Sportschefen er allerede super tilfreds

Thomas Jacobsen havde grund til at smile da vi mødte ham i TORM Meeting Point. Den klare målsætning med VM-stævnet var, at sikre så mange OL-nationspladser som muligt, og det må man sige lykkedes til fulde.

Følgende klasser har nu klaret OL-nationspladsen: 49er mænd - 49erFX kvinder – Finn mænd – Laser mænd - Laser Radial kvinder - Nacra 17 mix - RS:X mænd.

Og nu bliver der minimum sølv ved dette ISAF Worlds 2014, mulighed for endnu en medalje i 49er i morgen søndag, samt 7 OL-nationspladser. Til sammenligning blev det ved ISAF Worlds i Perth til en bronze og kun 4 OL-nationspladser.

Thomas noterede sig, at England havde sikret sig kvalifikation i samtlige 10 klasser, men en anden af de store nationer har klaret sig rigtig dårligt ved dette VM.

49er Jonas Anders_SailingWorlds2014-MICK-14052_530

Jonas Warrer og Anders Thomsen sejlede sig på på andenpladsen lørdag, og medaljer er indenfor rækkevidde, men afgøres først i medal race søndag. Foto MICH/Sailingpix

Warrer/Thomas op på andenpladsen

En 11.-plads i dagens enlige sejlads i 49er betød, at de nu ligger nr. 2 foran OL-guldvinderne fra 2012, Outterridge/Jensen som røg helt ned på en 25.-plads i dag, men det er kun et 2 points forspring.

Dagens sejlads blev vundet af portugiserne Lima/Costa, som rykkede op på fjerdepladsen, 11 point efter Jonas & Anders, dermed mistede de noget af det store forspring de havde i går, men ligger nu til gengæld på andenpladsen.

Den førende New Zealandske båd fører med 26 point, og VM-guldet er dermed hjemme for OL-selvinderne fra 2012 Burling/Tuke.

Nacra Allan Line_01_FlemmingP_530

Allan Nørregaard & Line Just har sejlet sammen mindre end ét år - det er nu blevet til VM nr. 11, EM nr. 4 og Kielerwoche nr. 2. Foto Flemming Pedersen/DS

Nørregaard/Just nr. 11.

Allan Nørregaard & Line Just blev nr. 13 I dagens enlige sejlads i Nacra 17 og ender dermed på en samlet 11.-plads og sikrer samtidig OL-billetten, som var målsætningen med stævnet.

De ærgrede sig naturligvis over, at de ikke kom til at sejle medal race, men var meget tilfredse med at sikre OL-nationskvalifikation til klassen, hvor gruppen af Nacra 17 sejlere kan koncentrere sig om at forbedre en masse ting,

Jonas Høgh efter sidste sejlads Santander_Dan Ibsen

Jonas Høgh har ingen aktuelle OL-planer. Jollen bliver nu pakket sammen, og fokus i hans live vil være på andre ting end sejlads. Foto Dan Ibsen

Finn fik ikke sejlet – Jonas nr. 11

Finn-jolle klassen fik slet ikke sejlet i dag, og slutresultatet for Jonas Høgh blev dermed den 11.-plads, som han lå på i går. Jonas fortæller herom:

”Jeg nåede den målsætning, jeg havde sammen med Dansk Sejlunion om at kvalificere klassen til OL-nationspladsen.”

”Det har været super fedt at komme ud og sejle igen, og de sejladser hvor jeg har været med helt fremme, har jeg hver gang kunnet fastholde mine placeringer. Jeg sejler hurtigt nok, og det kunne være gået meget bedre, hvis jeg havde holdt min placering i anden sejlads i går, hvor jeg halvt oppe på krydset lå nr. 1. Normalt har der det meste af tiden været tryk i venstre side af banen, men vinden kom pludselig ned over bjerget, og på et øjeblik fik alle på højre side en kæmpe fordel og løft”

”Havde jeg holdt en top 5 placering, hvilket jeg under normale omstændigheder ikke ville have haft problemer med, ja så havde jeg været i medal race som nr. 5. Omvendt så er det jo sådan i kapsejlads, at en gang imellem ligger man bare på det forkerte sted, uden at kunne forudsige det, og gøre noget ved det. Det er jo lige vilkår for alle.”

”I andre situationer har jeg kunne mærke, at jeg ikke har sejlet de sidste to år, og jeg har ikke taget de rigtige beslutninger.”

”Jeg synes generelt, at race committee på vores bane har klaret det ganske pænt, men de har haft det svært. Efter min opfattelse er farvandet her ikke egnet til et stort VM-stævne som dette, idet det har været til tider alt for tilfældigt. Det er et af de værre steder jeg har sejlet.”

”Nu bliver båden pakket væk igen, og jeg skal koncentrere mig om jobbet. Så må vi se, om det overhovedet kan blive muligt for mig med en OL-satsning. Under alle omstændigheder er ét års satsning ikke nok denne gang, og det vil gøre det vanskeligere for mig at få til at hænge sammen.”

Jonas Finn-jolle bliver nu igen pakket ned igen, efter at være blevet "luftet" i knap to måneder. Samtidig fortsætter de unge Finn-jollesejlere deres satsninger. Mads Bendix endte som nr. 28 og Stig Steifurth som nr. 49.

ISAF Worlds 2014 resultater

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen