Optimister træner - voksne match race sejlere blev på land

I sidste weekend var der stor aktivitet i Rungsted, både til lands og til vands.

Dansk Sejlunion afholdt regelkursus på 1. salen i klubhuset.

Der var OCD træningslejr i stueetagen, julestue i værkstedet og vintertræning på vandet.

Samtidig var en flok umådelig friske unge Optimistsejlere på vandet i temperaturer og vindforhold, som holdt de fleste forældre inden døre.

Lidt længere syd på skulle de voksne match race sejlere have været på vandet fra Tuborg Havn i DS37’erne, men der var flere der foretrak at blive inde i varmen.

Nogle af de voksne sejlere har indrømmet, at det var "lidt slattent" – ikke mindst når man ser de unge…

Det udløste straks et tilbud fra Ungdomsleder Meta Lier Hansen i Rungsted:

”I kan komme på overlevelseskursus hos os. Vi har flere gode instruktører på 12-13 år !”