Fra fredag liner Skovshoved Sejlklub og Sejlsportsligaen igen op til ligastævne. Det er 1. div. som kommer forbi, og det er også stævnet, hvor de sidste ændringer i placeringerne er i spil - inden den store finale som sejles i Aarhus om et par uger.
SEAHAWKS fra Frederikshavn ligger lige nu nr. to i den overordnede stilling, besætningen er den samme som til de tidligere stævner, og strategien har de også på plads her få dage inden at der skal findes en vinder af 3. stævne. Det bliver en ”Wozniacki”, fortæller Rasmus Melsen, som er en del af den faste besætning. 'Vores strategi for stævnet, er lidt som Wozniacki siger, vi tager en bold ad gangen, vi skal tage en sejlads ad gangen og samtidig holde os til vores normale strategi og ikke tænke så meget på hvad de andre laver af resultater. Der er stadig to stævner tilbage før finalen, DM afgøres og med vores nuværende andenplads og det er os som lige nu er bagud'. Lige foran SEAHAWKS er det KDY SHARKS som har et forspring fra de foregående stævner med to point. KDY vandt sidste stævne i Kerteminde, mens SEAHWAKS vandt 1. stævne da de sejlede på hjemmebane i Frederikshavn. Holdet fra Frederikshavn er: Kris Houmann, Rasmus Melsen, Rasmus Damsgaard og Søren Steen.
Der er ingen tvivl om at der er mange bejlere til podiepladserne, både til dette stævne men også til den samlede stilling, som giver billet til SAILING Champions League.
I internationalt sammenhæng er dette, det ypperligste stævne, hvor 32 klubhold der alle har vundet eller er topplaceret i deres eget land, mødes og sejler for at få det store trofæ med hjem. I år sejles SAILING Champions League i St. Moritz og du kan se de 32 kvalificerede klubhold her:
SEAHORSENS går stadig efter guldet!
Et af de hold der gerne så sig selv repræsenteret i både internationale og nationale mesterskab, er de fire ambitiøse sejlere fra Horsens sejlklub. Jeppe Bregendahl, Jakob Nikolajsen, Andreas Kloppenborg og Mikkel Hougaard repræsenterer igen til 3. stævne SEAHORSENS. For dem er Sejlsportsligaen og Skovshoved et af de mest optimale steder at sejle, Jeppe Bregendahl fortæller 'Skovshoved er fantastisk sted til Sejlsportsligaen. Det minder mest af alt om stadionsejlads, fordi rammerne er helt i top for tilskuerne og samtidig uden at gå på kompromis med sejlerforholdene. Det er sådanne forhold der skal til for at gøre sejlsporten synlig for folk'.
En af de ting som kan ramme alle holdene, både som fordel og udfordring er sejlerforholdene ud for havnen. Her håber SEAHORSENS bare på at kunne holde hjemmebaneholdet lidt på afstand. 'Øresund er udfordrende farvand, som kan være meget skiftende fra dag til dag, så vi håber da på at de lokale besætninger (Skovserne, red.) ikke har en for stor fordel af forholdene'. SEAHORSENS har lige nu ni point, og ligger nr. tre i den samlede stilling.
Skovserne som er denne weekends hjemmebanehold, ligger lige nu på en lidt overraskende 13. plads med 27 point. Sidste år endte Skovserne på en samlet fjerde plads i Sejlsportsligaen, med syv point frem mod tredje stævne, hvor de nu har 27 point. Det bliver spændende om holdet kan komme op af ranglisten, nu når det hele sker på hjemmebane.
Hvem skal kæmpe ekstra hårdt?
Det skal ikke kun handle om toppen, der er også nogle hold der lige nu muligvis kan stå til at måtte forlade Sejlsportsligaens 1. division. Der byttes hvert år fem hold i Sejlsportsligaen to divisioner, lige nu er stillingen fra bunden således, og altså de hold der skal kæmpe for at blive i 1. division.
18. plads: Lynæs BARRACUDDAS (35 point)
17. plads: Brejning CRABS (32 point)
16. plads: Yachtklubben Furesøen STARS (31 point)
15. plads: Sønderborg Yacht-Club CHIA PIRATS (30 point)
14. plads: Silkeborg Sejlklub SEJLERNE (27 point)
Udover at weekenden byder på masser af sejlads, gæster Memira også stævnet denne weekend. Det betyder, at er du ligesom mange andre sejlere generet af briller når du er på vandet, så er det denne weekend du kan få meget mere at vide hvordan du slipper af med brillerne. Se mere om partnerskabet, og Memiras ambassadør Louise Halberg her.
Er du mere til biler, så kommer du heller ikke til at gå fortabt. Det var en stor succes da Mercedes-Benz gæstede stævnet i sidste weekend, og derfor kommer de med igen og byder gæster, sejlere og andre interesserede ind i deres univers af biler. Der kommer udstilling med lidt af hvert – der er biler for alle.
Programmet for weekenden ser således ud:
FREDAG (d. 24/8):
Træning fra kl. 09-11.45
Første sejlads kl. 13.00
+ fællesspisning
LØRDAG (d. 25/8):
KL. 07.30 Morgenmad
KL. 09.00 Skippermøde og officiel åbning
KL. 10.00 Sejladserne starter
KL. 17.30 (ca.) Sidste sejlads for i dag
KL. 19.30 Festmiddag i restauranten.
SØNDAG (d. 26/8):
KL. 10.00 (ca.) Sejladserne starter
KL. 14.30 Sidste sejlads skydes i gang
KL. 16.00 (ca.) Præmieceremoni