Sejlklubben Sundet havde lagt op til at der skulle være udtagelsessejladser, men det bliver nok ikke nødvendigt. Til gengæld vil man om muligt stille med fire forskellige hold til de fire ligastævner. Målet for klubben er som minimum en placering i 2014, som sikrer fortsat deltagelse i ligaen i 2015. Klubben er nu på lagt efter yderligere en J/80, idet man har én i forvejen.
18 klubber stiller op til den nye liga i 2014. Bådmagasinet spurgt ligaklubberne om deres ambitioner, hvordan de vil udtage sit klubhold m.v.
Sejlklubben Sundets kapsejladschef Sune Wohlert Smidt fortæller her om klubbens
Hvordan planlægger din klub udtage jeres besætning til ligaen ? Vil I holde udtagelsessejladser i klubben og i givet fald i hvilken bådklasse ?
”Vi har i klubbladet mm. opfordret til at alle interesserede medlemmer med Kapsejlads erfaring til at melde sig til ligaen. Planen var, at vi ville afholde udtagelses sejladser i klubben, hvis der var for mange der meldte sig. Udtagelsessejladserne, som det ser ud pt. bliver ikke nødvendige.”
Vil klubben udtage en besætning forud for hvert ligastævne ? Eller udtage en besætning for hele sæson 2014 ?
”Vores ambition er, at vi stiller med 4 forskellige besætninger, og det ser også ud til at det nogenlunde lykkedes for os. Det kan dog ikke helt udelukkes at vi bliver lidt dobbeltgængere på nogle af besætningerne når stævne dagene nærmere sig.”
Hvad er klubbens ambition med deltagelse i ligaen ? Er det jeres mål at vinde ligaen 2014 ? Eller har I en anden målsætning her i første sæson ?
”Vi har selvfølgelig ambitioner om at vi skal klare os godt og helst klare kravene til at være med i
”Vi vil fortsat gerne deltage i processen med at forme Ligaen, vi ser i år lidt som et forsøgs/erfarings år. Hvor vi næste år er meget klogere, hvad angår udtagelser af besætninger osv. Jeg tænker her på, om det er klogt at stille 4 forskellige hold. Versus et gennemgående hold, der så får den nødvendige erfaring fra stævne til stævne, men når vi ikke har J70 til rådighed i dagligdagen vil det "faste" hold få hele erfaringen blive et ret permanent indslag i årene fremover, og den situation vil vi helst ikke ende i.”
”Vi mener at ligaen nok mangler at blive modnet lidt på dette område, men det kommer nok med tiden. Det er vi helt sikre på.”
Har I gjort jer tanker om, hvordan I vil bruge ligaen til at promovere jeres klub og sejlsporten i jeres lokalområde, bl.a. med henblik på at rekruttere flere medlemmer ?
”Vi han mange ideer osv. men endnu ikke noget konkret. Vi håber at kunne bakke godt op om vores sejlere i forbindelse med stævnet i Hellerup som er vores nabo klub.”
Har klubben planer om i fremtiden at købe J/70’ere til klubbrug ? Og hvilke både anvender I pt. som klubbåde ? og til hvad ?
”Nej, det har vi ikke planer om. Vi håber, at finde én J80 mere til vores skole, så vi ender på 2 x J80, 3 x Spækhuggere og 2 x Gaffelrigger, så vores kommende skole sejlere bliver uddannet så "allround" som muligt."
"Kapsejladsskolen fortsætter med de 3 x Spækhuggere, da de er repræsenteret med store kapsejladsfelter i vores område og er meget fornuftige i pris og vedligehold.”
Har du andre synspunkter om ligaens fremtid og muligheder i dansk sejlsport ?
”Det bliver spændende at være en del af den nye sejlsportsliga. Vi håber, at det lykkes at få skabt et nyt koncept som klubberne ser mening og udfordring i at være med i, så synergien kommer til at drive projektet mange år frem."
"Dette kræver at reglerne og måden man fortolke dem på bliver ensartet. Det gamle ordsprog "at det gælder om at være med og ikke at vinde" kan godt gå hen og blive lidt tyndslidt, hvis man ikke konkurrerer på nogenlunde ensartet vilkår.
Vi har tidligere bragt artikler om Skovshoved Sejlklub, KDY, Faaborg Sejlklub og Sejlklubben Sundet, hvor er pæn variation på, hvordan klubber planlægger at udtage til ligaen.