Faaborg byder på frilufts-aktiviteter for hele familien

Årets tredje stævne afvikles nemlig som en del af friluftsarrangementet Faaborg Outdoor Event, hvilket betyder, at weekenden vil være spækket med sjove og udfordrende aktiviteter for hele familien.

{redmod}Faaborg Sejlklub har sørget for helt specielle rammer til årets tredje stævne i Sejlsportsligaen. Stævnet kommer til at foregå i det smukke sydfynske øhav i forbindelse med Faaborg Outdoor Event, og arrangørerne lover dermed et stævne ud over det sædvanlige med masser af friluftsglade mennesker og spændende aktiviteter:

"Vi er helt sikre på, at Faaborg Sejlklub sætter sig på landkortet med et helt unikt stævne", udtaler formand for Faaborg Sejlklub og medlem af Sejlsportsligaens forretningsudvalg, Jakob Frost, og fortsætter: "Både sejlerne og deres familier vil opleve at blive en del af et stort arrangement, som ikke ses lignende andre steder i landet".

Faaborg Outdoor Event er et tilløbsstykke for friluftsfolk, som strømmer til Faaborg i slutningen af august for at dyrke kajak, mountainbike, trailløb, SUP, kitesurfing og mange andre outdoor-aktiviteter. Det forventes, at arrangementet vil tiltrække omkring 2300 deltagere og 5000 besøgende – og der vil derfor være sikret et stort publikum til Sejlsportsligaen og Sportsbåd Open, som også er en del af arrangementet.

Men selv når der ikke står sejlsport på programmet, vil der være nok at tage sig til. Eventmanager for Faaborg Outdoor Event, Christian Steffensen, opfordrer derfor til, at man gør det til en familieweekend: "Det giver virkelig god mening at tage familien og vennerne med til Faaborg til dette arrangement. Der er et utal af spændende aktiviteter i og omkring området, hvor der sejles. Og jeg garanterer, at der vil være udfordringer for hele familien". Han understreger samtidig, at eventen er for alle med lyst og interesse i friluftaktiviteter - uanset alder og ambitionsniveau.

Flere familieaktiviteter

I weekendens program er der flere oplagte familieaktiviteter. Der for eksempel danmarkspremiere på familietriatlon, hvor distancerne er tilpasset børnenes alder. Der er også "K1 TEAMRUN", hvor man holdvis dyster om, hvem der i løbet af halvanden time kan nå flest omgange på en 1 km rundstrækning.

FOE 2015 Løb 2

Fælles er, at alle aktiviteter har start og mål ved det nye og endnu større eventområde ved Havnebadet, der samtidig være samlingspunkt og opholdssted for både deltagere og publikum med udstillinger, boder med outdoor-udstyr, mad og underholdning.

Alle sejl er med andre ord sat til for at lave en oplevelsesrig weekend for hele familien.

Du kan læse mere om eventen og se hele programmet på hjemmesiden www.faaborgoutdoorevent.dk og på Facebook.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen