Svendborg Sunds Sejlklub: unge sætter holdene

Svendborg Sunds Sejlklub vil lægge stor vægt på, dels at det er klubbens unge sejlere som deltager i ligaen, dels at det formentlig bliver skiftende besætninger som deltager, og kan kombinere det med de unge sejleres øvrige kapsejlads aktiviteter.

18 klubber stiller op til den nye liga i 2014. Bådmagasinet spurgt ligaklubberne om deres ambitioner, hvordan de vil udtage sit klubhold m.v

Kjeld Hansen, formand i Svendborg Sunds Sejlklub svarer på Bådmagasinets spørgsmål

Hvordan planlægger din klub udtage jeres besætning til ligaen ? Vil I holde udtagelsessejladser i klubben og i givet fald i hvilken bådklasse ?

”Vi har, i forlængelse af sejlunionens oplæg, valgt at det er klubbens unge sejlere der skal repræsentere SSS. Der er nu en gruppe på 8 unge sejlere, primært vores Hobie sejlere, men flere kan komme til. Alle tager del i økonomien og deltager i træninger. Som udgangspunkt kommer alle med til et stævne.”

”Vi har “fanget” en holdleder der selv sejler Melges 24, og gruppen vil sammen med ham sætte holdet til hvert enkelt stævne.”

Vil klubben udtage en besætning forud for hvert ligastævne ? Eller udtage en besætning for hele sæson 2014 ?

”Det bliver formentlig skiftende besætninger, da Ligaen jo “puttes” ind i de unge sejleres øvrige kapsejladsaktiviteter samt uddandelser.”

Hvad er klubbens ambition med deltagelse i ligaen ? Er det jeres mål at vinde ligaen 2014 ? Eller har I en anden målsætning her i første sæson

”Selvfølgelig går vi efter at vinde ligaen, men vores træningsmuligheder er jo blevet skudt noget i sænk efter, at DS ikke vil stille bådene til rådighed for de deltagne klubber mellem stævnerne. Det stiller jo de store klubber, som har tilsvarende både, langt bedre.”

 ”Men vi arbejder på alternative løsninger, så vi kommer velforberedte til stævnerne.”

Har I gjort jer tanker om, hvordan I vil bruge ligaen til at promovere jeres klub og sejlsporten i jeres lokalområde, bl.a. med henblik på at rekruttere flere medlemmer ?

”Vores umiddelbare plan var at anvende de perioder, vi havde J70-erne mellem stævnerne, til at lave nogle events, gerne sammen med vores naboklubber og naturligvis for at tiltrække nye sejlere.”

Har klubben planer om i fremtiden at købe J/70’ere til klubbrug ? Og hvilke både anvender I pt. som klubbåde ? og til hvad ?

”Vi har i dag 3 H-Både som bruges til skolesejlads samt kapsejlads for kvinder. Den ene fungerer endvidere som “delebåd” hvor 4 sejlerpar / familier deler bådensæsonen igennem.”

”Vi har i et par år gået med en drøm om at få økonomi til at skifte de 3 H-Både til to J80 eller lign.”

Har du andre synspunkter om ligaens fremtid og muligheder i dansk sejlsport ?

”Alle nye tiltag der kan styrke interessen for vores sport er velkommen. Specielt hvis vi også kan bruge dem lokalt.”

”Det spændende ved ligaen bliver, om den tiltrækker nye sejlere eller den blot tager aktørerne fra andre arrangementer i vores klubber.”

”Ligeledes bliver det interessant at se om de mindre klubber, som SSS kan være med, eller om det ender som legeplads for de 3-5 største klubber i landet.”







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen