Se danskerne vinde VM-medaljer

”Santander 2014 ISAF Sailing World Championship” slutter i dag med medal races i fire klasser – og der er danskere med i to af finalerne.

Starterne i medal race’s er planlagt til mellem 12.00 og 16.00. Bådmagasinet har talt med VM’s PRO som fortæller, at man vil starte den næste sejlads, lige efter den afsluttede, i stedet for at vente til næste hele klokkeslæt. Nino Schmueli ønsker ikke at miste tid, hvis vinden skulle løje sidst på dagen.

Lige nu er der en meget svag vind, men den skulle dreje mod NØ, som er søbrise, og arrangørerne håber, at den vil slå igennem hurtigt i dag, så man kan slutte det store VM-stævne med fire gode medal races

Følg medal racer her:

Ida Marie Baad & Marie Thusgaard har ført VM lige siden den første dag, og de har sejlet overbevisende, især når der er stærk vind, men er ikke helt med i top, når vinden er let. Derfor skrumpede deres forspring ind de sidste dage, fra omkring 10 point til nu kun to point.

Sølvet er sikkert – men det er knald eller fald i medal race – det er den båd der kommer før den anden som vinder VM-guldet.

Brasilianerne Grael/Kunze ligger nr. 1 på verdensranglisten og vandt sølv ved VM sidste år. De vandt test eventen i Rio for en måned siden, og er to gange blevet nr. 2 ved EM – efter Ida & Marie, som er dobbelte EM guldvindere og Ungdomsverdensmestre, og ligger nr. 2 på ISAF verdensranglisten.

Det er fuldstændig som medal race kampen ved OL 2012 mellem Jonas Høegh og Ben Ainslie. Det bliver match race mellem Ida & Marie og brasilianerne – placeringen er ligegyldig, først over mållinjen betyder, at den båd er verdensmester.

Vi talte med Ida & Marie i går eftermiddags, om deres taktik i medal race:

”Man kan ikke sejle match race mod hinanden i 49erFX på sammen måde som i andre klasser. Vi vil sejle vores eget race og følge vores egen taktik. Naturligvis vil vi holde øje med brasilianerne, og de vil hølde øje med os. Det bliver farten og man finder det rigtige spor, som afgør guldet. Vi vil det her.”

Warrer/Thomsen ligger til sølv

Efter en mindre god start på VM’et, kom Jonas Warrer & Anders Thomsen rigtig godt i gang, og har hele tiden sejlet sig frem på resultatlisten – og i går avancerede de op som nr. 2, men et rigtig godt udgangspunkt for at vinde medalje. Guldet er allerede afgjort i favør af Burling/Tuke (NZL).

Jonas & Anders er to point foran OL-guldvinderne fra 2012, Outterridge/Jensen, de har 11 point til Portugiserne Lima/Costa og 15,3 point til østrigerne KArth/Resch.

Kampen om medaljerne kommer til at stå mellem disse fire besætninger, skal sølvet i hus, skal danskerne være foran Outteridge/Jensen og en 5.-plads er nok til under alle omstændigheder at sikre en medalje.

Der kunne have været danskere med i alle fire medal races i dag, men desværre endte Jonas Høgh i Finn og Allan Nørregaard/Line Just begge på 11.-pladsen, og missede dermed medal race med få point. Men de sikrede OL-nationspladser, som var det overordnede mål.

 

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen