Vi troede på det efter de første sejladser søndag morgen

KDY holdet med Michael Hestbæk, Joachim Aschenbrenner, Lucas Lier og Frederik Berg vandt søndag SAILING Champions League, som blev sejlet i Københavns Havn ud for Den Lille Havfrue.

Det kunne ikke være blevet mere spændende, idet det hele blev afgjort i det tredjesidste flight af i alt 45 sejladser, hvor de tre førende klubber KDY, Circolo Cannotieri Aniene og Kongelig Norsk Sejlforening mødte hinanden i en afgørende sejlads. Dog kunne Oman Sail i efterfølgende flight sikre sig en podiumplads, hvis et af holdene endte på de sidste placeringer.

SCL interview med KDY og Italien_Dan Ibsen_532

Michael Hestbæk og den professionelle italienske rorsmand, Lorenzo Bressani bliver interviewet af Susanne Boidin på kajkanten, i silende regn. Foto Dan Ibsen

Bådmagasinet talte med den stolte og glade rorsmand Michael Hestbæk efter overrækkelsen af det flotte SAILING Champions League trofæ på Langelinie Lystbådehavn.

”Jeg synes det er et super fedt koncept med nationale ligaer, og også at dette har resulteret i, at man har startet SAILING Champions League. Det er specielt godt, at man sejler tæt på land, så sejladserne bliver publikumsvenlige. Dette var vi også vant til i 49er, ligesom det også har været normalt i match race.”

”Det er jo fantastisk at der bliver afviklet 45 sejladser over tre dage. Selvom der er springende vind, og man indimellem kan være heldig og uheldig, så synes jeg ikke det bliver unfair, når der er så mange sejladser. Der er flere overhalingsbaner under sejladserne, selvom det også er meget intenst, og der var mange rigtig dygtige besætninger.”

Hvad synes du om konceptet med klubber imod klubber ?

”Sejlere har selvfølgelig et stort ego, og fokus på egne resultater. Men vi er også meget stolte over at sejle for vores klub, og i klubben er der ofte en længere hukommelse og stolthed over sådanne præstationer. Når man går rundt her og for eksempel under det første ligastævne i Rungsted, har jeg oplevet, hvordan klubmedlemmerne går virkelig meget op i det, og det er lækkert som sejler. Klubben er stolt over, når deres hold vinder. Og de husker det.”

530 SCL_no 1_ROyal Danish Yachtclub_Lars Wehrmann

Søndag morgen havde italienerne et stort pointforspring. Troede I, at der var en chance for at vinde ?

”Der var 10,3 point op til italienerne, og det troede vi faktisk ikke, det ville være muligt at indhente, idet de havde sejlet meget flot de første dage og vundet mere end halvdelen af deres sejladser. Vi kunne se, at hvis vi vandt alle 5 sejladser søndag, så kunne de stadig vinde, hvis de blev nr. 3 i alle deres sejladser.”

”Da de starter med en 7.-plads, øjner vi muligheden. I næste sejlads blev vi i starten tvunget ned i læ startmærke af en luv båd der faldt ned i os, fordi de var ved at starte for tidligt. Det betød, at de var årsag til, at vi hang fast i ankerlinen i to minutter. Heldigvis var umpires opmærksomme på, at det ikke var vores skyld, de anerkendte den anden båds fejl, og der blev omstart. Stor kredit fra vores side til at dommerne var opmærksomme på denne episode. Derefter vinder vi sejladsen, og det er nu indenfor rækkevidde at kunne vinde.”

”I den efterfølgende sejlads er top 4 bådene med, og så bliver det en helt anden sejlads, idet vi primært skal sikre os bedre placeringer end vores nærmeste konkurrenter. Sådan en sejlads var der også lørdag. Vi kommer tidligt i sejladsen foran vores værste konkurrenter, men får så desværre en straf og ligger næstsidst. Vi laver derefter et rigtig godt op kryds og kommer foran de andre igen.”

"Derefter laver vi to prikker, og dermed bliver det et altafgørende flight, hvor vi skal slå italienerne for at vinde. Vi kommer bedre fra start end dem, og har en båd imellem ved første mærke. Vi holder vores placering hele sejladsen, men efter sidste kryds er de kommet op lige bag os, med nogle bådslængder imellem. Sidste slør bliver lidt for spændende, idet vi bommer over på bagbord, fordi vi ser normændene ligge i et pust. Men kort derefter dropper vinden på vores side, og italienerne går modsat. På vej ned mod mållinjen bliver afstanden stadig mindre, men det lykkes os lige at vinde med omkring én meter, og dermed 0,5 point. Vi er meget glade for at det lykkes, specielt da vi lå foran dem i hele sejladser.”

”I dag gik det vores vej i de fleste sejladser, men vi syntes det var modsat lørdag, hvor vi i flere sejladser mistede nogle ærgerlige placeringer. Men sådan var gamet også for andre.”

530 SCL_Podium_Italy-Denmark_Oman_Lars Wehrmann

KDY holdet hyldes - det italienske hold til ventre - Oman til højre.

Du havde en meget ung besætning med dig ?

”Jeg havde jo ikke sejlet nogen af de danske liga sejladser, men ville gerne deltage i KDY’s udtagelsessejladser, men havde lidt svært ved at finde gaster. Det var Lucas Lier som kom med ideen om at få Joachim Aschenbrenner og Frederik Berg med. Vi vandt udtagelserne, men kunne godt se, at der var en række ting vi skulle forbedre teknisk. Men det er relativt nemt, når man sejler med så dygtige unge sejlere. Vi forbedrede os alle sammen hurtigt, og det var rigtigt sjovt og spændende at sejle med dem. Og endnu sjovere at vi vandt.”

Vil du gerne sejle SAILING Champions League næste år ?

”Jeg synes altid det er sjovt med nye udfordringer. Jeg kan lide udfordringer, og det er også derfor jeg har skiftet klasser så mange gange, f.eks. fra Laser til Star til 49er og tilbage til Star. Udover alt det andet jeg har sejlet. Hvis jeg kan komme til at sejle de 2-3 Champions League stævner, som der nu tales om, så er jeg klar, forudsat jeg kan tilpasse det med mine andre sejlsportsaktiviteter og professionelle jobs. Det kunne være rigtig interessant, og kommer sikkert til at samle endnu flere gode sejlere.”

CSL start in front of little mermaid_Kars wehrmann_530

Mange af starterne var virkelig tætte, og kunne ses fra molen på Langelinie Lystbådehavn. Publikum havde et rigtig flot overblik over sejladserne, som blev ledsaget at speakere. Foto Lars Wehrmann










★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen