Historien starter i den anden ende af Danmark, næsten så langt østpå som fysisk muligt. Folkemødet i Allinge, lørdag aften. Her stod jeg i en kø til toilettet med to sejlerpiger, som huskede mig fra Liga stævnet i Rungsted. I ren befibbelse, begik jeg to elementære journalistiske fodfejl, et - fik ikke deres navne, to - eller hvor de kom fra. Mener nu at de sagde Svendborg Sejlklub, men basalt set er det også budskabet, der er det helt afgørende. De to havde sejlet med i Rungsted i J70, og det havde på alle parameter været den fedeste oplevelse.
Båden var fantastisk, sejladsformatet var fantastisk, rammerne – både til vand og lands var i top. Kort sagt succes, succes, succes og endnu mere succes. Frem for alt glædede de sig til at komme til Sønderborg. Dejligt at lægge øre til, når man ved hvordan hele arbejdsgruppen knoklede solen sort, både før og under stævnet. Jeg vil godt røbe, at oprydningen også var en tung arbejdsbyrde.
Vi har sagt længe. Sejlsportsligaen og J70eren er en succes, det bekræftede de to sejlere i toiletkøen på Folkemødet i Allinge. Jeg var så begejstret, at det var usædvanlig svært at ramme toiletkummen bagefter. Heldigvis havde jeg rejst brættet inden og tørrede af bagefter.
Men nu er fortroppen i Sønderborg, klar til at smøre ærmerne op. De 7 ligabåde er på vej, interessen rundt omkring er pænt voksende, og nu begynder resultaterne fra klubbernes lokale udtagelser at tikke ind.
Mads Christensen er med igen, efter han vandt weekendens udtagelse i Hellerup Sejlklub. Holdet bliver en hård nød at knække for de 17 andre liga klubber, men ingen hold er uovervindelige.
Flere forskellige aktiviteter er planlagt rundt omkring i de 18 ligaklubber, eksempelvis i Silkeborg hvor klubben har inviteret klubbens medlemmer til Sønderborg. Her skal de følge sejladserne fra en RIB, og naturligvis også fra VIP området på land. Samtidig er der arrangeret storskærm hjemme i klubhuset, så måske falder der også en kold øl af til heppende deltagerne?
Mandag er jeg som fortrop sendt af sted, men de gode sønderjyder har allerede sat banner op så festen kan blive så åben som mulig. Fredag forsøger klubben at lokke de mange studerende ned på havnen til fredagsbar og gratis øl.
I hele klubbådsprojektet gælder det om at skabe minefeltet, hvor "dreng møder pige" som omdrejningspunkt. Her er der gode chancer, for Sønderborg er en stor 'Universitetsby', Så mon ikke det bliver til en fest?
I Sønderborg har de med succes også skaffet lokale stævnesponsorer. Kontor Syd giver velkomstdrinks til festen lørdag og en pose penge til Liga arrangementet.
På redaktionen vil vi rigtig gerne høre hvad de enkelte klubber planlægger hjemme i klubben, for at bakke holdet op? Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Han er klar til de bedste sejler- og røverhistorier.