Rügen har det perfekte feriefarvand

Efter nogle timers sejlads over Østersøen dukker blånende bakker op forude, Rügen er i sigte.
Du kan se Rügen på 20-25 sømils afstand: Mod nordvest Dornbusch bakken på 72 m højde. Mod nord og øst Arkonas klint på 45 m og Stubbenkamps kridtklint på 130 m.
Det er 10 år siden, jeg første gang sejlede til Rügen i det dengang østtyske DDR. Hvad var der sket på 10 år?
Jo, største ændring var, at nu måtte jeg lede efter en tolder. I jerntæppelandet DDR skulle man ikke lede, for vagtskibene gjorde det umuligt at komme ind - og ikke mindst ud - af Rügens sunde uden at møde bryske myndigheder.
I 1990 var havnene forfaldne og mest egnet til mindre både. I 2000 er de fleste af Rügens havne nye og med bedre forhold end i nogen dansk havn. Byerne har flot istandsatte huse, men man ser også stadig huse i utroligt DDR-forfald.
Rügens beskyttede indre farvande og sejlløb er bedst til motorbåde, trailerbåde og sejlbåde med dybgående under 1,0-1,6 m. Vi stikker 1,9 m og det er lige i overkanten.
I dag skal man indklarere i Tyskland og altså også på Rügen. Man kan kun regne med toldkontor i Stralsund og Sassnitz, så derfor sejlede vi øst om Stub-benkamps kridtklinter, der er høje og storslåede som Møns Klint. Vi anløb Sassnitz i småregn og frisk vind.

Rustne jernpæle fra DDR

I den store, tidligere færgehavn var der lystbåde ved nye bådebroer i inderhavnen og ved ydermolen, men fra ydermolen er der en kilometer ekstra at gå til byen. Den første bådebro på bysiden havde mange ledige pladser og var nær told og by. Desværre var netop denne bro ikke ændret siden DDR-tiden, og pælene til agterfortøjninger var rustne jernrør med gevind i toppen.
Vi kom ind mellem de modbydelige pæle uden at røre, trods frisk sidevind. Træbroen var forfalden og glat af alger, så kone plus forfortøjning kom ind med stor risiko for at glide. Heldigvis løb en tysk sejler som sædvanlig til hjælp trods regn og blæst.
Bortset fra denne bro har Sassnitz fine forhold, en flink Hafenmeister og moderne toiletter og baderum med adgangskode, når Hafengeld er betalt. Der er også offentlige mønt-toiletter til 1 DM-stykket (4 kr).
For 10 år siden var havnen pakket med sørgeligt rustne trawlere, og der var kæmpefærger til Trelleborg i Sverige. Nu rummer havnen mest lystbåde, turistbåde til lystfiskere og sightseeing ved klinten, samt nogle få men nymalede trawlere. En hurtigfærge sejler til Bornholm en gang om dagen. Fragtskibene er flyttet til Mukran industrihavn længere inde i bugten.
Vi mødte tolderen på kajen: "Fra Danmark? Har I cigaretter og spiritus? Kun rødvin? Det skal man jo have. Nej, vi kommer ikke om bord, og I skal ikke have stempel." Tolderens ryg fjernede sig. Det var den indklarering.
Byen ligger højt over havnen på et plateau. Ud for havnekontoret siksakker en lang trappe op ad en stejl skrænt mellem træer til byens butikker, banker og enkelte gamle palæer. Trappen sparer en kilometerlang omvej.

Bilfri landsby med stråtage

Næste morgen krydsede vi tilbage forbi de imponerende kridtklinter. Jeg husker dem som kridhvide i den røde DDR-tid, men at kridtet nu var gulligt, skulle skyldes kraftig regn, der vasker ler frem i overfladen.
Vi rundede Arkona, der har en klint som Stevns. På den yderste spids så vi jordvolden ved vendernes borg med guden Swantevit, som blev styrtet af Valdemar og bisp Absalon i 1168.
Vi fulgte nordkystens skrænter og drejede ind på Rügens indre farvande ved den høje Dornbusch. En motorbåd for anker prajede, det var Grenzpolizei. "Men vi har indklareret hos tolden i Sassnitz (øv-bøv)." "Nein, told duer ikke, komm längsseits, bitte." Vi kom langskibs på motorbådens store fendere, og det venlige grænsepoliti forklarede, at de ville se pas og lave en crew list med stempler. Det tog 10 minutter, mens vi pakkede sejl sammen, for vi skulle fortsætte for motor ad de snævre render i modvind. At krydse for sejl er der kneben plads til, for renderne er kun 20-30 m brede, og man møder mange både og turistfærger. Uden for renderne er der kun 0,2-1 m dybt.
Grænsepolitiet er sjældent ved indsejlingen, og vi mødte senere svenske og danske både, som aldrig havde hørt om grænsepoliti endsige indklarering. Kontrollen er sandelig blevet ringe siden DDR-tiden, og tak for det.
Vi anløb Vitte på den lange, vestlige ø Hiddensee, som geografisk hører til Rügen. Vitte (udtales "fitte") har mange bådebroer mellem grønne græskyster og enkelte huse i land. Der er ingen moler, for det omgivende vand er kun 0,5 m dybt uden for renden. En ældre Hafenmeister talte lidt dansk og anviste plads.
For 10 år siden var der kun én vaklende bådebro, og baderummet var en udendørs vandhane. Nu er der luksus baderum i nye huse.
Landsbyen Vitte ligger inde bag grønne marker og nær vestkystens sandstrand. Det er en gammel, bilfri ferieby med huse og pensionater med stråtage. Stråtage er meget almindelige overalt, for der er masser af siv ved kysterne. Ferie er også almindeligt, for Rügen var feriested for DDR's befolkning, og i dag er det et myldrende feriested for alle tyskere.
Fra landsbyen fører en smal vej nordpå langs krat og enge mod Dornbusch. På vejen travede vi mellem cyklister og hestevogne med ældre turister.
Fugle sang i krattet, køerne gloede, og vejen var køn, og 1,5 km ude lå Kloster. Det er en ganske lille landsby omkring en køn klosterkirke fra 1330 med et træloft, der er malet himmelblåt med stjerner og engle. Mellem landsbyens huse og store, gamle træer er der souvenirboder, parkerede hestevogne og glade mennesker med fadøl ved udendørs restauranter.
Den lille havn i Kloster er mest til turistbåde og et par små lystbåde.
Vejen fortsætter op til den 72 m høje Dornbusch banke, hvorfra der er en flot udsigt over Rügens indre farvande. I klart vejr ser man Møn. Fyrtårnet på bakken er 28 m højt.

Guden med de fire hoveder

Vi sejlede mod Rügens inderste indsøer ad et farvand, der minder om Bøgestrømmen ved Sydsjælland. Det gravede sejlløb har små bøjer med numre, som også ses i søkortet, så man ved præcis, hvor man er. Vandet er grønt og plumret, så man aldrig ser bunden. Drivende søgræs kan forekomme. En køn bugt går op nordpå mod Wiek. Men frisk vestenvind gav pålandsvind deroppe, og små havne med frisk pålandsvind undgår vi helst. Desuden havde Wiek ry for at være trist. Originalt DDR-forfald, konstaterede vi senere på en cykeltur.
Ved snævringen Wittover Fähre passerede vi en tværgående færgerute og en højspændingsledning i kun 22 m højde. Breege havn har en stor, ny lystbådebro i et uddybet område bag muddergrunde, så havnen har ingen moler.
Breege er en gammel landsby med små skipperhuse og istandsatte, brolagte veje. På havnen er der minimarked med morgenbrød og lidt bådudstyr, fadøl, pølser og cykeludlejning.
Snart trampede vi afsted på fine lejecykler til 10 DM ad en ny cykelsti langs den flotte kystskrænt mod det