Kommentar:
Abonnenterne her på Bådmagasinet.dk har kunne læse hvordan en af Danmarks førende regeleksperter og tidligere medlem af Racing Rules Committee i World Sailing, Bjørn Anker Møller, har beskrevet tilstande i World Sailing, som bringer associationer til dopingskandalen, hvor Rusland pressede IOC til mere eller mindre at acceptere Ruslands omfattende og systematiske snyd under vinter-OL i 2014 i Sotji, Rusland. Juridisk, økonomisk, politisk og andre typer pres bragte en korrupt og svag olympisk organisation til at bøje af, og dermed ofre sportens vigtigste principper.
Efter den parodiske afstemning om olympisk offshore kølbådsklasse tilbage i december, har en ny skandale yderligere undermineret tilliden til ledelsen i World Sailing. Sagen om Iker Martinez’ snyd under VM i Aarhus har chokeret og skuffet over hele verden. Efter seks måneders tavshed, har World Sailing besluttet at henlægge sagen, og dermed underkende Aarhus-juryens veldokumenterede rapport om ulovlige modifikationer af Martinez’ Nacra 17 under VM i Aarhus.
Der bliver ingen konsekvens for den spanske OL-vinder, og signaleffekten af den beslutning er, at man ustraffet kan stille op til VM med manipuleret udstyr, svarende til doping i andre idrætsgrene. Det er selvfølgelig ødelæggende for tilliden til olympisk sejlsport – både for udøvere og publikum. Iker Martinez har nemlig et stort magtapparat i ryggen, og er ikke bange for at bruge det. World Sailing har reageret ved at mørklægge og henlægge sagen, og eftersom der er indført et system, hvor én - ja du læste rigtigt, én enkelt person kan nedlægge veto mod videre behandling, kan man nu vaske hænderne og hævde at ”vi har fulgt reglerne”. Regler, som de selv har indført, og som absolut ingen mening giver – med mindre man ønsker at sikre sig en mulighed for at stoppe ubehagelige sager, inden en egentlig behandling.
Dårlig kommunikation og aggressive forsøg på at stoppe kritik har også været en del af mønsteret. Tilbage i december kritiserede WS-præsident Kim Andersen Bådmagasinet med voldsomme ord, for at publicere en kritisk artikel baseret på andre mediers dækning. Han efterlyste blandt andet at vi søgte information direkte hos ledelsen selv.
I Iker-sagen gjorde vi netop det. Vi sendte en mail til CEO Andy Hunt og præsident Kim Andersen (04.02), med efterlysning af information om sagsbehandlingen. Der kom intet svar. Vi rykkede for svar et par uger efter. Først 28.02 – samme dag som redegørelsen blev offentliggjort – fik vi tilsendt en kopi af den PDF, som allerede var publiceret, i samarbejde med den spanske sejlsportsorganisation (som ret forudsigeligt støtter Iker Martinez).
I redegørelsen tørrer World Sailing og den spanske sejlsportsfederation ansvaret af på hinanden i et blomstrende kancellisprog, for derefter at arkivere sagen lodret. Der er ingen egentlig begrundelse at finde for den besynderlige beslutning. Desuden er der en række selvmodsigende og uklare påstande i teksten, som vi ser nærmere på længere nede i artiklen. Redegørelsen, som altså ikke redegør ret meget, kommer som sagt efter at sagen har været mørklagt og forhalet i mere end et halvt år.
Det er altså kommunikationsniveauet, under en World Sailing-ledelse valgt på løfter om kommunikation, transparens og ”good governance”.
Redegørelsen fortæller dog at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på reglerne. Så der ligger måske et lille håb om ændring på lige præcis det punkt. Og det påhviler den arbejdsgruppe et stort ansvar: Hvis der ikke kommer noget hurtigt og konkret på bordet, som gør det muligt at straffe folk som snyder i olympisk sejlsport, så kan det være begyndelsen til enden med sejlsport som OL-gren. Dog betyder det næppe at Iker Martinez kan stilles til ansvar – han slipper altså fra det helt og aldeles uden konsekvenser.
Lad os kigge nærmere på hvad der egentlig står i redegørelsen fra WS og den spanske sejlsportsfederation – og hvilke spørgsmål der rejser sig.
WS skriver: «…en uafhængig ”disciplinary investigating officer” (DIO) blev udpeget af World Sailings Judicial Board, for at gennemføre en efterforskning af rapporten”.
Hvis man fra ledelsens side havde et ønske om at den her sag skulle behandles med den samme alvor, som hele det sejlende miljø ser den med, så havde man udpeget en DIO med et solidt værdigrundlag og tilstrækkelig kendskab til sporten, til at vedkommende havde set det akutte behov for at videresende sagen til behandling i Judicial Board. Man havde sørget for tilstrækkelig briefing og baggrundsinformation til at sikre at sagen ikke stoppede op hos DIO, og ikke mindst: Man havde delt overvejelser og proces med omverdenen, og sørget for transparens og åben kommunikation. Nu dækker man sig ind med at man har ”fulgt reglerne” – men nogen i WS’ Judicial Board har udvalgt den her person, som altså er givet ubegrænset vetoret. Ud fra hvilke kriterier er det sket? Hvilke kvalifikationer har man kigget efter? Hvilken baggrund er ønskelig? Hvorfor har man valgt en person, som ikke var i stand til at se sagens principielle betydning – med mindre udfaldet var ønsket?
WS skriver: «... DIO er blevet præsenteret med en notarbekræftet påstand fra en tredje part, at de udførte modifikationerne af ESP 70 (Martinez’ båd) og ikke mr. Martinez.”
Det har ingen relevans for sagen. Sejleren er ansvarlig for det udstyr han/hun presenter til måling, og har i dette tilfælde endda kendt til ombygningen med en sandsynlighed så overvældende, at enhver tvivl er teoretisk og ubegrundet. Beviserne for usportslig optræden er overvældende og veldokumenterede. Juryen i Aarhus publicerede en rapport, hvor alt var lagt tydeligt frem. Iker Martinez forsøgte endda at stikke af med båden, for at undslippe yderligere undersøgelser. Han har sejlet på højeste niveau igennem hele sit voksne liv, og kender selvfølgelig sin båd og sit udstyr til mindste detalje. I tillæg har han en historie med tidligere regelbrud, endda vedrørende ulovlige tekniske modifikationer. En ægte efterforskning ville desuden straks kigge på relationerne mellem Martinez og den person som nu, i eftertid, hævder at have gjort det. Kilder vi har været i kontakt med, siger at det er hans bror.
WS skriver: «... DIO konkluderede at videre tiltag ikke var berettiget, fordi det var sandsynligt at det uafhængige panel udnævnt til at vurdere videre tiltale ikke ville være tilstrækkelig overbevist om at en sag med videre disciplinære tiltag var udfærdiget.”
Hvorfor i al verden skulle det være en grund til at DIO skulle afvise sagen? Det er en afgørelse, som klokkeklart må ligge hos det uafhængige panel, og baseres på deres vurdering. Hvis man afkoder den mærkelige sætning, betyder den at DIO har antaget hvordan panelet ville vurdere sagen, og taget afgørelsen selv. Og dermed frataget Judicial Board mulighed for at behandle den. Det kan ikke være et job for DIO.
Rapporten fra WS er suppleret med en redegørelse fra den spanske sejlsportsfederation, RFEV. Den er formuleret så den næsten ikke kan læses, og enkelte steder giver den absolut ingen mening. Her dog nogle brudstykker, oversat efter bedste evne. Originalteksten kan læses her.
RFEV skriver: «Først af alt, sender jeg mine personlige beklagelser for ikke at have besvaret dit brev tidligere. Forsinkelsen har ingen anden retfærdiggørelse, end at vi har ventet på svaret fra CSD, den spanske sportshøjesteret, og jeg vil gerne indikere at CSD har forstået (følgende beslutningen om at arkivere filen mod sejleren, mr. Iker Martinez af «the instructor» (?) af World Sailing), at i fraværet af konkurrence, og allerede arkiveret af WS, førnævnte CSD har intet at manifestere.»
Meningen må være noget i retning af at eftersom WS ikke gør noget, kan vi heller ikke gøre noget. Betyder det, at den spanske sejlsportsfederation ikke har ret til at reagere selvstændigt? Det lyder højst usandsynligt, og trænger opklaring. I næste passage hævder de direkte at de ikke har autoritet til at gøre noget:
RFEV skriver: ”Endelig gjorde RFEV det samme som WS, og åbnede ikke nogen sanktionerende fil, i betragtning af at WS ikke fortsatte at forfølge sagen. RFEV er ikke autoriseret til at sanktionere i dette tilfælde, eftersom sagen er lukket af «the WS Instructor», kommunikeret til konkurrenten, og WS er en organisme overlegen RFEV.»
Hvilke regler er det helt nøjagtig, som afholder RFEV fra at agere selvstændigt? Det står der ikke et ord om. Og hvis den slags regler findes, kender World Sailing åbenbart ikke til dem. I den selvsamme rapport, hvor den her mystiske påstand fremkommer, skriver WS: "Enhver disciplinær reaktion er udelukkende en sag for RFEV.”
Med andre ord: I en og samme rapport modsiger de to hinanden – samtidig med at de hævder at ikke kunne gøre noget, på grund af den anden.
Meget tyder altså på at WS bevidst mørklægger og henlægger sager, som kan give juridiske og andre typer problemer. Iker Martinez ville givetvis trække hele det juridiske apparat i sving, inklusive CAS, sportens internationale, juridiske ”højesteret”, hvis sagen mod ham blev behandlet som den skulle. Ledelsen i WS har formentlig tidligere stiftet bekendtskab med Larry Ellisons hær af advokater, den gang Oracle blev taget for at modificere en af sine AC-45 katamaraner ulovligt. Nu er de villige til at gå langt for at undgå lignende sager – så langt, at man er villig til at se igennem øjnene med bevidst snyd på højeste olympiske niveau.
Hvis det er tilfælde, er det tale om en ledelse i fuldt sammenbrud. Dens kommunikation til omverdenen er så selvmodsigende og mangelfuld, at det nærmer sig en parodi. Den er ikke kun ude af stand til at tage beslutninger i sejlsportens tjeneste. Den er villig til at ofre de vigtigste værdier vi har, i et magtpolitisk og måske endda økonomisk spil.
Helt til sidst: Nu er præsidenten i WS dansk, og det VM, hvor forsøget på snyd ble opdaget, foregik i Danmark. Man kunne mene, at det ville være på sin plads med en klar reaktion fra det officielle sejler-Danmark. Det er svært at forestille sig, at man i Dansk Sejlunion bakker op om den lukkethed og de åbenlyst problematiske beslutninger der er taget i World Sailing under Kim Andersens ledelse. Hvis man for eksempel mener at teknisk doping i sejlsport må stoppes, i en situation hvor det modsatte sker – hvorfor siger DS ikke tydeligt fra?
Hvis man mener at en transparent arbejdsform og basal retfærdighed i sejlsportens globale organisation er væsentlig – og støtter op om en dansk præsident, som er valgt ind netop på de værdier – hvorfor kommer der ikke en officiel og tydelig udmelding fra DS, når lige præcis de værdier bliver trampet på?
ps: Og det gjorde der så, efter Bådmagasinet havde sendt disse to artikler til Dansk Sejlunion - blot til orientering!
