ISAF-afstemning: UPS, stemte jeg sådan?

Som bekendt røg windsurfing af OL-programmet, til fordel for kitesurfing, da ISAF's Council for nyligt stemte om sagen. Det var et meget snævert afstemningsresultat – 19-17 – som afgjorde det. Siden har der været en hel del ballade, og nu flyder der interessante ting op til overfladen.

"Forvirrende afstemning"

Det virker lidt som en dårlig TV-komedie, men hør lige hvad der er sket:

Den spanske repræsentant, som også er formand i den spanske sejlsportsorganisation svarende til DS, går nu ud med en officiel beklagelse. Her siger han, at han ”kom til” at stemme for kitesurfing, selv om hans mandat og beslutning var at stemme for windsurfing.

Han syntes simpelthen det var så forvirrende det hele den dag, at han kom til at stemme forkert. Den afgørende stemme havnede altså det forkerte sted, og det kostede windsurfingen dens olympiske status, som den har haft siden 1984.

Nordmand ombestemte sig

I tillæg har den norske repræsentant i det ærverdige råd, Stig Hvide Smith, bragt vandene yderligere i kog. Gruppe G, som består af de nordiske lande samt Estland, har to stemmer i Council.

Lige p.t. er det Finland og Norge der har æren af at stemme på vegne af alle gruppens medlemmer. Norge og Estland var tilhængere af windsurfing, mens Danmark, Sverige og Finland ville have kitesurfing. Island afstod fra at bruge sin stemme i Gruppe G. Det matematisk korrekte, mener mange, ville være at Finland stemte for kitesurfing, mens Norge stemte for windsurfing.

Den måde at stemme på blev da også benyttet af England og Irland, som stemte hver sin vej, for at reflektere gruppens forskellige holdninger.

6480-1

Stig Hvide-Smith er Councils yngste medlem, kun 56 år gammel. Foto: SEILmagasinet

Fulgte flertallet

Ifølge Seilas.no var Hvide Smiths mandat at stemme for windsurfing, og hans indlæg fra talerstolen støttede da også windsurfingen, i tråd med den officielle norske holdning. Men da stemmerne skulle lægges, stemte Hvide Smith pludseligt på kitesurfing. Hans forklaring i eftertid er, at han ville følge flertallet i gruppen. Dermed røg der endnu et søm i windsurfingens ligkiste.

Om igen?

Der er nu en underskriftskampagne i gang, for at skabe grundlag for en ny afstemning i denne ret spegede sag, og den spanske sejlunion støtter den – samt opfordrer andre til at gøre det samme...



Seneste nyheder




★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen