Neptun Vejle: udtager hold før hvert stævne

Sejlklubben Neptun Vejle har mange gode sejlere, men de vil også gerne sejle andre kapsejladser i løbet af sæsonen, og flere af dem falder sammen med ligadatoerne.

Derfor kommer vi nok ikke til at se den samme besætning fra Vejle til alle ligastævner. Det kunne for eksempel have været Melges 24 sejleren Peter Warrer & mandskab, der jo er vant til at sejle sportsbåd, og som sikkert ville have gode chancer for at gøre sig gældende i toppen af Sejlsportsligaen.

Klubben fortsætter drøftelserne med interesserede medlemmer efter påske, hvor processen endeligt fastlægges. Man har ambitioner om at vinde, men er klar over, at der kan blive hård konkurrence ved alle 4 stævner.

Klubbens ligaansvarlige John Frank Paulsen fortæller her om Vejles planer for sæsonen:

Hvordan planlægger din klub udtage jeres besætning til ligaen ? Vil I holde udtagelsessejladser i klubben og i givet fald i hvilken bådklasse ?

”Vi har gennem vinteren opfordret vores medlemmer til at melde sig, hvis de havde interesse i at deltage i sejlsportsligaen. Vi samler en brutto trup som skal deltage i årets ligastævner, processen foregår endnu, og vi holder et møde efter påske.”

Vil klubben udtage en besætning forud for hvert ligastævne ? Eller udtage en besætning for hele sæson 2014 ?

”Vi udtager en besætning forud for hvert ligastævne. Det er ikke alle interesserede som kan hver gang, idet der også sejles andre kapsejladser de pågældende datoer for ligastævnerne.”

Hvad er klubbens ambition med deltagelse i ligaen ? Er det jeres mål at vinde ligaen 2014 ? Eller har I en anden målsætning her i første sæson ?

”Vi sejler selvfølgelig med for at vinde. Men vi er også godt klar over, at det bliver nogle hårde stævner, så en placering i den bedste halvdel her i ligaens første år vil være tilfredsstillende.”

Har I gjort jer tanker om, hvordan I vil bruge ligaen til at promovere jeres klub og sejlsporten i jeres lokalområde, bl.a. med henblik på at rekruttere flere medlemmer ?

”Ja det har vi. Vi vil bruge vores deltagelse i sejlsportsligaen til at markedsføre sejlklubben i de lokale medier, og i vort nærområde.

Vi vil se om vi med vores deltagelse i sejlsportsligaen, kan få den almindelige Vejlenser til at interessere sig mere for sejlsport.”

Har klubben planer om i fremtiden at købe J/70’ere til klubbrug ? Og hvilke både anvender I pt. som klubbåde ? og til hvad ?

”Nej ikke umiddelbart. Sejlklubben Neptun Vejle er jo en del af Match Racing Denmark, og derigennem har vi 2 stk. Match 28 til rådighed. Derudover råder vores sejlerskole over 2 stk. Albin Expres’er. Så vi er dækket godt ind lige nu.”

Læs mere om Sejlsportsligaen – 6 andre klubber har tidligere fortalt om, hvordan de vil udtage besætninger, hvad deres ambitioner er, om de planlægger køb af J/70’ere m.v..







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen