Kom såå Jena og Katja, hele Danmark følger jer - live kl. 20.20

Det kan ikke blive mere spændende, en gyser af et medal race vil finde sted på Guanabara bugten kl. 15.20 lokal tid, 20.20 dansk tid. Det har tidligere været fremme at 49erFX medal race skulle sejles kl. 14.05 - men lige nu, her onsdag sen aften i Rio, fremgår det af vores interne info-system at sejladsen er 'rescheduled' til kl. 15.20!

Fire både skal have fordelt guld, sølv og bronze og det er for en gang skyl ret nemt at regne ud hvem der vinder, får sølv eller får bronze, og hvem af de fire, der må stå tilbage uden for podiet.

De fire omtalte er, Spanien, Brasilien, New Zealand og Danmark. Hvem kan holde nerverne i ro, hvem kan bevare overblikket på den taktisk svære medal race bane, og hvem kan undgå at lave fejl. Det vil være ingredienserne for succes.

Opadgående formkurve

Jena Hansen og Katja Salskov-Iversen lagde umiddelbart lidt for kækt ud da OL stævnet startede, med en ’overtrådt’ - altså diskvalificeret for en tyvstart i første sejlads, men så fulgte en serie hvor der blev produceret andenpladser til den helt stor guld medalje, og det danske team førte da også stævnet i ugens løb.

En rigtig møgdag mandag, blev afløst af en helt suveræn tirsdag, med serien 1-2-4 som bragte den danske båd tilbage i topstriden om medaljerne, så hvis vi ser på performance her op til medal race, så kan jeg sagtens få øje på en stejlt stigende formkurve for de to Hellerup-piger.

Når fire både ligger inden for ét point, er det jo svært at udpege en af dem som favorit, men med den afsluttende tirsdag, hvor Jena og Katja stort set kun lavede halvdelen af de point som de tre andre fik samlet sammen, så er jeg sikker på de danske piger, går ind til det her medal race med troen på noget stort.

Den tro har jeg også, held og lykke – lad os få nummer to medalje til dansk sejlsport.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen