lav, lang høfde, som du skal have på sydvestsiden, og så er du i læ på den smalle fjord.
Folk soler sig på hvide sandbanker lige inden for fjordens åbning, og de badende vader helt ud til sejlløbet, hvor sandbunden forsvinder grønligt ned i dybet under båden. Det inspirerer til at sejle på den rigtige side af sømærkerne, hvor der er 4,5 m dybt, mens der er soppedybde på den forkerte side.
En halv sømil inde ligger en gammel lodsbro, Vasebro. Nu ligger der fiskejoller, og en gæst kan evt. frokostfortøje ved det lidt forfaldne brohoved. Der er dog åbent og ikke så kønt lige her.

To sømil med idyl

Turen ind ad Skælskør Fjord er kun på to sømil, men det er som regel nok til at holde feriebådenes værste sommertrængsel borte. Fjorden er meget køn, og sejlløbet svinger med sine røde og grønne bøjer mellem grønne sivkyster og marker med levende hegn. Ænder og blishøns padler rundt og snadrer i drivende tang. Små motorbåde kommer pilende uden for sejlløbet, men det skal sejlbåde ikke prøve på. Måske kommer der også en lille coaster - og hjælp, den fylder hele sejlløbets bredde! Nå, faktisk er det muligt at passere den ganske nemt alligevel. Små sejlbåde og joller kan godt krydse i renden, men de fleste sejlbåde må bruge motor, hvis vinden er imod. Sydpå bag flade bakker med gule korn-marker ser man et par skorstene fra Stigsnæsværket - endnu da. Værket er nedlagt og under nedrivning.
Skælskørs huse viser sig forude bag en lille bredning. Der er lige plads til at ankre på bredningen uden for sejlløbet, hvis man er stemt for det. På nordvestkysten, hvor byens huse begynder, ligger en lystbådehavn, men det er 300-400 m fra byens centrum, og havnen ser "almindelig" ud, hvilket vil sige ganske hyggelig.
Men næsten op til byens hovedgade ligger på sydøstsiden den gamle havn med lystbådebroer og gæstepladser ved et lavt, rødt pakhus af træ. Fortsætter man lidt længere mod et kønt, gult pakhus, der rager højt op, kommer man til hovedgaden. Her stoppes sejladsen af en lav bro med hovedgaden over den smalle-ste del af fjorden, hvor strøm-men pøler ud eller ind fra Skælskør Nor. Gæstesejlere kan godt fortøje i det inderste bassin ved broen, men den stærke strøm på 2-4 knob tæt ved broen kræver dog nogen øvelse i at manøvrere, når kajerne glider rask forbi. Der kan også være lidt gadestøj. Strømmen skifter omkring hver sjette time mellem ud- og indadgående, men den mærkes kun inderst i havnen. Et skilt advarer mod strøm op til 5 knob, men det er kun i perioder med kuling og storm.

Havnefogedens pæle

Vi valgte en af de ledige pladser ved det røde træpakhus i den gamle havn, som her hedder Yderhavn. Det viste sig, at vi måtte mase os lidt ind, men den ene pæl var kun 10 cm tyk og kunne give sig et par centimeter.
Havnefogeden kom nidkært farende og skældte konen på fordækket ud, fordi hendes skipper havde trykket hans pæl, som det ville koste 3.000 kr at udskifte, hvis den knækkede. Men en skipper har sit skivs fri-bord mere kært end nogen havnefoged har sine pæle kær, så der skete ingenting med fribord endsige pæl, og den slags brok kan en skipper i øvrigt ikke høre fra sin rorpind agter.
Men da skipperen nåede frem på fordækket, skiftede havnefogeden stil, fra at skælde en sagesløs kone ud til at byde skiv og skip-per hjerteligt velkommen. Konen måbede over forandringen.
Havnefogeden kan også nemt få dårlige nerver, for i Skælskør er der hjemmehøren-de flere meget store og flotte, gamle træmotorbåde. Vi så, hvor meget disse store motor-både på 10 tons ved havnemanøvrer bøjede og trykkede hans kære pæle - også de meget tykke til over 3.000 kr.

Veterantog og gøngehøvgdinge-borg

Skælskør er en hyggelig lille købstad, og man er fortøjet næsten i centrum. Byen kaldes kærligt Skælskrupskør af nogle skælskør-borgere. I havnen ligger der måske en lille coaster og laster korn, for det er ikke en død havn.
Havnefogeden glemmer hurtigt sine pæle og er elskværdigheden selv, og man kan for-falde til at blive i mange dage. Havnepengene på omkring 80 kr inkluderer bad. Hovedgaden er en velholdt forretningsgade med restauranter, butikker og enkelte kønne, gamle bindingsværkshuse med smukke kik gennem porte ud over Skælskør Nor. Oppe i den vestlige bydel rager tårnet af den kønne røde kirke op. Kirkens ældste dele er fra 1220, og der er både et Agersø- og et Omøkapel, for i middelalderen måtte beboerne derudefra tage den lange sejltur hertil, når de skulle i kirke.
På havnepladsen er der gamle jernbanespor, der bruges til veterantog, der af og til kører med turister.
To km syd for Skælskør ligger borgen Borreby, som er en velbevaret "ridderborg" med voldgrave, skydeskår og gitter-faldport. Borgen brugtes som en malerisk kulisse til den sidste, omdiskuterede tv-film om Gøngehøvdingen. Kulissen er der i al fald ikke noget i vejen med - desværre kan man kun gå rundt i parken og se borgen udefra, men den er besøget værd.
Skælskør er en typisk lille dansk sommerhavn med en fantastisk køn indsejling ad den korte fjord. Tænk at sådan en smule omvej ad en køn fjord kan holde mange sommersejlere borte.