Alt var klart, men mandag formiddag blev forsamlingsforbuddet ændret og kort efter fik deltagerne besked. Det er med det nye forsamlingsforbud ikke muligt, og eller forsvarligt at gennemfører det kommende WOW Copenhagen Sailing Event d. 19.-20. september. Den store WOW-succesi Sundby er desværre aflyst.
Hurtigt udsolgt
Det så ellers ud til at blive rigtig godt trods de udfordringer som coronaen afføder, 18 hold fra Norden var klar til at dyste i Sundby Sejlforening. WOW Sailing Event blev i år rekord hurtigt udsolgt og der var udsigt til endnu et stævne med masser af dygtige kvindelige sejlere.
Efter mandagens pressemøde ændrede situationen sig, og arrangørerne bag stævnet, Sundby Sejlforening og Sejlsportsligaen så ikke andre udveje end at aflyse , og se mod et forhåbentlig 2021 år med endnu mere WOW. Forsamlingsforbuddet blev i 18 kommuner ændret fra 100 personer til 50 pers.
Vi var så klar
Josefine Boel Rasmussen, initiativtager til WOW, fortæller på vegne af stævnet at ”Vi var så klar og vi havde glædet os så meget... Men grundet den nuværende situation med Covid-19 i København, har vi desværre måtte tage den svære og strenge beslutning at aflyse WOW-stævnet i Sundby d. 19-20 september.”
Sæt derfor et stort kryds i kalenderen d. 18.- 19. september 2021, hvor kvinderne igen inviteres til at sejle i Sundby til WOW Copenhagen Sailing Event.
Der lyder også fra arrangøren at der arbejdes på flere WOW-tilbud i løbet af foråret - og der tages også gerne imod ideer eller kræfter i forhold til at arrangere camps, stævner, netværk mv. Følg med i de kommende WOW aktiviteter på WOW’s egen facebook-side.