OL i Tokyo bliver det dyreste 'ever' – økonomien sprænger alle rammer

De officielle omkostninger for OL i Tokyo fortsætter med at stige.

På en online-nyhedskonference i sidste måned oplyste arrangørerne af OL i Tokyo, at det vil koste ikke mindre end 15,4 milliarder dollars - ca. 93 milliarder dkr. - eller hvad der svarer til næsten fem udgaver af Storebæltsbroen, at gennemføre legene i år.

Det betyder, at legene i Tokyo, som allerede var overbudgetteret og nået op på 12,6 milliarder, får en yderligere stigning på ikke mindre end 22 procent.

Overskridelsen af budgettet var forventet efter, at de olympiske lege og de paralympiske lege i Tokyo i 2020 blev udsat til 2021 på grund af covid19-pandemien. Genforhandling af kontrakter og et anseeligt beløb på 900 mio. dollars til bekæmpelse af Covid19-smitte under legene har forøget omkostningerne med 2,8 mia. dollars - altså svarende til ca. 22 procent.

– OL i Tokyo er oppe imod meget hårde omstændigheder, sagde Toshiro Muto, administrerende direktør for organisationskomiteen, da han blev spurgt om rekordomkostningerne. Muto foreslog, at legene skulle betragtes som en investering snarere end en omkostning.

– IOC og TOCOG (Tokyo-organiseringsudvalg, red.) ønsker, at det offentlige budget skal fremstå så lavt som muligt for ikke kun at beskytte sig mod offentlig kritik, men også for ikke at afskrække fremtidige kandidatbyer, skrev Franz Waldenberger, direktør for det tyske institut for japanske studier i Tokyo, for nylig i en nylig artikel, der undersøgte de olympiske omkostninger.

Da IOC tildelte legene i 2013 Tokyo, lød meldingen på, at OL ville koste omkring 7,5 milliarder dollars. Nu viser en undersøgelse i år fra University of Oxford, at sommer-OL i Tokyo formodentlig bliver det dyreste nogensinde.

Overskridelse af OL-budgetter er dog ikke ualmindelige. Barcelona-legene i 1992 nåede op på syv mia. dollars i overskridelser - svimlende 266 procent i forhold til det oprindelige budget på 2,6 mia. London 2012 var det hidtil dyreste olympiske lege i historien med en endelig regning på knap 15 mia. dollars - på trods af et oprindeligt budget nær ni mia. dollars.

Mens Japan indtil for nyligt havde håndteret virussen godt, så er der stadig spørgsmålet, om man kan tiltrække nok tilskuere i forhold til budgettet, da billetsalg er en hovedindkomstkilde for legene. En undersøgelse i Japan i august viste, at 33,7 procent af 1000+ respondenter mener, at de olympiske lege i Tokyo skulle annulleres helt, mens 36,4 procent holder på, at de bør udsættes.

Arrangørerne forsøger at finde måder at øge indtægterne på og har ingen planer om at bede IOC om flere midler ifølge organisationsudvalgets økonomidirektør Gakuji Ito.
Kilder: AP, BBC, CBS Sprot, Safebettingsites og Tokyo2020







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen