Liga 2019, Opdateret: KDY overaltvinder foran Bandholm og Frederikshavn

OPDATERET, mandag: Årets sidste Ligastævne i Aarhus er netop overstået, og overalt-vinderne for sæsonen er fundet. 

Med ét sølle point efter fire stævner og et hav af flights lykkedes det KDY at hive den samlede sejr hjem. Bandholm slutter to'er og med de tidligere vindere Frederikshavn på tredjepladsen. Kaløvig og Hellerup når med i top fem, og er dermed blandt de klubber som skal kval-serie til Champions Leaque 2020. 

Et point
Et point, et enkelt point i den samlede stilling! KDY SHARKS tog podiet i dette års Sejlsportsliga finale og bliver DM mestre. 4. stævne i Aarhus var intens og nervepirrende og podiepladserne blev fundet i sidste flight! Et oprykkerhold, Bandholm EAGLES besejrede de tidligere mestre fra Frederikshavn og tog sølvet og sendte Frederikhavn SEAHAWKS ned på en 3. plads.

Det var kun et point der i sidste ende afgjorde hvem der løb med sejren til en af de mest intense finaler i Sejlsportsligaens historie.

1. KDY SHARKS med 14 point
2. Bandholm EAGLES med 15 point
3. Frederikshavn SEAHAWKS med 15 point

På trods af et år med rekord mange sejladser var det stadig marginalerne til sidste stævne der afgjorde podiepladserne til dette års finalestævne. Et finalestævne som blev afviklet i samarbejde med Sailing Aarhus Week og de omkringliggende klubber, Marselisborg og Kaløvig. Det var Aarhus Internationale Sejlsportscenter der lagde hus til, og sjældent findes der så prominente og passende omgivelser. Godt for sejlerne, godt for klubberne, godt for publikum – elemeter der gør at Sejlsportsligaen håber på at være en del af Sailing Aarhus Week mange år frem.

KDY var presset i et hårdere felt
Skipper Henrik Jensen forklarer, hvordan at feltet i Sejlsportsligaen, stadig stiger og at flere og flere hård nu blander sig i topstriden, hvilket også var med til at presse de rutinerede herre fra KDY. Henrik uddyber ”Det har været et utrolig jævnbyrdigt og meget tæt stævne hvor mange hold har haft muligheden for at tage en podieplads. Dette stævne havde også en utrolig afgørende betydning i det samlede resultat”. Vinderstrategien, vinter-træningerne og den store erfaring holdet trækker på var med til at KDY i går fik hængt guldet om halsen af Hans Skou, formand for Sejlsportscenteret. ”Alt flaskede sig i vores retning og selv om vi havde flere overvejelser om taktisk sejlads mod vores tætte konkurrenter måtte vi have mest fokus på vores egen sejlads”, lyder det fra vinderne.

Oprykkere på podiet
’Det er så vildt’, lyder det fra skipper Bo Schülein – der er ingen tvivl om at sejlerne fra Bandholm stadig synes det er lidt uvirkeligt at de vandt 4. stævne i Aarhus og tilmed endte med at taget sølv i den samlede stilling over Frederikshavn, Kaløvig og andre klubhold som har domineret sæsonen 2019. ”Vi er så super stolte af at en lille klub som Bandholm Sejlklub med 35-40 medlemmer kan sejle op imod landets absolut største klubber i landet. Vi kan stadig ikke helt forstå det”, lyder det fra Bo på vegne af holdet. Holdet træner til daglig i København, men har rødder i den mindre klub på Lolland.

Mestrene holdte spændingen til det sidste
Med to 4. pladser hen over sæsonen og en ærgerlig 5. plads til dette 4. stævne, var det sæsonens allersidste flights som var afgørende for de tidligere mestre fra Frederikshavn SEAHAWKS. Det startede ellers rigtig godt for holdet til stævnet i Aarhus med rene prikker og 2. pladserne i de første 5 flight. Derfra måtte der kæmpes for at holde fast i podiepladsen og holdet endte med á point til 2 pladsen, og kun 1 point ned til Kaløvig Cobras som ellers har haft en utrolig god sæson.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen