DIF: Målsætningen er 10 medaljer ved OL i Rio

Om en måned tændes den olympiske ild i Rio, og Danmarks Idrætsforbund har netop offentliggjort deres målsætning for danske medaljer ved legene. Den lyder på ti danske medaljer - og sejlsporten er blandt favorit disciplinerne til at hente medaljer.

Det er en yderst ambitiøs men også realistisk målsætning. Det vil være en historisk bedrift, idet Danmark ikke har vundet mere end ni medaljer ved et OL siden 1948 i London. Vores atleter har tårnhøj kvalitet, og forberedelserne i forbundene er så grundige og professionelle, at vi kan melde den målsætning ud", siger Morten Rodtwitt, der er DIF’s chef de mission for det danske OL-hold.

flagrio gettyimages

Legene i Rio starter om en måned.

De ti medaljer forventes at blive vundet i sportsgrenene badminton, brydning, cykling, håndbold, kajak, roning, sejlsport og svømning. I løbet af foråret og den tidlige sommer har Danmark vundet VM- og EM-medaljer i flere af disse sportsgrene, hvilket har været med til at bekræfte DIF og Team Danmark i, at 10 medaljer er den rigtige målsætning.

Det er unikt for et land af Danmarks størrelse, at vi har medaljepotentiale i så mange forskellige discipliner. Vi har en bred vifte af forbund, som både er gode til at gøre nye talenter klar til at kæmpe om medaljer, samtidig med at de skaber rammerne for, at rutinerede verdensklasseatleter bliver længere i deres sport. Begge dele er altafgørende for, at Danmark fortsat kan være med i en verden, hvor konkurrencen fra udlandet hele tiden skærpes", siger direktør i Team Danmark, Lone Hansen.

Ved OL i London for fire år siden hentede Danmark ni medaljer, heraf to af guld. Sejlsporten stod for de to af medaljerne. Jonas Høgh-Christensen sejlede sig til en sølvmedalje i Finnjolle. En bronzemedalje til 49er besætningen Allan Nørregaard & Peter Lang.

Danske medaljer ved Sommer-OL

2016: ?
2012: 9 medaljer (2 guld, 4 sølv og 3 bronze)
2008: 7 medaljer (2 guld, 2 sølv og 3 bronze)
2004: 8 medaljer (2 guld, 0 sølv og 6 bronze)
2000: 6 medaljer (2 guld, 2 sølv og 2 bronze)
1996: 6 medaljer (4 guld, 1 sølv og 1 bronze)
1992: 6 medaljer (1 guld, 1 sølv og 4 bronze)
1988: 4 medaljer (2 guld, 1 sølv og 1 bronze)
1984: 6 medaljer (0 guld, 3 sølv og 3 bronze)
1980: 5 medaljer (2 guld, 1 sølv og 2 bronze)
1976: 3 medaljer (1 guld, 0 sølv og 2 bronze
1972: 1 medalje (1 guld, 0 sølv og 0 bronze)
1968: 8 medaljer (1 guld, 4 sølv og 3 bronze)
1964: 6 medaljer (2 guld, 1 sølv og 3 bronze)
1960: 6 medaljer (2 guld, 3 sølv og 1 bronze)
1956: 4 medaljer (1 guld, 2 sølv og 1 bronze)
1952: 6 medaljer (2 guld, 1 sølv og 3 bronze)
1948: 20 medaljer (5 guld, 7 sølv og 8 bronze) 



Seneste nyheder




★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen