U-EM guld og sølv til 16-årigt stortalent

Den 16-årige U-EM sølvmedalje vinder, Patrick Döpping vandt i dag guld og titlen for Laser Radial Under-17 Boys European Championship og samtidig også sølv i Laser Radial Youth Boys European Championship (U19) på Aarhusbugten.

I det samlede resultat for stævnet som også kaldes European Trophy vinder Patrick yderligere en bronze, idet der også var sejlere fra lande udenfor Europa, som dog ikke kan vinde titlerne. Vinderen er fra Spanien – som også vinder U19 - og nr. 2 er fra Singapore.

Patrick’s guld-, sølv- og bronzemedaljer er et meget flot resultat for den unge dansker, som har sejlet en ganske suveræn serie - det kommer vi tilbage til.

Allerede tidligere på året så vi de første flotte resultater af Patrick i flere Europa Cup stævner, og disse mesterskabsmedaljer er den foreløbige kulmination for den unge sejler i en forhåbentlig lang sejlerkarriere, gerne med OL som det overordnede mål om en årrække.

Lagde maksimal pres på sig selv

Men Patrick kom til at lægge maksimalt pres på sig selv allerede fra starten af stævnet, idet han blev diskvalificeret for en for tidlig start i den allerførste sejlads, da han fik det sorte flag.

Efter stævnets anden dag var han allerede oppe på den samlede 12.-plads, og derefter avancerede han støt dag efter dag, og har holdt til det pres, som der er at sejle et langt stævne, vel vidende at man fik den ene af sine fratrækkere allerede i første sejlads.

{redmod} 

Efter 6 sejladser i kvalifikationsserien var han komme op som nr. 8, selvom han talte en 28.-plads i resultatet, og på dette tidspunkt var han allerede den bedste U17 sejler.

Efter yderligere to dages sejladser i Gold Fleet var han oppe på den samlede 4.-plads i stævnet, og dermed på bronze plads i U19 EM, hvilket var hans udgangspunkt for dagens afsluttende sejladser.

Første sejlads i dag vandt han med den førende spanioler på 2.-pladsen, mens italieneren – som lå nr. 2 inden dagens sejladser – endte på 30.-pladsen. Dermed havde Patrick konsolideret sin samlede 2.-plads, og med 25 point op til spanioleren inden sidste sejlads, var chancerne for guld ikke store. En 8-plads i anden sejlads sikrede medaljerne.

Det er uhyre glædeligt, at dansk sejlsport har fået et nyt lysende talent, som måske kan gøre sig gældende i OL 2020 eller 2024 i Laser klassen.

TILLYKKE PATRICK – vi glæder os til at følge dig i årene fremover.

Egå gennemførste perfekt stævne for 250 joller

Egå Sejlklub gennemførte et perfekt stævne for de næsten 250 joller fra hele verden – 155 Laser Radial i drenge-klassen og 77 Laser Radial i pige-klassen.

Og med to perfekte internationale ungdomsmesterskaber på Aarhusbugten, som begge sluttede i denne uge, har vi hørt, at ISAF – som var på sitevisit tidligere på ugen – er meget imponerede over forholdene på Aarhusbugten.

Dels at der kan ligge mange baner uden problemer med erhvervstrafik, dels med alle de fysiske faciliteter som der skal være til rådighed, når den olympiske elite i 2018 samles i Aarhus til ISAF’s vigtigste event – ISAF World Sailing Championship 2018 for alle 10 olympiske klasser.

Samlede resultater for ungdomsmesterskabet







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen