Bogense vinder første 2. divisions stævne

Skive Sejlklub, Skive Lystbådehavn og farvandet ud for har summet af liv de sidste to weekender.

I sidste weekend afholdtes årets første 1. divisions stævne i Sejlsportsligaen, og i denne weekend var det så 2. division der konkurrerede i J/70’erne.

Bogense Sejlklub vandt det første 2. divisionsstævne. Sejlklubben Sundet kom bedst fra start lørdag, men i dag søndag sejlede Bogense meget overbevisende, og med endnu sejr i sidste sejlads, blev de en meget sikker vinder med 64 point. Ud af tolv sejladser blev det til seks førstepladser og fire andenpladser.

Kampen om de næste placeringer har været intens, og placeringerne blev først afgjort i den sidste af de 12 Round Robins. Kampen om de næste pladser kom til at stå mellem Sejlklubben Sundet og Skive Sejlklub, der i 2014 rykkede ned fra 1. division.

Værterne fra Skive Sejlklub sejlede meget flot på hjemmebane, og en 1.-plads i sidste sejlads i deres flight, sikrede de sig 58 point, hvilket lige præcis var nok til den samlede 2.-plads på hjemmebane.

Sejlklubben Sundet, som lagde ud med blandt andet at vinde fire sejladser lørdag, kunne ikke holde trit med Bogense og Skive i dag. De sejlede i samme flight som Bogense i sidste sejlads, og med en 2.-plads kom Sundet a point med Skive. Begge klubberne havde lige mange førstepladser, og da Skive havde to andenpladser og Sundet kun én, måtte Sundet ’tage til takke’ med tredjepladsen.

På fjerdepladsen med 55 point kom Helsingør Sejlklub.

Klubberne på de næste fire pladser havde alle 54 point, og placerede i denne rækkefølge: Brejning Sejlklub, Thisted Sejlklub, Svendborg Sejlklub og Gilleleje Sejlklub.

Skive Sejlklub har afholdt to perfekte divisions stævner i de sidste to weekender, med stor opbakning fra medlemmerne og byen. Og klubhuset og havnen fungerede som en perfekt ramme for de i alt 36 deltagende klubhold og de mange sejladser.

Nu rykker ’karavanen’ af J/70’ere sydpå i Jylland og næste ligastævner afholdes i Horsens, henholdsvis 1. division den 12.-14. juni og 2. division den 20.-21. juni, hvorefter der ’liga-sommerferie’.

Se de samlede 2. divisions resultater HER

Skive 2division_07_Søren Johnsen_529

skive dommerbåd_Søren Johnsen_528

Skive 2division_11_Søren Johnsen_528

Skive 2division_12_Søren Johnsen_528

 Alle fotos Søren Johnsen/Skive Sejlklub

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen