49erFX og Nacra 17 i medal race som nr. 1

Efter tre dage med kraftig vind, var Kielerbugten i dag præget af meget let, springende og ustabil vind i dag, som gjorde det meget vanskeligt for sejlerne, og der blev også afviklet relativt få af de planlagte sejladser.

49erFX:

Efter at 49erFX'erne havde været sendt i havn en gang, så lykkedes det at gennemføre én sejlads, men her kunne man opleve, at bådene ét sted på banen sejlede 6-7 knob og ét andet sted 1-2 knob. Det var uhyre svært, men Jena Mai Hansen og Katja Salskov sikrede den fortsatte føring med en 3.-plads i dagens sejlads.

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard blev nr. 15, og ligger nr. 4 før medal race med 9 point op til sølv og bronze medaljerne, hvor nr. 2 og 3 har lige mange point. Så hvis de sejler på hinanden, er der ”metal” inden for rækkevidde også for Ida & Marie.

Søstrene Schütt, som i går leverede to top resultater, indkasserede en 21.-plads, og de var dermed 6 point fra at komme med i medal race, og endte på den ærgerlige 11.-plads.

Nacra 17:

Allan Nørregaard og Line Just sikrede med en femteplads, at de fortsat fører Nacra 17 klassen, og dermed har et rigtig godt udgangspunkt inden den afgørende medal race. Men der er kun 3 point til den italienske båd på andenpladsen, så det kan blive et taktisk race.

Vi talte med Allan på havnen, og han havde faktisk ikke selv ventet, at han det meste af ugen skulle ligge nr. 1. Han & Line glæder sig til onsdagens medal race.

Lin Ea Cenholt og Thorsell, som har sejlet en flot serie, måtte desværre indkassere ugens dårligste resultat, en 26.-plads, men der er med i medal race på en samlet 9.-plads, dog uden mulighed for at nå en medaljeplacering nu. Men en flot start på deres samarbejde.

49er:

Jonas Warrer & Thomsen sluttede som nr. 1 i sølv fleet’en, og dermed samlet nr. 26.

Brd. Lübeck blev nr. 32. Problemet i 49er klassen var, at man kun nåede 4 sejladser i kvalifikationsserien, og dermed var der ikke nogen fratrækker.

Begge danske besætninger havde haft grej nedbrud, og med en tællende DNF måtte de nøjes med at sejle sølv fleet. Der var en del utilfredshed med sejladsledelsens dispositioner m.h.t. 49er, idet den ene fleet kom til at sejle tæt under land i blæsevejret og den anden ude i de store bølger, og flere af de gode både i den fleet fik belastet grejet meget mere og fik haverier.

Finn:

Med endnu en top 10 placering kunne Mads Bendix sejle sig i sin første medal race på en samlet 7.-plads. Kigger man tilbage på EM i La Rochelle, så vandt Mads faktisk en sejlads, hvor han førte banen rundt. Så han giver den helt sikkert alt hvad han kan i onsdagens medal.

Laser:

Thorbjørn Schierup i Laser mænd havde ikke en god dag i dag, og måtte tage til takke med en 33.-plads, og dermed en samlet 17.-plads. En topplacering kunne med lidt held have bragt ham i medal race, men det har han til gode.

Alle danske OL-besætninger har fået værdifulde erfaringer her i Kiel. Nogle skal hjem til internationale ungdomsmesterskaber i Aarhus, hhv. 49er samt Laser, nogle skal videre til EM’er, henholdsvis 49er i Helsinki og Nacra 17 i Grand Motte, Frankrig. Men alt sammen er stadig principielt forberedelse til VM for alle olympiske klasser i Santander, hvor det gælder både medaljer, top 10 placeringer (Team Danmark) samt OL-nationspladser.

Melges 24 var en af de ikke-olympiske klasser, som har været med i den første halvdel af Kielerugen, og her sluttede Kim Christensen på en fornem 2.-plads. Han lavede sin fratrækker i allersidste sejlads, nemlig en 8.-plads – ellers var hans dårligste placering en 3.-plads, men det var ikke nok til at slå den italienske vinder, der vandt fire af de syv sejladser.

49erFX (36 deltagere)

1. Jena Mai Hansen & Katja Salskov (1-2-(5)-5-3), 13 point

9. Ida Marie Baad & Marie Thusgaard (4-(DNF)-6-1-15), 24 point

11. Maiken & Anne-Julie Schütt (18-(DNF)-1-2-21), 42 point

49er mænd (73 deltagere)

26. Jonas Warrer & Anders Thomsen (9-12-5-(DNF)-4-4). 34 point

32. Mads Emil & Christian Lübeck (23-(DNF)-7-10-9-8), 68 point

Nacra 17 (31 deltagere)

1. Allan Nørregaard & Line Just (3-4-2-1-(7)-5), 15 point

5. Lin Ea Cenholt & Christopher Thorsell (11-8-9-6-11-(26)), 45 point

Finn mænd (43 deltagere)

7. Mads Bendix (3-3-(18)-7-9), 22 point

17. Stig Steinfurth (18-15-(20)-16-16), 65 point

19. Martin Boidin (23-17-21-21), 82 point

Laser Standard mænd (81 deltagere)

16. Thorbjørn Schierup (5-(DNC)-10-14-6-5-23-4-33), 100 point

23. Michael Hansen (4-5-21-(DNC)-10-21-30-32-5), 128 point

31. Christian Rost (16-18-19-28-17-(40)-27-19-18), 172 point

Melges 24 (29 deltagere)

2. Kim Christensen (3-2-2-1-2-1-(8)), 11 point

6. Marc Wain Pedersen (7-(16)-5-15-7-5-10), 49 point

8. Jesper Bendix (11-(DNC)-6-3-5-11-19), 55 point

9. Carsten Bech (8-10-8-9-(17)-8-14), 35 point

Kieler Woche SAP Live Center (med resultater)







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen