Snus lidt til Musholm

Den lille græsklædte ø Musholm i Storebælt har ændret sig de sidste år, så hvis du troede, at du kendte øen godt, gør du det ikke længere. Under alle omstændigheder er Musholm en omvej værd - snup en ekstra dag hér, hvis turen går gennem Store Bælt.
Men øens rummelige og trygge ankerbugt kaldet Musholm Havn mellem lave sandstrande er stadig idyllisk og forførende, og mange sejlere har nydt et ophold der. Eller de har bare drømt sig til det over en håndbogsskitse af en af Danmarks mest berømte ankerbugter. En skitse, der altså ikke passer mere.
Musholm har med lidt god vilje form som en hestesko med åb-ningen mod øst med læ i en fin ankerbugt. Det meste af øen er flad med græs, marehalm og sandstrande, men hesteskoens udadvendte bue mod Storebælt er hævet i en lav bakke med kyst-skrænt. Den giver lidt læ for vestenvinden til et enligt hus og en lade og øens 4-5 træer.
Skrænterne er kun 9 m høje, men de er næsten lodrette og får øen til at virke meget "firkantet", når man ser den ude fra Store-bælt. Den firkantede Musholm og Reersø med tilsvarende skrænter (men med en masse antenner på) er et tydeligt landemærke, når man passerer i bæltet.
Inderst i den store, rummelige ankerbugt var der indtil for nylig en ekstra miniankerbugt med nogle bådebroer, som ejedes af de lokale klubber ved Musholmbugten. Den 2 - 2,5 m dybe indsejling sandede pludselig til så den kun er 20 cm dyb. Mange husvante sejlere styrede i 1997 gennem bugten mod den lille indsejling, men måtte bakke hårdt, da de rundede den sidste sandpynt og så, at indsejlingen var lukket.
Hvis man kikker nøje efter på et nyt søkort over Storebælt, kan man godt se, at den lille mini-bugt nok er lukket.
"I gamle dage var den lille mini-bugt også åben mod syd direkte ud til Storebælt," fortæller Lars Lauridsen fra Reersø Bådklub. "For måske 30 år siden blev der lagt betonklodser i stranden for at få denne indsejling til at sande til og give bedre læ i bugten."
"En masse sand fra Storebæltsbroens byggeri og fra Kalundborgs havn er dumpet i et stort depot syd for Musholm, så der har sikkert hvirvlet meget sand rundt i nabolaget," mener Lars Lauridsen. "Det kan have medvirket til tilsandingen."
Sejlklubberne har ingen planer om at grave indsejlingen op igen. "Det er alt for dyrt, måske hundredetusinder af kroner, og der er jo ikke havnepenge eller andet til at betale det," siger Inge Larsen, formand for Musholmbugtens Bådeklub. "Men måske slår vi en lille bro op ude i selve bugten. Bare en lille bro, hvor man kan stikke stævnen ind og gå i land. Den bro, der findes i øjeblikket, er fiskernes, og den må ikke bruges."

Græs, sand og laks

Når man sejler ind mellem bugtens lave landtanger af sand og græs, ser man om styrbord en masse sære garn og bure på van-det, indhegnet af røde bøjer og kugler. Det er Musholm Lax, der har et stort fiskeopdræt i bug-ten, og man må ikke sejle ind mellem de røde kugler. Men der er masser af plads til lystbåde længere inde ved sandstrandene og de lave græskyster.
Der kan man ankre på 2-3 m vand på sandbund med lidt sø-græs. Med 50-80 cm dybgående kan man næsten komme ind til stranden.
Det er tilladt at gå i land, dog ikke nærmere end 150 m til huset og laden, og hunde skal være i snor. Musholm er forpagtet af Musholm Lax, som anvender huset og laden og har jagtretten på den lille ø.
Store sværme af svaler kan slå sig ned på fortøjninger og både. Det er digesvaler, som holder til i skrænterne mod vest. Den sydligste del af Musholm, "Sønderlandet", er fuglereservat, hvor adgang er forbudt fra 15. april til 15. juli.
Fra en opankret båd har man ganske god udsigt over hele øen, større er den ikke. Sandstrandene og de flade enge med græs giver frit udsyn til huset, laden og det lave bakkedrag mod vest. Øen giver ikke megen læ i hård vind, men er et oplagt sted at frokostankre i svag vind.
Langt ude bag øen mod syd ser man de enorme pyloner fra Storebæltsbroen rage op i 254 m højde. Uden dem kunne man tro, at tiden var gået i stå på den lille særprægede ø, Musholm.