Good morning Weymouth – dag 11

 

Det er min sidste hele dag i Weymouth, og efter et par dage hvor jeg har researchet mine artikler til vores trykte Bådmagasinet, ja så skal jeg tilbage til den tidligere rytmen, med en tur til presse briefing kl. 10. Det er obligatorisk når man skal med en mediebåde på vandet, og det skal jeg naturligvis i dag, for at følge den danske 49'er med Allan Nørregaard og Peter Lang.

Det bliver et drama af dimensioner, når de hiver hjem i storskødet kl. 13 lokal tid.

De ligger lige nu på en fornem tredje plads, og kan vinde bronze. Men, det er der faktisk hele fire andre både der også kan, så det med at begynde at regne vil blive noget kompliceret noget, og det "nemmeste" vil bare være at gå ud og vinde Medal Race. Det handler i hvert tilfælde om at være foran Finland, som kun ligger ét point efter den danske båd, de øvrige – Storbritannien, Frankrig og Østrig ligger med lidt flere point, men kan sagtens nå den eftertragtede plads.

Men men, det bliver meget løjt vejr, De lover kun 6 knob, altså omkring 3 m/s, og så på Nothe, banen der ligger så tæt på land at man nærmest kan gå tørskoet i land. Det bliver en gyser.

470 pigerne i teoretisk mulighed

Den allersidste danske båd ved disse olympiske lege er 470'eren med Henriette Koch og Lene Sommer. De sejler deres 9. og 10. sejlads i dag, og kan i teorien godt nå Medal Race. De ligger lige nu nummer 16 med 13 point op til top ti, og skulle det lykkedes at lave mirakler idag, ja så vil de i så fald komme i Medal som nummer 10, og uden chance for at rykke længere frem.

Se 470W resultaterne her

De så ambitiøse og super talentfulde piger nåede aldrig rigtig at komme i gang ved dette OL. De er naturligvis skuffede. Det virker som om de mangler fart, og de er slet ikke kommet af sted i starterne, og i disse felter slår man sig ikke bare lige fri. Jeg gætter på OL slutter – for de danske både i dag, men der kommer naturligvis mere fra mit tastatur, stay tuned.







★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen