Vinderen af den ultimative klubtitel ’Sailing Champions League 2019’ skal findes i dag, og det ligner et opgør som kunne få dansk deltagelse.
KDY har været med helt fremme fra dag et, men en meget tung afslutning på lørdagens sejladser, med serien 7-2-8 (!) sender den royale klub ned på en samlet tredje. En my mere stabilt har Kaløvig Bådelaug været, men der er virkelig tale om de små berømte marginaler, og med ét point ned til nummer to har Kaløvig indtaget førstepladsen i St. Moritz Schweiz, hvor der sejles med bjerge som kulisse, og derfor i noget vekslende forhold.
Med om pladserne helt fremme har også været den tyske sejlklub Norddeutscher Regatta Verein som inden søndagen indtager andenpladsen, og lur mig om ikke guldet går til en af de tre nævnte klubber.
Altså to danske klubber med helt fremme, men det hele bliver ganske givet afgjort i finale-sejladsen som sejles i formatet ’Final 4’ – Stay tuned…