Høghen skal på vandet senere i dag

Finnjollerne indleder deres olympiske sejladser senere i dag, hvor Jonas Høgh-Christensen skal forsøge at veksle sin sølvmedalje fra legene i London for fire år siden til en medalje af guld. Ingen tvivl om at Finnjolle klassen er en af de hårdste olympiske sejlsportsdiscipliner - og konkurrencen i klassen er stor.

Ved legene i London tabte Høghen som bekendt til Ben Ainslie efter et nervepirrende medal race. Denne gang er Ainslie ikke med, men Storbritannien stiller med frygtindgydende Giles Scott, der også er opsat på at vinde guldet. Andre der kan blande sig i medaljestriden er new zealandske Josh Junior, hollandske Pieter-Jan Postma og brasilianske Jorge Zarif.

Finnjollen kom første gang på det olympiske program i 1952, hvor legene blev afholdt i Helsinki. Poul Elvstrøm tog i øvrigt OL guldet dette år i klassen. Det lykkedes efterfølgende Elvstrøm at vinde fire olymiske guldmedaljer - en rekord som stod i hele 52 år. Det var i øvrigt Ben Ainslie, der slog denne rekord ved legene i London. Dog har Elvstrøm vundet tre guldmedaljer i Finnjolle klassen, hvor Ainslie "kun" har vundet to guldmedaljer.

Finnjollernes første sejlads er programsat med start klokken 18.05, dansk tid. Sejladserne kan følges live fra klokken 17.30 på TV2 Charlie, hvor Jonathan Bay er kommentator.

 







★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...

★ Interview & Portræt

★ Anholt eksotisk perle midt i Kattegat for eventyrlystne sejlere

★ Interview & Portræt

★ Museumsskipper i orkanens øje

★ Test af sejlbåde

★ Liebhaverbåde: Kvalitet der ældes med ynde





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen