Søstrene Schütt på vej mod sejr i Palma

I dag sejles de afsluttende Medal Race og her er der danske både med i fire af de ti klasser.

Verdenseliten i de ti olympiske sejlsportsklasser har i denne uge været samlet ved Trofeo Princesa Sofia, der sejles ud for Palma på Mallorca. Stævnet tæller som første afdeling af den europæiske Champions Sailing Cup 2015.

Søstre foran karrierens bedste resultat
Dansk sejr i kvindernes 49erFX er en realitet, og størst chance har søstrene Maiken og Anne-Julie Foght Schütt, Horsens Sejlklub, som i løbet af ugen har leveret karrierens i særklasse bedste præstation med top ti-placeringer i 10 ud af 13 sejladser.

Før Medal Race indtager Schütt-søstrene en suveræn førsteplads, hvor de er 18 point foran nr. 2, som er de regerende europamestre og VM-sølvindere Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, Aarhus Sejlklub. 

Se stort fotogalleri fra Per Heegaard her

Det kan næsten ikke glippe for Søstrene Schütt, idet blot skal blive nr. 8 eller bedre i Medal Race, hvis Ida og Marie vinder.

Ida & Marie har efter en ujævn start sejlet sig op og indtager stævnets andenplads før Medal Race, 11 point foran en hollandsk båd på tredjepladsen. De er eneste besætning, der teoretisk kan true Schütt-søstrene - dansk sejr i 49erFX er dermed sikret uanset forløbet af Medal Race.

maiken og ann julie 9729

Før lørdagens Medal Race indtager Schütt-søstrene en suveræn førsteplads, hvor de er 18 point foran nr. to, Ida Marie Baad og Marie Thusgaard. 

Medaljemulighed i Laser Radial
Også i kvindernes Laser Radial er der gode muligheder for en dansk podieplads. Anne-Marie Rindom, Horsens Sejlklub, ligger på en samlet tredjeplads før Medal Race, og med et par konkurrenter få point efter, Så hvis hun kan holde dem bag sig, så kan det blive sæsonens anden medalje.

Anne-Marie fik i januar karrierens første World Cup-sejr – og er nu igen på vej til at bekræfte sin position som én af verdens bedste i klassen.

Surfer på vej mod topresultat
Foruden Schütt-søstrene i 49erFX er yderligere en dansk sejler tæt på et internationalt gennembrud ved stævnet på Mallorca.

Den 21-årige RS:X-surfer Sebastian Fleischer, KDY, har sejlet fremragende og er for første gang klar til Medal Race ved et internationalt topstævne. Fleischer ligger på femtepladsen – og kan med en god præstation i finalesejladsen avancere yderligere.

49er er den fjerde bådklasse med dansk deltagelse i Medal Race. VM-sølvvinderne Jonas Warrer og Anders Thomsen har efter en halvdårlig indledning på stævnet sejlet sig op og ligger før finalesejladsen på en samlet fjerdeplads. Der er 16 point op til 3.-pladsen.
 
Høgh slutter på 14. plads
Jonas Høgh-Christensen sluttede fredag sit comeback i Finnjollen med en samlet 14. plads - og er dermed ikke videre til Medal Race. Høghs manglende ”kampform” har i ugens løb givet svingende resultater, men med tre sejladser i top ti har den 33-årige OL-sølvvinder tydeligt understreget, at han stadig hører til blandt de bedste.

Jonas Høgh-Christensen blev suverænt bedste dansker i Finn-jolle ved stævnet, hvilket sikrer ham udtagelse til For-OL, der sejles i Rio til august.

Lin Ea Cenholt & Christian Peter Lübeck, som sejlede deres første international stævne sammen i Nacra 17, placerede sig på en flot 13.-plads i stævnet, hvilket er et lovende resultat for denne besætning.

Allan Nørregaard & Anette Viborg har de sidste dage fået sig sejlet gevaldigt op på resultatlisten igen, hvor de var nede under nr. 20. Serien 1-13-4-8 i de sidste fire sejladser rettede op på det, og de kunne slutte på en hæderfuld 14.-plads.

Find samlede resultater HER







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen