'Rindom insights' om World Cup finalen

Anne-Marie Rindom fra Horsens i Laser Radial har været en af denne sæsons positive overraskelser. Hun viste allerede ved OL 2012, at hun er et kæmpe talent, som man skulle holde øje med frem mod OL 2016.

Og siden 2012 har der været en markant fremgang, og sæson 2014 viste, at Anne-Marie Rindom nu nærmer sig toppen i Laser Radial klassen, allerede to år før OL 2016 i Rio.

Anne-Marie slutter sæson 2014 af som nr. 4 på ISAF verdensranglisten, og hendes bedste resultater i 2014 fortjener at blive nævnt igen:

  • VM nr. 8
  • ISAF Sailing World Cup finalen nr.. 3
  • ISAF World Cup, Miami nr. 4
  • ISAF World Cup, Hyeres nr. 2
  • Olympic Test Event, Rio nr. 1

Anne-Marie ser her - cirka en måned efter World Cup finalen i Abu Dhabi - tilbage på stævnet, og hun fortæller på ”Horsens til OL” websiden:

”3. plads til World Cup finale i Abu Dhabi, som også var afslutningen på sæson 2014.

Sejladsen uden for havnen var præget af store bølger og meget vind. Det passede min teknik rigtig godt og jeg havde derfor masser af overskud og fart på.

Forholdene på vandet i Abu Dhabi ligner meget de forhold vi forventer til næste års VM i Oman, så det var en god indikation på, at jeg er på rette spor til sæson 2015 vigtigste stævne.

Stadig områder med udviklingspotentialer - Vi sejlede to dage inde i havnen, så tilskuere fra Abu Dhabi kunne følge sejladsen helt tæt på. Vinden var meget skiftende og kom ned over banen på forskellige sider af skyskraberne, det galt derfor om at være vågen.

Jeg havde problemer med at træffe de rigtige beslutninger på første opkryds og derefter var det bare for sent. Vindspring og overblik er et vigtig fokuspunkt i sæson 2015, da flere og flere sejladser kommer til at foregå foran tribuner på havnene.

Inden Medalrace den sidste dag i Abu Dhabi havde jeg et point op til nr. 1 og 10 point ned til nr. 3.

I Medalrace tæller point dobbelt. Det gælder om at score så få point så muligt, så alt var åbent.

Min plan for racet var at vinde. Jeg ville ikke lade mig forstyrre af andre både. Desværre lykkedes det ikke så godt, da højre side var bedre end forventet og som den første dag inden i havnen, så var det svært at indhentet de mistede meter fra første opkryds.

Jeg ender derfor otte i Medalrace som stadig er nok til en 3. plads i den samlede stilling.

Jeg er selvfølgelig rigtig skuffet over Medalrace, da jeg var så tæt på, men det er en del af gamet.”

Anne-Marie er en del af teamet “Horsens til OL”, som støtter tre lokale Horsens besætninger, som alle har ambitioner om at repræsentere Danmark ved OL i Rio 2016 og vinde medaljer: Anne-Marie Rindom i Laser Radial, Maiken & Anne-Julie Schütt i 49erFX og Annette Viborg i Nacra 17, som dog lige pt. er på jagt efter en ny gast.

On board Horsens OL 2016 LOGO

Bagom kampagnen ”Horsens til OL”

På "Horsens til OL” hjemmesiden fortælles om kampagnen:

Tre ambitiøse besætninger fra Horsens Sejlklub har et fælles mål om at repræsentere Danmark ved OL Rio 2016 i bådklasserne; Laser Radial, 49erFX samt Nacra17. Missionen er at vinde en medalje ved De Olympiske Lege.

Sejlerne har valgt at lave en fælles kampagne. De tror på, det giver de bedste muligheder for at generere et godt økonomisk fundament, så de kan sejle som professionelle, på samme niveau som deres danske og udenlandske konkurrenter.

Der er lagt op til, at kampagnen kan støttes bredt af organisationer, fonde og virksomheder i Horsens, som til gengæld bliver en del af markedsføringen af ”On Board Horsens til OL Rio 2016″.

Sejlerne er alle studerende. De kender hinanden og er opvokset i miljøet omkring Horsens Sejlklub. Én sejler har OL-erfaring fra London 2012, og alle har leveret flotte resultater i deres sejlsportskarrierer og har potentialet til at fuldføre missionen.

Horsens til OL webside

Horsens til OL facebook side

 

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen