Hellerup Sejlklub VIL vinde Sejlsportsligaen

Hellerup Sejlklub er dermed reelt den første klub, der er ambitiøs nok til at melde ud, at klubben har en klar ambition om vinde Sejlsportsligaen i 2014.

Indtil nu har de fleste klubber været forsigtige med at udtrykke alt for store ambitioner, og lagt vægt på at det skulle skabe flere aktiviteter i klubben, ikke mindst for de yngre sejlere, samt en målsætning om at sikre sin position i ligaen til 2015.

Som konsekvens af det med sejlsportsligaen – og fordi bl.a. Hellerup Sejlklub længe har afkrævet Dansk Sejlunion et svar omkring ny klubbåd – en sådan har Hellerup Sejlklub nemlig savnet - har Hellerup Sejlklub valgt at købe to nye J/70’ere. Det kunne have været andre bådtyper, det kunne have været brugte både – men bestyrelsen valgte J/70’ere – og to helt nye både.

Ved søndagens standerhejsning i Hellerup Sejlklub kunne en stolt formand Jesper Kamp Nielsen præsentere klubbens to nye J/70'ere. Det er de første J/70'er i Danmark. I sin standerhejsnings tale sagde formanden blandt andet:

”Det mest interessante for sæson 2014 bliver uden tvivl Sejlsportsligaen – et ambitiøst projekt fra Dansk Sejlunion hvor 18 klubber – ved 4 stævner skal dyste om ”Danmarksmesterskabet” for klubhold. Der er tre ting der er vigtige at hæfte sig ved: Hellerup Sejlklub er en af de 18 deltagende klubber, Hellerup Sejlklub er en af de arrangerende klubber, da tredje runde afholdes i Hellerup, 22. – 24. august 2014 - samt Hellerup Sejlklub VIL VINDE!”

”Bådene er leveret, men vi har valgt ikke at døbe dem endnu, fordi vi stadigt håber at kunne få noget sponsorstøtte. Og finder vi sponsorer, skal disse naturligvis tilbydes at være med til at vælge navn og til at døbe dem.”

Bestyrelsen har en plan om, at disse to J/70’ere bliver selvfinansierende – ligesom de andre af klubbens både er, hvilket det er god økonomisk praksis. Hvordan det rent praktisk skal foregå med brugslicenser etc. arbejder klubbens bestyrelse fortsat på.

Bådmagasinet har indtil nu talt med 8 af de 18 klubber, som deltager i Sejlsportsligaen 2014, og vi har samlet alle disse artikler under et tema ”Sejlsportsliga”, som du finder i vores vandrette menu. Her finder du også artikler, som fortæller om både den danske og tyske liga.

Hellerup Sejlklubs hjemmeside

Artikler om Sejlsportsligaen

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen