En række internationale stævner i 2015 og starten af 2016 afgør, hvilke sejlere der skal repræsentere Danmark ved De Olympiske Lege i Rio i 2016. Planen for den national OL-udtagelse er aftalt mellem Danmarks Idrætsforbund og Dansk Sejlunion – og hvor også sejlerne er taget med på råd.
”Det er afgørende for os, at udtagelsen alene bliver afgjort via objektive kriterier. De sejlere, der klarer sig bedst ved fire udvalgte stævner i hver klasse, får OL-billetterne,” siger sportschef.
Danske sejlere i mindst syv klasser
Dansk sejlsport sikrede sig ved det store VM i Santander nationspladser i syv ud af ti OL-klasser. Hver klasse har kun én båd pr. nation, og den skal de danske sejlere nu til at kæmpe om.
Første udtagelsesstævner er i juli 2015, når Aarhus er vært for VM i Nacra 17. De øvrige klasser indleder OL-udtagelserne hen over efteråret og slutter med de sidste og afgørende stævner i begyndelsen af 2016.
”Vi har prioriteret, at stævnerne ligger inden for en rimelig kort periode, så de ikke tager for meget fokus væk fra sejlernes OL-forberedelser. Det er også vigtigt, at stævnerne afsluttes på et tidspunkt, hvor sejlerne bagefter kan bygge formen op frem mod OL. En tredje faktor er, at stævnerne har et højt internationalt niveau, der tester sejlerne til det yderste,” siger Thomas Jacobsen om valget af stævner, der for en dels vedkommende foregår langt fra Danmark – bl.a. i Syd- og Nordamerika.
Tre stærke kort i 49erFX
I de fleste OL-klasser har Danmark mere end én besætning med internationalt niveau, der er derfor lagt op til hård kamp om OL-billetterne. Ikke mindst i 49erFX, hvor Danmark råder over tre af verdens ti bedste besætninger – henholdsvis Ida Marie Baad/Marie Thusgaard (EM-guld og VM-sølv, 2014),Jena Mai Hansen/Katja Salskov-Iversen (EM nr. 4, VM nr. 6, 2014) og Maiken/Anne-Julie Foght Schütt (EM nr. 7, VM nr. 10, 2014).
Læs også: 49erFX sejlerne er Danmarks stærkeste kort i 2015
Både 49erFX og mændenes 49er indleder OL-udtagelsen ved årets VM i november 2015 i Argentina.
I 49er er VM-sølvvinderne fra i år,Jonas WarrerogAnders Thomsen, umiddelbart favoritter til at vinde OL-udtagelsen, hvor resten er unge og mere uerfarne besætninger, der endnu ikke har fået et internationalt gennembrud blandt seniorerne.
Duel i Laser Radial
I kvindernes Laser Radial ventes en tæt duel mellemAnne-Marie Rindom(VM nr. 7, 2014) og Sarah Gunni (VM nr. 5, 2013). VM i efteråret 2015 bliver sandsynligvis første udtagelsesstævne, men det er endnu iukke klart, hvor det skal afvikles.
RS:X er Sebastian Fleischer i øjeblikket eneste dansker i RS:X windsurfing disciplinen, der konkurrerer internationalt – og således reelt selvskrevet til OL-pladsen.
De sidste tre klasser med dansk nationsplads er Nacra 17, Laser Standard og Finnjolle.
I det følgende finder du alle de konkurrencer, der indgår OL-udtagelsen for hver af de 10 olympiske bådklasser:
Doublehanded skiff men, 49er
- 2015 World Championship. 17.-22. november, Buenos Aires, Argentina
- 2016 North American, januar/februar, Florida, USA
- 2016 World Cup Miami, januar/februar, Miami,USA
- 2016 World Championship, 9.-14. februar, Clearwater,USA
Doublehanded skiff women, 49erFX
- 2015 World Championship. 17.-22. november, Buenos Aires, Argentina
- 2016 North American, januar/februar, Florida, USA
- 2016 World Cup Miami, januar/februar, Miami,USA
- 2016 World Championship, 9.-14. februar, Clearwater,USA
Doublehanded mix catamaran, Nacra 17
- 2015 World Championship, 3.-11. juli,Aarhus, Danmark
- 2016 North American, januar/februar, Florida, USA
- 2016 World Cup Miami, januar/februar, Miami,USA
- 2016 World Championship, 9.-14. februar, Clearwater,USA
Singlehanded dinghy women, Laser Radial
- 2016 World Cup Miami, januar/februar,Miami,USA
- 2016 World Cup Hyeres, april, Hyeres, Frankrig
- samt to ud af disse tre:
- 2015 World Championship (dato og sted ukendt)
- 2016 World Championship (dato og sted ukendt)
- 2016 European Championship (dato og sted ukendt)
Singlehanded dinghy men, Laser Standard
- 2016 World Championship, (feb-april (marts)), sted ukendt
- 2016 Princess Sofia Cup, Palma de Mallorca, Spanien
- 2016 World Cup Hyeres, april, Hyeres, FRA
- 2016 Vela Garda Trentino Euro Cup, Garda, Italien
Singlehanded dingy heavy, Finn
- 2016 Princess Sofia Cup (Euro Cup),Mallorca, Spanien
- 2016 World Cup Hyeres, april, Hyeres, FRA
- 2016 Gold Cup, (forventet midt-marts, datoer låses inden årets udgang), Gaeta, Italien
- 2016 Vela Garda Trentino Euro Cup, Garda, Italien
Windsurfer women, RS-X
- 2015 World Championship, 30. oktober – 6. november, Al Musannah,Oman
- 2016 Princess Sofia Cup (Euro Cup), Mallorca, Spanien
- 2016 World Cup Hyeres, april, Hyeres, FRA
- 2016 Vela Garda Trentino Euro Cup, Garda, Italien
Windsurfer men, RS-X

Doublehanded dinghy women, 470
- 2015 World Championship, 7.-14. marts,Haifa,Israel
- 2016 Princess Sofia Cup (Euro Cup), Mallorca, Spanien
- 2016 World Cup Hyeres, april, Hyeres, FRA
- 2016 Vela Garda Trentino Euro Cup, Garda, Italien
Doublehanded dinghy men, 470