Ida Marie Baad & Marie Thustrup vandt sin tredje medalje i år, og har dermed haft et helt fantastisk år, men var naturligvis skuffede over, at det ikke blev til VM guld, som brasilianerne Grael/Kunze vandt for næsen af danskerne efter en overbevisende sejlads, hvor de kom bagfra.
På et tidspunkt tidspnkt i sejladsen lå Ida & Marie nr. 3, og brasilianerne nr. 8. Men det blev der desværre byttet om på.på andet kryds, hvor danskerne ikke dækkede brasilianerne helt tæt.
Ida & Marie sagde lige efter de var kommet op på rampen, hvor de trods sølvet havde store smil på:
”De vandt nu – vi vinder i Rio. Vi er selvfølgelig glade for sølvet, men naturligvis ærgerlige over at tabe guldet. Her 10 minutter efter er vi vildt glade. Det er træls når man kigger tilbage på sejladsen, og så kan man pludselig se fejlene. Men det var virkelig vanskeligt derude."
”Vi var før brasilianerne ved første mærke, vores første kryds var rigtig godt, og det holdt vi til midt på andet kryds. Vi holdt os tæt på brasilianerne, men desværre ikke tæt nok. Vi gik en anelse mere mod venstre, og brasilianerne fik så i stedet en stribe vind nede i læ’en af os, og fik pludselig stor afstand til os da de accelerede i et pust.”
Ida Marie Baad & Marie Thusgaard har ført VM lige siden den første dag, og de har sejlet overbevisende, især når der er stærk vind, men er ikke helt med i top, når vinden er let. Derfor skrumpede deres forspring ind de sidste dage, fra omkring 10 point til nu kun to point.
Guld og sølv skulle afgøres alene mellem de to både. Desværre var det brasilianerne som fik en stribe vind på det rigtige tidspunkt, hvor danskerne ikke dækkede dem tæt nok.
VM nr. 6 og 10 også dansk
Der har været stor opmærksomhed omkring at der var tre danske både i medal race, og før sejladsen fortalte ISAF Vice-præsident GAry Jobson - som også speakede - til ISAF Youtube live channel om "Den danske model" og det samarbejde mellem de danske 49er mænd og 49erFX kvinderne, især i opstarten.
Cirka midt i sejladsen lå de tre danske nr. 5-6-7 i sejladsen, alle foran brasilianerne.
Jena Hansen & Katja Salskob samt Maiken & Anne-Julie Schütt sluttede som nr. 9 og 10 i medal race, og dermed som henholdsvis nr. 6 og 10 i VM.
Nr. 1-6-10 til VM i 49erFX er imponerende af de danske 49erFX kvinder, og lover godt de næste 2 år frem mod OL i Rio. Der kan blive kamp til stregen om OL-pladsen, selvom Ida & Marie lige nu er i særklasse i hele feltet, sammen med brasilianerne.