Jonas Høgh skyder OL-kampagne i gang


Det vigtigste for Jonas Høgh-Christensen lige nu er at få så mange timer som muligt i Finnjollen. Planlægningen af OL-kampagnen sker i samarbejde med træner Kristian Kjærgaard. Arkivfoto: Joakim Rechnitzer.

             Sidst Jonas Høgh-Christensen sad i en Finnjolle var under Gold Cup i San Francisco i september sidste år. Sidenhen har den dobbelte verdensmester meldt klar til en seriøs kampagne frem mod OL 2012. Sammen med træner Kristian Kjærgaard var Jonas Høgh-Christensen på vandet i weekenden.<br />


”Vi tog til Valencia, hvor der lå nogle andre relativt gode sejlere og trænede. De master jeg skulle have testet dernede var ikke blevet klar, så det blev tre dage med ’banken rust’ i stedet,” fortæller Jonas Høgh-Christensen til Bådmagasinet.

Formen afgørende
Et af de vigtigste parametre i Finnjolle-sejlads er sejlerens fysisk form. Og netop den fysiske træning har Jonas Høgh-Christensen arbejdet intenst med de seneste måneder med 4-5 ugentlige besøg i fitnesscenteret.

”Det gik bedre end forventet i Valencia med formen. Jeg kunne mærke, at jeg ikke var begrænset af formen, som jeg var det under VM sidste år. Der havde jeg stort set ikke set indersiden af et fitnesscenter i et år,” forklarer Jonas Høgh-Christensen.

I går var Finnjollesejleren så til fysisk test hos Team Danmark.

”Jeg har da været i bedre form end testen i går viste, men det var ikke så ringe endda. Jeg klarede testen fornuftigt,” siger Jonas Høgh-Christensen.

Nyt grej
Jonas Høgh-Christensen har netop bestilt en ny Finnjolle og mast til sæsonen der starter med World Cup-stævnet i Hyeres til april.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen