Rundtur til vore skønne sydhavsøer

De danske "sydhavsøer" Fejø, Femø og Askø i Smålandshavet byder på en særlig, stilfærdig tursejladsoplevelse, som ligger milevidt fra det højtgearede liv på sejlernes hovedstrøg. Der er også hyggelig trængsel i havnene i sommerens højsæson. Men på en sensommertur eller en tidlig forårstur er der bedre plads og mere fred. Særlig smukt er der dog i foråret, når de mange frugttræer blomstrer.
Øerne er særligt egnede til traveture ad vejene mellem marker, frugtplantager og landsbyer, og vi bruger gerne landsbykro som mål. Eller vi kan hygge os i havnen, mens ungerne leger i land.
Nogle af seværdigheder svømmer rundt om øerne. Der er mange marsvin i farvandet, kik efter de sorte rygfinner, der bedst ses, når vandet er roligt.
Der er også mange sømærker at holde øje med mellem grundene, så navigationen får lidt krydderi.
Rabatkort til havnepengene kan købes i Smålandsfarvandets havne, så hver 5. havn er gratis.

Fejøs to havne

Iøjnefaldende og malerisk i vandkanten på Fejøs sydøstkyst ligger en af Danmarks ældste kirker. Den lille, hvide kirke med rødt pyramidetag på tårnet er fra sidst i 1200-tallet. Dengang var der ingen havn på Fejø, og på de omliggende øer var der ingen kirke. Fra naboøerne kom folk sejlende til Fejø i småbåde, som de trak op på stranden foran kirken.
Nu har Fejø to havne. Men i havnelodsen skal man lidt forvirrende ikke slå op under "Fejø", men under Vesterby og Dybvig.
Vesterby havn er en forholdsvis ny fisker- og færgehavn med forbindelse til Kragenæs overfor på Lolland. Der er ikke mange gæstepladser til lystbåde, og der kan være blæsende med vestenvind. Nordlig og østlig vind giver fred og ro.
Dybvig er Fejøs gamle havn i ly for vestenvinden på sydkysten. Oprindelig var der blot en vig med ca. 2 m vanddybde mellem stranden og en lav sandbanke med omkring en meter vand. Denne banke kunne de lokale både godt sejle over, men senere blev der uddybet en rende, så større skuder kunne komme ind. Dybvig blev regnet for et godt sted, hvor skuderne kunne overvintre og indefryse for anker, mens banken holdt den farlige skrueis væk.
I dag er der en 3 m dyb, gravet rende ind til havnen. For nylig har renden fået bøjer i begge sider, hvor der tidligere kun var i den ene side.
Gæstebåde fortøjer langs kajerne og uden på hinanden eller ved få pælepladser inderst. I forhavnen ligger lokale både ved smalle pælepladser.
Der er pølsekiosk/cafeteria på havnen. Vejen fører ind i land mod Østerby og Vesterby og frugtplantager i et fladt landskab mellem levende hegn og spredte huse og gårde. Der kører også en bus, og der kan være mulighed for at leje cykler på havnene.

Kvaserne drev sidelæns

Dybvig har et gammelt bådebyggeri, hvor de berømte Fejø drivkvaser blev bygget af den kendte Chr. Nielsen for omkring 100 år siden. To af hans drivkvaser er restaureret til oprindeligt udseende, og de kan ses i havnen. Det er "Christiane" og "Mæfikken". Det mystiske navn er oprindeligt betegnelsen for en duerace, siger de på havnen. Drivkvaserne var højt specialiserede fiskerfartøjer, hvormed man foretog det givtige ålefiskeri på lavt vand, hvor man drev sidelæns med sine garn. Bådene var letbyggede og fladbundede og kunne også sejle temmelig stærkt.
Foruden drivkvaserne er Fejø kendt for sine frugtplantager. De to ting slår fejøboerne sammen til en årlig "pæreskudesejlads" første weekend i september, hvor skuderne lastes med pærer og æbler, som sejles ind og sælges i København.
Frugthøsten på Fejø har særlig gode betingelser, for når frugttræerne blomstrer i foråret, undgår de nattefrost på grund af det omgivende havvands plus-temperatur.
Midt på øen er der museum i en lille skole. I Østerby ses en 250 år gammel smedje, og en over 100 år gammel mølle er ved at blive restaureret.
Fejø er med en dæmning mod nord forbundet med Skalø, som har en lille, privat havn med kun 1,2 m vanddybde.
Der er ca. 600 beboere på Fejø og Skalø.

Femøs jazz og kvindelejr

Pas på grundene og følg bøjerne ind mod Femøs hyggelige havn med sommertrængsel. Færgelejet blev for få år siden flyttet fra inderhavnen til en udvidet yderhavn, så der er lidt bedre plads til gæstebåde.
Et skilt på havnen lover, at hvis man ringer til kroen i Nørreby, kan man blive hentet i bil, så man sparer to kilometers travetur.
For oplevelsens og appetittens skyld valgte vi dog traveturen ad en køn landevej i et let bakket landskab med marker og lærkesang, skrattende fasaner og luntende harer. Vi kom forbi blomstrende haver med bindingsværkshuse og gårde. Og efter dagens udmærkede ret blev vi kørt tilbage til havnen i kroens bil.
Femøs natur er afvekslende, nogle steder flad og nogle steder voldsomt bakket som Issemose Bjerg med køer på de stejle, grønne græssider. Det ligger ved Sønderby, som har en køn landsbygade med masser af blomster i haverne.
Frugtplantager er der ikke flere af på Femø, men der er andet almindeligt landbrug.
En køn kirke fra 1500-tallet ligger helt for sig selv i en klynge træer på markerne en kilometer fra havnen og en kilometer fra Nørreby. Kirken har flotte kalkmalerier, som også kan ses gennem vinduerne, hvis der skulle være lukket.
Femø hed tidligere Fæmø og i 1200-tallet Fymø. Det skulle hentyde til jordbunden og har ikke noget med tallet fem at gøre.
Femø er kendt for sin Femø-jazz i første weekend i august. Det foregår i telte på en græsmark lidt nord for havnen. Der er også Femø-klassisk med fire koncerter i kirken i juni, juli og august.
Femøs kvinde ø-lejre har været afholdt siden 1970'erne. Mænd har ingen adgang, og det siges, at kvinderne går nøgne rundt. Lejren ligger ved Femøs nordkyst, men den kan ikke ses fra vandet (spar risiko for grundstødning). En meget nyfigen lystsejler rapporterede efter at have gjort landgang og undersøgt sagen, at det osse kunne være lige meget, at mænd ikke havde adgang. Men det er 20 år siden, og vi har ikke nyere rapporter.
Femø har ca. 200 beboere.

Afslappede Askø

Omringet af udstrakte grunde og lidt uden for de almindelige ferieruter ligger den flade Askø med en lille havn på sydspidsen. Havnen har af samme grund ofte god plads i modsætning til Fejøs og Femøs ferietrængsel. Samtidig er Askø som de andre øer velegnet til dejlige traveture mellem marker med harer og fasaner samt huse og gårde. Lærker synger, og svaler kvidrer ved havnens sladrebænk "Bøvsen", hvor man har chancen for at møde nogle af Askøs 85 beboere. Småøerne er en anden verden, som man ikke må snyde sig for at opleve.
Askø har haft frugtplantager, men de er efterhånden EU-nedlagt. Men på Lilleø, som hænger sammen med Askø med en smal dæmning, er der store frugtplanta