John Coates som har besøgt Rio seks gange som medlem af IOC’s Coordination Commission, der er ansvarlig for at holde øje med forberedelserne, sagde for nogle dage siden, at IOC nu har været nødt til at tage det usædvanlige skridt, at man har indsat IOC eksperter i Rio Organising Committee for at sikre at forberedelserne kommer på sporet.
Da han deltog i et Olympisk Forum i Sydney for nogle dage siden, fortalte han, at byggearbejdet slet ikke var påbegyndt på flere af de vigtige anlæg, at infrastruktur forbedringer var markant forsinket og vandkvaliteten virkelig bekymrer IOC her kun to år før de olympiske lege i relation til sejlsport. kajak, roning og triathlon.
Endvidere er der også sociale aspekter som Rio er nødt til at sætte mere fokus på.
IOC har dannnet en speciel ”taskforce” med henblik på at forsøge at forcere forberedelserne, men situationen er grundlæggende kritisk. IOC har involveret sig langt mere, hvilket er usædvanligt for IOC, men der er ingen plan B. Sporten skal jo til Rio, som John Coates udtrykker det.
Som en del af den specielle IOC Taskforce udgøres af en projekt leder for byggerierne.
”Vi er blevet meget bekymrede, de er på mange områder langt bagefter. Vi skal jo sikre at OL kan gennemføres, og det er IOC’s tilgang i denne situation; Man kan ikke vende ryggen til problemerne”, sagde Coates.
Læs også: "Eco Boats" i Rio skal forsøge at rense OL-farvand
Bådmagasinets temasider om OL-sejlsport
Det er ikke kun et spørgsmål om at fjerne flydende aftald. Problemet er at vandkvaliteten er meget ringe og på et sundhedsskadeligt niveau. Det problem løser "Eco Boats" på ingen måde, idet de kun fjerner synlig forurening, selvom dette er vigtigt for sejlerne.